Læsetid: 3 min.

Godfather på briksen

6. august 1999

Robert De Niro og Billy Crystal spiller med komedie-musklerne i vellykket mafia-parodi

Ny film
Harold Ramis er ikke en spidsfindighedernes mand. Tværtimod er den amerikanske instruktør (En ny dag truer) eksponent for en meget direkte og håndfast form for humor, der består af punchline-orienterede replikker og fysisk, falden-på-halen komik. At han mestrer den genre - hvor amerikansk og lavkomisk, den så end måtte tage sig ud - og forstår at vælge sine skuespillere, så filmene og deres papirtynde handlinger - gerne drevet af en god idé - fungerer optimalt, er Familieterapi et strålende eksempel på.
Med Robert De Niro og Billy Crystal i spidsen er Familieterapi en grovkornet parodi på gangster- og psykolog-dramaet, som uden at forfalde til alt for fjollede manerer underholder fra start til slut og piller den sidste respekt, vi måtte have for mafiaen og psykiater-standen ud af os.

Et godt tilbud
Crystal er psykiateren, Ben Sobol, som på vej på ferie og til at blive gift pludselig får den berygtede mafiaboss Paul Vitti (De Niro) som ny patient. Ben forsøger at nægte, men, som man siger, Vitti giver ham et tilbud, han ikke kan afslå.
Problemet er, at Vitti er begyndt at miste grebet om sig selv. Den mest banale og sentimentale reklame får ham til at græde hjerteskærende, ligesom han drømmer underlige drømme om små børn og sort mælk. Vitti kan ikke længere skyde folk for et godt ord, ej heller kan han tæve tilståelser ud af stikkere, og det hårde liv blandt gangstere giver ham angstanfald, svedeture og åndenød.
Oven i købet skal han snart deltage i et møde med samtlige af landets mafiaoverhoveder, og den skurkagtige Primo Sindone presser kraftigt på for at vippe Vitti af pinden. Det er en mafiamands desperate kamp på at overleve med forstanden og sin position intakt, som den modvillige Ben og hans søn og kommende kone bliver involveret i.
At Robert De Niro kan spille komedie, har vi set før, bl.a. i Martin Brests forrygende Midnight Run, men fordi den ellers så alvorlige karakterskuespiller viser dén side af sit talent så sjældent, virker det så meget desto mere effektivt, når han så endelig åbner op for vittighederne og karikaturen.
Og De Niro er den anderledes komedie-vante Billy Crystal en værdig modspiller. Crystal, der er i besiddelse af timingen og hurtigheden i sin replikhåndtering, fyrer ufortrødent løs af Peter Tolans velturnerede dialog i en af den slags anti-helte-roller, han excellerer i. Og De Niro, som i bedste Godfather-ånd spiller med musklerne og svarer godt igen, er en wise guy i mere end én forstand.

Troværdig mafia-figur
Det fine ved De Niros præstation er, at selvom han ved den mindste modgang begynder at flæbe og oplever sin del af selvværdsnedbrydende panikanfald, så er hans mafia-figur troværdig og stadig respektindgydende.
Hvilket, sammen med gode og ikke mindst karakteristiske skuespillere som Joe Vitterelli (Vittis højre hånd Jelly) og Chazz Palminteri (Primo Sindone), kun bidrager til den overbevisende og, endnu vigtigere, genkendelige miljøskildring, som er en forudsætning for, at man tror på figurerne og deres problemer og dermed falder for humoren.
Ramis og Tolan refererer gerne til kendte mafiafilm, og de har taget alle de klichéer, vi kender fra psykiater- og mafiagenrerne - de kedelige patienter, den neurotiske behandler, de hårde, men lidt dumme muskelmænd, det mildest talt farverige sprog - og overdrevet og drejet dem en ekstra gang, så det absurde og dermed humoristiske træder tydeligt frem. Således får de to væsensforskellige universer en smule mere farve i kinderne end sædvanligt.
Familieterapi løber lidt for længe, men trods det og en unødvendig sidehistorie omhandlende Bens forestående bryllup, er Ramis' film en glimrende mulighed for at opleve godt samspil mellem to meget forskellige skuespillere og rigelige mængder sjov af den håndgribelige og hjertelige slags.

*Familieterapi. Instruktion: Harold Ramis. Manuskript: Peter Tolan. Amerikansk (Palladium, Scala og Dagmar, København og 17 biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her