Læsetid: 2 min.

Højskoler i modvind

28. august 1999

De unge gider ikke gå på højskole og det gør det nødvendigt at diskutere, om skolerne skal undervise i demokrati eller tennis

Forstander for Snoghøj Folkehøjskole, Bøje Østerlund, nægter at rette sig efter tidsånden, selvom han har måttet aflyse efterårets program på grund af manglende elever.
"Hvis vi skal leve op til den almindelige markedsmæssige bejlen til de unge, skal vi udføre noget af et hamskifte. Og det er vi mange skoler, der simpelthen ikke vil. Hvis vores traditionelle rolle i demokratiet skal have mening, er det ikke nok bare at færdighedstræne på et surfbræt eller en tennisbane," siger Bøje Østerlund.
Han vil i stedet forsøge at gafle elever fra de ældre årgange, nu da de unge er blevet færre om flere uddannelsespladser, er mindre arbejdsløse og ikke længere har brug for point i kvote to som adgang til en videregående uddannelse, fordi pædagog- og lærerseminarierne med den nye kvotefordeling står pivåbne.
Den økonomiske saltvandsindsprøjtning til højskolerne på sidste års finanslov har ellers fået elevtallene til at stagnere efter fem års nedgang. Men det er de korte sommerkurser for dem på 40 år og opefter, det går godt for.
Færre har på nuværende tidspunkt meldt sig til et forårskursus end sidste år. Og prisen for et forårskursus risikerer at stige markant, fordi undervisningsminister Margrethe Vestager (R) for nylig har trukket løftet om et tilskud på 30 millioner kroner tilbage.

Åndsformørkelse
Derudover er der optræk til stramninger på uddannelsesorloven, så højtuddannede for eksempel ikke længere kan tage på højskole og finde sig selv på statens regning, hvis de ikke samtidig kan tilgodese erhvervslivet med en ekstra kompetence.
Bøje Østerlund har ikke mere lyst til at lefle for erhvervslivet, end han har til at lefle for de unge surfere.
"Det er ikke vores opgave at give kompetence til arbejdslivet. Vi giver kompetence til menneskelivet og til deltagelse i demokratiet. Og vi synes, at dette lille åndsformørkede kongerige skulle overveje, om ikke højskolebevægelsens stolte historie havde så meget værdi, at man skulle pleje den i stedet for at sende os ud i en konkurrence, hvor det bliver ren populisme, der kommer til at afgøre, hvem af os der er tilbage."
Bøje Østerlund ser et voksende skel mellem de traditionelle og dermed lukningstruede højskoler, der har været tro mod historien, og de mere aktivitetsprægede skoler, som er fulgt med tiden.
"Det kunne måske være befriende at tage den diskussion, selvom det vil gøre ondt. For det vil samtidig klargøre alle vores interne diskussioner med forskellige grupperinger og prügelknaber for en omverden, der har den opfattelse, at en højskole bare er noget, der er sjovt."
Ifølge lederen af Foreningen for Folkehøjskoler, Elo Madsen, går det tilsyneladende bedst for de skoler, der har et smart kursuskatalog. Det er svært at gøre emner som kulturhistorie og demokrati ligeså tiltrækkende som film og billedkunst.
"Ingen skoler har i samme grad folkestyrets principper på rygraden som højskolerne, og derfor er det lidt naturstridigt, at vi i den grad skal være underlagt markedskræfternes frie spil," siger Elo Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu