Læsetid: 1 min.

FOLK

26. august 1999

Asger Aamund
*Nr. 1 på listen over dansk erhvervslivs mediestjerner, hr. Suzanne Bjerrehuus,
kan i dag fejre 10 års jubilæum for virksomheden NeuroSearch. Samtidig indvies nye forskningslaboratorier.

Me & My
*Sæsonen på Dyrehavsbakken nord for København lakker mod enden. I dag optræder pigeduoen Me & My - så er De advaret.

Gary Burghoff
*Den 56-årige skuespiller Gary Burghoff har succes som dyremaler - hans malerier sælges for op til 25.000 dollar stykket. Gary Burghoff? - hjælper det, hvis vi siger korporal Radar O'Reiley fra tv-serien MASH.

Henrik Dam Kristensen
*Fødevareminister Henrik Dam Kristensen tager sig en puster fra bølgen af fødevareskandaler, når han i morgen foretager den officielle indvielse af Københavns Fisketorv. Senere på dagen skal han i samråd om stråforkortere og Roundup.

Prins Edward
*Den nygifte britiske prins Edward er i gang med en tv-dokumentar om paparazzi-fotografer. Programmet ventes at indeholde et afsnit om prinsesse Dianas død sidste år i Paris.

C.S. Forester
*I morgen er 100 årsdagen for forfatteren C.S. Foresters fødsel. Han er især kendt for serien fra Napoleonstiden om Horatio Hornblower. Men han skrev også Afrikas dronning, som blev en stor filmsucces med Katharine Hepburn og Humphrey Bogart.

Margrethe II
*Hendes Majestæt er til
stede i sin egenskab af protektor for Århus Festuge, når festugen i morgen starter med forestillingen Manden der ønskede sig en havudsigt. Det foregår i Musikhuset.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu