Læsetid: 4 min.

Folk skal have rock'n'roll i teatret

13. august 1999

For mig var det vigtigst at lægge alle tanker om at være kunstnerisk og fin til side, siger teaterdirektør Lars Kaalund forud for ny sæson

Teater
Det kom som en overraskelse for mange i den meget etablerede teaterverden, da Morten Grunwald sidste år byttede sig selv ud med den unge og for mange ukendte Lars Kaalund. Indtil da var navnet Kaalund kun kendt blandt et snævert publikum som manden bag Dr. Dante-succes'erne Kunst og I en kælder.
Lars Kaalund kom fra en stilling som direktør og instruktør på Mungo Park Teatret i Allerød, en af de københavnske teatersceners rugepladser, og han har i det sidste år sat sit præg på den københavnske teaterscene.
Da Kaalund overtog Østre Gasværk havde teatret status som den store musicalscene i København, men ved at lægge ud med at nyfortolke klassiske teaterstykker har skuespillet igen fået plads på Gasværket.
Udover at sidde som direktør besluttede Lars Kaalund sig også for at instruere begge stykkerne den første sæson. Han lagde ud med en omskrivning af Shakespeare-dramaet Romeo og Julie, som i hans version havde fået en narcissistisk vinkel. Stykket fik hård kritik fra anmelderne, men det fik ikke publikum til at blive væk.
Det næste stykke, en omskrivning af Don Juan, som i Kaalunds version Dona Juanna havde fået en kvindelig hovedperson, fik dog både publikum og kritikere til at klappe i begejstring. Mere end 90.000 mennesker lagt vejen forbi Østre Gasværk i den netop afsluttede sæson.
"Vi vidste, at Østre Gasværk var et interessant sted at gå i teatret. Der er en elite, som holder øje med anmeldelser, men ellers kommer folk, fordi de havde hørt, at det er værd at komme efter," siger en veltilfreds Lars Kaalund.
"Hvis man skal række hånden frem mod publikum, må man give et håndtryk, som indeholder noget lune og varme til at begynde med. På den måde skaber man et forhold til et publikum, så man senere kan lave noget mere eksperimenterende. Det var også derfor, jeg valgte de stykker som Romeo og Julie og Don Juan. Det er jo titler med knald på i sig selv. Selvfølgelig kunne jeg have valgt at lave Shakespeares Troillus og Cressida. Men så var der ikke kommet mere end 150 hver aften. Østre Gasværk er også en forretning, og det skal man ikke glemme. Der er en tendens til, at jo mindre kendte stykkerne er, jo finere er de. Men det er noget vrøvl," siger han.
Alle kunstformer
I denne sæson lægger Østre Gasværk ud med en eksperimenterende forestilling, hvor de to skuespillere Trine Dyrholm og Dejan Cukic, som bærer stykket, har begyndt prøverne.
Stykket foregår i en verden fjernt fra den, vi kender. Der er ved at ske noget vidunderligt eller måske forfærdeligt, idet en mand og en kvinde mødes. Det er hendes verden, og han er fremmed. På den baggrund er de to mennesker sammen i et univers, hvor mænd og kvinder er i krig med hinanden. Ifølge Kaalund er det et stykke teater, som afsøger grænserne mellem de maskuline og feminine egenskaber hos mænd og kvinder, men også vender op og ned på kønsmønstre og parforholdsproblemer i en række genkendelige situationer.
Men Lars Kaalund har ikke på fornemmelsen, at der er kommet flere unge i teatret, efter at Dr. Dante og Østre Gasværk har fået stor succes med deres stykker om kærlighed og samliv blandt de nye generationer.
"Men hvis der er det, hænger det nok også sammen med, at de skuespillere, som spiller her, taler til en anden generation. Donna Juanna var i høj grad en komedie, men den henvendte sig ikke til mennesker på 25 år, nærmere til folk der havde været i parforhold i nogle år eller prøvet det nogle gange," siger Lars Kaalund, der har sin egen holdning til Det Kgl. Teater, der kritiseres for at lave teater, der ikke taler til den yngre generation.
"Det er jo ikke det vildeste teater på kloden. De har ikke så meget erfaring med det at lave teater med krudt i røven, og det er så ikke noget, man bare gør. Det kræver en speciel erfaring og en bestemt ånd og miljø, og det har de bare ikke."

Smæk i replikken
Netop det med at skabe en bestemt ånd på Østre Gasværk har også været en af grundene til, at Morten Grunwald i sin tid valgte Lars Kaalund, som sin afløser. Personligt tror Kaalund heller ikke, at man havde valgt ham, hvis man havde villet have en kransekagefigur.
"Men for mig var det vigtigst at lægge alle tanker om at være kunstnerisk og fin til side. På Mungo Park kunne jeg tillade mig at lave nogle ting, som var så snævre, at det næsten kunne være lige meget. Det skal man også gøre, og det gør vi da også på Østre Gasværk. For eksempel har vi lavet forskellige teaterkoncerter, som er blevet sat op på en uge, og vi skal nok finde på andre sjove ting hen af vejen. Men de første stykker har bygget på, at folk også skal have noget rock'n'roll. Det vil jeg også selv gerne have, når jeg går i teatret. Jeg har selvfølgelig haft nogle klare budskaber, men jeg har også været meget klar over, at for at det er godt teater, skal der enten være smæk i replikken eller i rummet," slutter Lars Kaalund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her