Læsetid: 4 min.

Fnisefigner, krympekuller og robotskrot

3. august 1999

Nye udgivelser fra tre meget forskellige repræsentanter for den boblende talentmasse blandt danske billedbogs-illustratorer

BØRNEBØGER
Med sin fjerde bog bestyrker Helle Vibeke Jensen sin position som en af de mest nyskabende af den efterhånden ret anselige gruppe af billedbogsillustratorer, som de sidste fire-fem år er boomet ind på markedet i en grad, som næsten berettiger til, at man kunne tale om en ny guldalder for danske billedbøger.
Helle Vibeke Jensen, der er uddannet som beklædningsdesigner, arbejder med en collage-agtig blandingsform (mestendels uden tekst), hvor fotos, skitser, postkort, kataloger og andet klipbart materiale bearbejdes via computerens muligheder for billedmanipulation.
Foruden bl.a. bogomslag, plakater, materiale til LEGO, en tegneserie for DR på Internettet samt et udsmykningsarbejde (baseret på H.C. Andersen-eventyr) til en café i Københavns Lufthavn, er det foreløbig blevet til tre billedbøger, hvor man har kunnet nyde de ofte overrumplende næsten surrealistiske betydningsslag, som opstår i mødet mellem de meget forskellige billedkulturer, Jensen arbejder med.

Levende og skævt
I En kuffert i Marokko har hun haft et ønske om at lave en mere 'almindelig' billedbog, hvor tekst og billeder tilsammen fortæller en sammenhængende historie. Det er så blevet til en levende og skævt sansenær fortælling om en pige, der mod sin vilje og uden sin dukke Jasmin futter rundt i en by i Marokko, hvor hun får følgeskab af en lokal rødhåret prinsessepige, som hun i mangel på tyggegummi deler 'to lommefulde fnisefigner' med.
Dette møde med en anderledes eksotisk og farvestrålende kultur skrives fint og ordknapt frem i Kåre Bluitgens stramt styrede tekst, hvor billedsiden så til gengæld giver los for allehånde finurligt sammenbragte brudstykker fra en ornamenteret arabisk verden.
Marokkopuder, udstillede gebisser, æsler, olielamper, palmer og minareter svæver ind og ud af de enkelte opslag, som er komponeret med sikker sans for det visuelt prægnante. Det er på én og samme tid stofligt og eventyrsvævende, en 'rejsedagbog,' hvor gammelt og nyt, vestligt og orientalsk interagerer i et frit fabulerende rum med skiftende mønstrede baggrunde.

Pigen der krøb
Cato Thau-Jensen befinder sig i en noget anden boldgade. Han arbejder med tusch, kridt, pensel og akrylfarver og har en forkærlighed for det naivistiske med sine langstrakte og muntert karikerede streg.
Den passer som fod i hose til Kim Fupz Aakesons tekst i Pigen der krøb, som med Fupz' vanlige gehør for sproglig mundrethed og børnesolidarisk appel fortæller den på sin vis grumme historie om pigen MariaMarianne, hvis dobbeltnavn skyldes, at de velmenende forældre ikke kunne blive enige og derfor troede, de gjorde alle tilpas ved at vælge den noget kluntede kombination.
Den pæne pige har dog svært ved at tage navnet i sin mund. Hun skammer sig, men bider vreden og den angrebne selvværdsfølelse i sig.
En veritabel krympeproces går i gang, og den kulminerer, da MariaMarianne er blevet så lille, at hun fysisk kan krybe i et musehul. Her møder hun en glubsk og skarptandet kat, som tror, at den så bare kan spise hende, men så bliver det for meget for MariaMarianne. Hun råber og skriger så højlydt, at hun får sin normale størrelse igen, hvorefter hun over for de glade, men måbende forældre, resolut beder om otte spegepølsemadder.
Moralen er klar og opløftende: Man må sige fra og værne om sin integritet. Thau-Jensen følger med sine klare farver historien til dørs med både sødme og bid.

Ensom robot
Anne Pedersen, der lige som Thau-Jensen er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, fik i 1995 en kanondebut med Hr. Flugt går under jorden, som allerede inden den danske udgivelse helt exceptionelt var blevet solgt til adskillige lande.
Debut'en demonstrerede en helt egen satirisk stil med mindelser om en Hans Scherfig og med et veludviklet mangelaget billedsprog, der også turde dyrke det grimme, rå og fordrejede.
Róbot er hendes fjerde udgivelse og den hidtil svageste. Der er noget underligt altmodisch og tamt over historien om den ensomme robot, der prøver at samle sig en kone af omhyggeligt udvalgte løsdele fra den fabrik, hvor han selv arbejder.
Udstyret med en strømfordeler som hjerte, begiver den udvalgte håndbyggede sig imidlertid lige i favnen på en racerbil, som hun stikker af med. Róbot havner ulykkelig og forladt på skrotdyngen, hvor han dog til sidst finder sig en kone 'med et ægte tændrørshjerte.'
Anne Pedersen har både i skrift og streg forsøgt at give historien en humoristisk drejning, men der kommer aldrig for alvor gnist eller nerve over siderne, som også i farvevalg fremstår temmelig ferske. Væk er den boblende underfundighed, der ellers synes at være Anne Pedersens vandmærke.
Kom igen!

*Helle Vibeke Jensen (billeder) og Kåre Bluitgen (tekst): En kuffert i Marokko, 28 s., 188 kr. Høst & Søn

*Cato Thau-Jensen (ill.) og Kim Fupz Aakeson (tekst): Pigen der krøb, 32 s., 188 kr. Carlsen.

*Anne Pedersen (tekst og ill.): Róbot, 28 s., 188 kr. Agertofts Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu