Læsetid: 6 min.

God plads til islam i Guds eget land

16. august 1999

Amerikanerne viser en gæstfrihed over for muslimerne, som man aldrig ville møde i Europa, siger imam i New York. Det skyldes, at USA historiske tradition med mange religiøse og etniske grupper, siger førende islam-forsker

Islam i Vesten
New YORK - Hvor 98. gade og Lexington Avenue mødes i New York City står der en pølsevogn. Men det er ikke bare en almindelig pølsevogn. Alle pølserne indeholder kosher-kød, og den flinke mand, der for halvanden dollar hiver frankfurterne op af det småsimrende vand, hedder Ahmed Ali Hegazy.
Han er 50 år, muslim og indvandret fra Egypten engang i 80'erne. Nu står han på ottende år og sælger pølser på disse fliser. Et simpelt liv.
På grunden bag Hegazys bod ligger en stor klodset moské-lignende bygning - New Yorks Islamiske Kulturcenter, bygget i 1991 for 17 millioner dollar. Penge doneret af lande som Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien og Malaysia.
Ahmed Ali Hegazy forklarer, at hvis jeg vil se moskéen - og det er jeg meget velkommen til - skal jeg gå ind og spørge efter Mohammad Gemeaha.
"Bare hils fra Ahmed fra gaden," siger han.
Ved indgangen kommer en hvid amerikansk mand kørende i en elektrisk rullestol med en selvklæbende udgave af det amerikanske flag. Han hilser nysgerrigt og peger mig videre ned af gangen, forbi den religiøse boghandel og moskéen.
For enden til højre er der et skrivebord og en kvindelig sekretær af marokkansk herkomst med et islamisk tørklæde på hovedet.
Og jo, siger hun, man kan godt aftale en tid hos Mohammad Gemeaha; han viser sig at være ingen ringere end imam og religiøst overhoved for samtlige New York Citys muslimer.
Det menes, at der i alt er seks millioner muslimer i USA. Ud af en befolkning på 270 millioner synes det ikke af meget, men islam er en af de tre største religioner i USA - og den hurtigst voksende!

USA er bedre
Næste dag sidder jeg på imamens kontor. Mohammad Gemeaha, en lille mand med smalle, smilende øjne og et sirligt klippet skæg uden dun på overlæben, siger, at han "er meget glad for at se mig", selv om han tydeligvis ikke ved, hvad jeg vil. Jeg vil vide, hvordan det er at være muslim i USA.
Mohammad Gemeaha selv er fra Egypten, har læst på Oxford Universitet og har boet i USA i et år.
Af en eller anden grund bruger han en række floskler, når han svarer. Han taler om en amerikansk gæstfrihed over for muslimer, som man "aldrig ville møde i Europa."
"Jeg elsker Amerika. Jeg har været i mange europæiske lande - Spanien, Frankrig, England, men dette er det bedste."
Og: "Jeg sætter stor pris på amerikanerne. De er gode mennesker. Jeg takker det amerikanske folk og de amerikanske myndigheder for at byde alle velkommen."
Gemeaha peger på, at amerikanerne har set "sandheden" om muslimerne: At de er fredelige og ønsker at leve et simpelt liv i pagt med andre religioner. Det står i Koranen.
"Vi er et fredeligt folk. I dette område var der engang masser af kriminalitet og mange narkomaner. Det holdt op, da moskéen blev bygget."
Pølsemanden, Hegazy, bekræfter bagefter kvarterets faldende kriminalitet over endnu en frankfurter - New Yorks bedste, som der står på vognen.

