En aftale mellem tidligere Sovjet-republikker i
Centralasien om at koordinere indsatsen mod islamiske fundamentalister er faldet fra hinanden
Mens krisen i den russiske republik Dagestan er på sit højeste, får 'den islamiske trussel' spændingerne i tidligere Sovjet-republikker i Centralasien til at blusse op.
I kampen mod de islamiske oprørere smed Usbekistan og Kirgisien i sidste uge bomber i det område af Tadsjikistan, som mistænkes for at huse træningslejre for oprørerne.
Hele miséren begyndte den 4. august. I den bjergrige kirgisiske region, Osj, tog omkring 20 islamister en borgmester og tre embedsmænd som gidsler. Oprørerne, som tilsyneladende var usbekere, kom fra Tadsjikistan, hvor de kæmpede side om side med islamisterne mod den pro-kommunistiske regering.
Ifølge oplysninger fra Kirgisien har gidseltagerne krævet en løsesum på 1 mio. dollar samt en helikopter for at komme til Afghanistan.
Efter hemmelige forhandlinger blev gidslerne den 13. august frigivet, og islamisterne tog flugten.
Radikale muslimer.
Det er her, at Usbekistan, en sværvægter i regionen med sine 22 mio. indbyggere, kommer ind i billedet. Tasjkent er tæt på kamp mod 'wahabitterne', som de radikale muslimer blev kaldt i det tidligere Sovjet.
Ifølge Usbekistans præsident, Islam Karimov, ønsker islamisterne, inspireret af den afghanske Taliban-bevægelse og hjulpet af Pakistan, at oprette islamiske stater i området. Den 16. august kastede usbekiske krigsfly bomber i Osj-regionen, som grænser op til Tadsjikistan.
Flere bomber eksploderede inden for den tadsjikiske grænser, men ingen kom noget til.
Er hensigten at give tadsjikerne en lærestreg, fordi de øjensynligt har tilladt de islamiske bevægelser at operere frit fra Tadsjikistan? Eller er det en overreaktion fra militærs side, som har fået ordre til at 'likvidere terroristerne'?
Tadsjikistan protesterede mod bombeangrebene, men Usbekistan nægtede først alt. Senere indrømmede de angrebene, som blev støttet af Kirgisien, hvis hær er mindre stærk.
"I stedet for at sende en protestskrivelse," erklærede Islam Karimov, "burde Tadsjikistan have spekuleret over, hvordan det har været muligt for en gruppe på 20 banditter uden problemer at krydse det tadsjikiske territorium og fortsætte videre ind i Kirgisien."
Usbekistans præsident fremsatte endnu en gang beskyldninger mod Tadsjikistan for uformåenhed.
"Hvis regeringen i Tadsjikistan ikke selv er i stand til at eliminere træningslejrene, hvor banditterne bliver optrænet, så bør de bede om international hjælp," erklærer han.
Efter Sovjets sammenbrud har de to lande haft et spændt forhold. Men striden er taget til og inkluderer nu også Kirgisien, det lille land, som ofte er blevet fremhævet som et skoleeksempel på demokrati blandt diktatoriske stater. Til forskel fra de to naboer er Kirgisien ikke egentligt truet af den islamistiske bevægelse, men virker som transitland for bevæbnede grupper.
Regional aftale.
I maj 1998 i Moskva annoncerede den usbekiske leder en alliance med tadsjikere og russere i et forsøg på at koordinere deres indsats mod fundamentalisterne.
Men som oftest er de regionale aftaler kontrolleret af Moskva ikke meget værd. Rent faktisk bliver 'den islamiske trussel' også i høj grad udnyttet.
Tadsjikistans præsident, Emomali Rakhmonov, bruger og misbruger 'den islamiske trussel' for at bibeholde den russiske opbakning.
Efter at han havde fremsat uafhængighedserklæringen i 1992, blev Tadsjikistan hærget af en blodig borgerkrig, og Rakhmonovs magt afhænger helt og aldeles af militærstøtte fra Moskva.
I Usbekistan udnyttes 'truslen' til at fremme præsidentens to målsætninger: at nedkæmpe den interne opposition og at konsolidere Usbekistans territoriale dominans, et stærkt og solidt værn mod 'wahhabitterne'.
Den usbekiske præsident, Islam Karimov, blev den 16. februar udsat for et attentatforsøg, som han straks beskyldte islamisterne for at stå bag. Den blodtørstige undertrykkelse, som fulgte efter, har hele oppositionen fået at mærke.
Forhastede retssager
Ifølge analytikere har Karimovs brutale politik i det store og hele medvirket til at skabe en radikalisering af den islamiske lejr.
I løbet af 1998 i Ferghana-dalen, et historisk centrum for islam, er der foretaget vidtrækkende udrensningsoperationer, og flere snes 'wahhabitter' er blevet idømt hårde straffe efter forhastede retssager.
To af hovedaktørerne - Tadsjikistan og Kirgisien - mødes dag på Shanghai-gruppens topmøde, som samler Kina, Rusland og de tre centralasiatiske lande som deler grænser med Kina.
Topmøde skal meget symbolsk fejre de historiske aftaler om en demilitarisering af de fælles grænser. Men de centralasiatiske præsidenter har alvorlig grund til bekymring.
Oversat af Runa Trosborg
©Libération og Dagbladet Information
