Læsetid: 3 min.

Man gjorde et barn fortræd

27. august 1999

Claude Millers nyeste film lover mere end den holder

Ny film
Der er langt mellem Claude Millers film i danske biografer. Faktisk er det ti år siden vi kunne se Den lille tyvetøs. Men nu kommer hans seneste film, der i '98 fik juryens specialpris i Cannes - i al dansk ubemærkethed fordi samme ære samme år overgik Vinterbergs Festen .
Klasseturen foregår i det fotogene Haute Savoie hvor en skoleklasse er på skisportslejrskole. Heriblandt den 12-årige Nicolas, hvis far i filmens åbningsscene udtrykker sin bekymring om busturen, med reference til en nylig busulykke hvor 15 børn døde. Så han kører selv Nicolas derop, men glemmer at få hans kuffert ud af bilen. Det er et problem for Nicolas, der gemmer på en kedelig hemmelighed: han tisser i sengen.
Hurtigt ser vi ham som en outsider, et 'pylrehoved' der indesluttet og stille går sine egne veje. Til gengæld har han en livlig og uhyre blodig fantasi, der om natten betyder voldsomme mareridt med faderen som det centrale offer, han også er i dagfantasierne. Indimellem er der flash backs som også synes at få et solidt tilskud fantasi mens mareridtene indimellem tager sig lige så realistiske ud som virkeligheden på lejrskolen.
Det hele trappes op og mareridtene blander sig mere og mere med virkeligheden, der på sin side efterhånden udvikler sig mareridtsagtigt, mens Nicolas lærer at spille på sin særegenhed over for en af kammeraterne, der heller ikke har for lidt fantasi og derfor følger ham et godt stykke på vej.

Noget lurer
Klasseturen er baseret på en roman af Emmanuel Carrère, men temaet er ganske klart knyttet til Claude Millers univers. For få andre kan som han skildre følelsesmæssigt marginaliserede personer og gerne børn, som i Den lille tyvetøs ('88) hvor Charlotte Gainsbourg er pigen den bliver kriminel, mens hun i Piger på spil ('85) kaster sin pubertetsidentifikation på en barnepianist. Og længere tilbage, i '77, er Gerard Depardieu i den grad fikseret på en ungdomskærlighed, at han er ude af stand til at skabe normale følelsesmæssige relationer.
Sammenlignet med de tidligere film er Klasseturen ganske voldsom ikke bare i sin tematik, men også i sit udtryk. Fra første bevægelse ind i bjergene mere end aner vi, godt hjulpet af musikken og det store scope-billede, at noget lurer. I første omgang ikke mindst i Nicolas' fantasi, hvor døden og kroppen er genkommende elementer, fra en uidentificeret dødspatrulje, der hjemsøger lejrskolen, til en drøm om forældrene der ønsker en million og får den som erstatning for hans egen tragiske død.
Kroppen fantaseres der om med en pubertær blanding af afsky og fascination, der blander sig med faderens metier - at sælge kirurgiske proteser - og hans megen snak om børnekidnapning og illegal organhandel. Det er ikke vanskeligt at se denne tematisering i sammenhæng med Nicolas' sengevædning og en natlig udløsning samt fantasierne om den søde lærerinde, der er så god til at trøste og i drømme kysser mere end moderligt. Efterhånden mere end forstår man den læge, der karakteriserer ham som følelsesmæssigt forsømt.
Men som så ofte før virker filmen bedst, når den arbejder med det anelsesfulde, mere end med de bloddryppende visualiseringer. Når det bliver splatter er det næsten for meget, ligesom instruktørens fingernemt behændige leg med tilskuerens usikkerhed om, hvilket plan vi er på, bliver det.
Grundlaget herfor er naturligvis at lagene blander sig for Nicolas, der personificeres fremragende af den mut lukkede Clément Van Den Bergh med det følsomme fjæs. Han har svært ved at skelne, men indimellem bliver det for udspekuleret og mister derved den foruroligende tone, der klæder filmen så godt. De mange antydninger hober sig utilfredsstillende op, giver ingen forløsning, men en uløst knude i en ellers fængende fabel om et følelsesforsømt barns frygtelige fantasier.

*Klasseturen. Instr.: Claude Miller. Frankrig. Grand, Kbh. og Café Biografen i Odense samt Øst for Paradis, Århus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her