Læsetid: 1 min.

FOLK

19. august 1999

Jørn Nielsen
*I dag ventes der at falde dom i Østre Landsret i HA-ideologen og drabsmanden Jørn Jønke Nielsens injuriesag mod gøgleren Erik Clausen. Clausen blev frifundet i byretten.
Jønke er sandelig en noget sart plante.

George Lucas
*Det er denne torsdag, der er danmarkspremiere på George Lucas med betydelig medie- og faninteresse imødesete film Star Wars: Episode 1 - Den usynlige fjende. Hvorfor Star Wars er blevet kult, er svært at forklare, men kasseapparaterne klinger i alt fald lystigt.

Karsten Madsen
*På sin chef-turné rundt i provinsen er redaktør Karsten Madsen - også kendt som Dobbeltmadsen - nu nået til Esbjerg, hvor han fredag tiltræder som ansv. chefredaktør på JydskeVestkysten.

Niels Helveg Petersen
*Nordisk Skakforbund markerer i morgen sit 100 års jubilæum med et større
arrangement i Tivoli i København. Her deltager bl.a. den ivrige skakspiller, udenrigsminister Niels Helveg Petersen.

Christopher Reeves
*Filmskuspilleren Christopher Superman Reeves har deltaget i det første møde i et panel af eksperter i lammelser efter rygrads-læsioner. Panelet er nedsat af New Yorks guvernør George Partaki. Reeves blev lammet ved en rideulykke i 1995.

Merlene Ottey
*Eks-verdensmesteren i 200 meterløb er blevet knaldet for brug af det anabolske steroid nandrolon. Hun deltager derfor ikke i VM i atletik, der starter på lørdag i Sevilla.

Marilyn Monroe
*Mængden af Marilyn Monroe-memorabilia synes enorm. Fra i dag er der i London eftersyn af kjoler, smykker, sko mv., der har tilhørt divaen, og som skal på auktion i oktober. Den vielsesring, hun fik af baseball-stjernen Joe DiMaggio, er vurderet til 30.000 dollar.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her