En større frihed
På et kontor på Georgetown University i Washington sidder en af verdens førende islam-forskere: Professor John L. Esposito er leder af Center for Muslimsk-kristen Forståelse.
Han forklarer Information, hvorfor muslimer føler sig bedre behandlet i USA.
"Mange muslimer i USA vil sige, at hvad de end har af problemer her, så er graden af frihed til at praktisere deres religion langt større end i mange muslimske og europæiske lande " siger Esposito.
Det hænger sammen med, at USA historisk er et pluralistisk samfund, der altid har haft mange religiøse og etniske grupper, mener han.
"Det er et relativt frit og eksperimentelt samfund. Når man ser på det amerikanske spektrum af tøj, hår, skæg, og ørenringe, forstår man, at der generelt er en større tolerance."
Et samfund med plads til mange kulturer er naturligvis ikke ensbetydende med, at der ikke bliver diskrimineret.
"Men når der gør det, er det et udslag af uvidenhed," siger Ibrahim Hooper i telefonen.
Han er talsmand for den privatfinansierede lobbygruppe CAIR, (Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer), der har et utal af sager med uretmæssige fyringer af muslimer og anden diskrimination liggende i kartoteket. CAIR hjælper evt. muslimer med advokatbistand.
Hooper udbeder sig data om den verserende tørklædesag er i Danmark, og han ler hjerteligt af dansk detailhandel, da han får historien.
"Haha...ville de så heller ikke ansætte sorte, fordi det måske vil krænke hvide at blive betjent af en sort?" spørger han retorisk.
Han medgiver, at der har været tilsvarende tørklæde-problemer i USA.
"Normalt kommer det sig af den enkelte arbejdsgivers uvidenhed og fordomme, og så snart vi tager sagen op hos den pågældende virksomheds ledelse, ordner det sig på fineste vis."

Sekulære feminister
John L. Esposito nævner, at tørklædesager også kan opstå på grund af det, han kalder "sekulære feminister", der fejlagtigt opfatter muslimske kvinders tørklæder som et symbol på undertrykkelse - hvad det på ingen måde er. Tværtimod.
"Det med at bære tørklæde er noget, folk i begyndelsen finder anderledes og mærkeligt, men før eller siden vænner sig til," siger Esposito.
I USA er brugen af islamiske tørklæder langt mere udbredt end i Danmark. I skolerne ser man muslimske lærere med tørklædet, og på hospitalerne bæres det af muslimske sygeplejersker og kvindelige læger.
Men det er ikke sådan, at folk ser det som noget nyt og spændende. Den fase er amerikanerne kommet over. I løbet af de seneste år er muslimer blevet mere og mere synlige i det amerikanske samfund. Og særligt på arbejdspladsen.
"Man vil måske fra tid til anden se en regeringsembedsmand komme med en skødesløs bemærkning om den muslimske tro," siger John L. Esposito.
"Eller man vil høre om sager, hvor muslimske ansatte får at vide, at de ikke må bære islamisk tørklæde," siger John L. Esposito.
Hvis der slet ikke er nogen forståelse at hente fra arbejdsgiverens side, tager CAIR sagen i retten, hvor sagerne som regel bliver vundet. Loven - hvoraf det meste stammer fra Borgerrettighedserklæringen fra 1964 - støtter religionsfrihed.
"Vi har haft sager med
fast food-restauranter, købmandsforretninger, stormagasiner og et antal vagtfirmaer. Jeg kan ikke komme i tanker om nogen sager, vi har tabt," fortæller Ibrahim Hooper.
Men han fortæller også om mere alvorlige, decideret racistiske angreb rettet mod islam; påsatte brande ved moskéer og hærværk.
"Vi havde et tilfælde i Denver, Colorado, hvor en mand blev arresteret uden for en moské. Han havde bomber i sin bil og automatvåben og alt muligt - klar til at sprænge moskéen i luften."

Nation of Islam
Man kan ikke komme uden om den radikale islamiske organisation Nation Of Islam, når man taler om muslimer og USA. Den er ledet af den sorte karismatiske, veltalende og indflydelsesrige prædikant Louis Farrakhan.
Under hans ledelse er Nation Of Islam kommet ind på en isolationistisk og konfronterende politik - en slags sort separatisme, der i stil ikke har meget til fælles med den almindelige og fredelige islam i USA.
Men Farrakhans force er, at han har en evne til at identificere store sociale problemer i USA og samtidig forsøge at finde et svar på dem.
"Mange muslimer føler sig krænket over den militante form, han bruger, og over den mediebevågenhed, han får," siger John L. Esposito.
"De føler, at det ender med at fordreje islam - at det får amerikanerne til at opfatte Mr. Farrakhan som et billede på mainstream-islam, hvad han bestemt ikke er."

Dette er sjette artikel i serien om islam i Vesten. De foregående blev bragt 10., 11., 12., 13. og 14. august. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her