Læsetid: 4 min.

Island - verdens første brintsamfund

3. august 1999

Island vil være verdens første CO2-fri samfund - og måske eksportør af brint til resten af verden. DaimlerChrysler og Shell og Norsk Hydro er med i projektet

SOLSAMFUNDET
Island har umådelige mængder af vedvarende energi. Kun én procent af den geotermiske energi og 15 procent af vandkraften er udnyttet i dag.
Alligevel måtte Island bede om time-out ved klimaforhandlingerne på topmødet i Kyoto i december 1997. Bilerne og fiskefartøjerne sluger nemlig en voksende mængde benzin og olie. En tredjedel af Islands CO2-udslip kommer fra fiskefartøjerne. En anden tredjedel kommer fra bilerne. Den sidste tredjedel stammer fra industri og andre stationære kilder.
I Kyoto fik Island lov til at forøge sine udslip med 10 procent, mens verdens industrilande i gennemsnit skal skære drivhusgasserne ned - med lidt over 5 procent i gennemsnit.
Men det skal blive løgn, mener det islandske selskab Vistorka hf. (NewEnergy Ltd.) Den lille vulkanø med de mægtige naturkræfter skal forvandles til verdens første brint-baserede økonomi.
Drømmen er 20 år gammel. Nu har den fået nyt liv.
Vistorka er et udviklingsselskab med Islands Universitet, Islands Teknologiske Institut, Reykjaviks elværk, Reykjanes Geotermiske Kraftværk og en gødningsfabrik i ejerkredsen.
Den 17. februar gik DaimlerChrysler, Norsk Hydro og Shell International ind i et
joint venture med Vistorka for at "undersøge muligheden for at erstatte brugen af fossile brændstoffer i Island med brint og skabe verdens første 'brintøkonomi'."
Islands store overskud af vandkraft - og varm damp under tryk fra den vulkanske undergrund - skal bruges til at lave strøm. En stor del af strømmen skal bruges til at lave brint ved elektrolyse. Og måske også til at lave methanol (træsprit).
Bilerne og trawlerne skal drives af elmotorer, som får deres strøm fra brændselsceller. Deres brændstof er brint og ilt. Ud af udstødningsrøret kommer der kun vand.

Fremtidens marked
Norsk Hydro sælger anlæg til at lave brint. "Vi tror, der er store muligheder for at anvende brint og brændselsceller på fremtidens energimarked," sagde Norsk Hydros forsknings- og udviklingschef, Bjørn Sund, da det fælles selskab blev holdt over dåben den 17. februar i Reykjavik.
"Samarbejde mellem energi- og transportindustrien og andre industrigrene er afgørende for at skabe løsninger på de miljøudfordringer, der knytter sig til energiforbrug."
DaimlerChrysler har udviklet bussen NEBUS og bilerne NECAR 3 og NECAR 4, som drives af strøm fra brændselsceller. "Vi støtter Islands vision om en brændselscelle- og brint-økonomi," sagde, lederen af DaimlerChryslers brændselscelleprojekt, Dr. Ferdinand Panik.
"Det er en stor mulighed for at industrien og regeringen i fællesskab kan skabe et fremtidsrettet fornyelsesprogram. Den islandske vej kan blive et foregangseksempel for bæredygtig økonomisk og industriel udvikling."
Men hvad laver Shell i et selskab som vil lukke alle Islands benzinstationer?
"Shell er hele tiden på udkig efter lejligheder til at deltage i nye energiløsninger. Og indførelsen af brændselsceller i både mobile og stationære anvendelser kan måske revolutionere verdens energibillede," lød svaret fra Jan Smeele fra Shells brintafdeling.
I 70 år har Shell solgt olie og benzin i Island. Nu vil de ikke hægtes af udviklingen.
Med Islands billige strøm kan man fremstille store mængder af brint. Princippet er det samme som de fleste kender fra skolens fysikundervisning: Man putter to elektroder ned i en opløsning af vand og salt. Så skilles vandet. Der bobler brint op ved den ene pol og ilt op ved den anden. Det kan også gøres med en katalysator, en 'omvendt brændselscelle'.
Sammenlignet med den billige benzin og diesel er brint dog stadig ca. fire gange dyrere, selv om strømmen kun koster 14 øre pr. kilowatttime. Men biæler og fisketrawlere, der bruger ren brint i en brændselscelle og drives af en elmotor, udnytter energien op til tre gange så effektivt som de nuværende.
Så alt i alt er brint ved at være konkurrencedygtig, konkluderer forskerne Bragi Árnason og Thorsteinn I. Sigfússon fra Islands Universitet og Vistorka i en endnu ikke offentliggjort videnskabelig artikel, som Information har fået et fortryk af.

Brintbusser
De tre første brintbusser begynder at køre i Reykjavik til efteråret. Busserne har brinttank på taget. Den rummer nok til en dags forbrug - 250 km. Frisk brint påfyldes på gødningsfabrikken i udkanten af Reykjavik, der i forvejen fremstiller 2.000 tons brint om året.
I bussen omdannes brint til elekstricitet i en PEM-brændselscelle, som driver en elmotor.
Hvis alt går vel skal alle
Reykjaviks bybusser efterhånden erstattes med brintbusser. Projektets næste fase er privatbiler med methanol-brændselsceller. Selv om den lille brintbil, NECAR 4, kører 400 km. på én brinttank, tror Vistorka mere på methanol.

Masser af methanol
Methanol består af et kul-atom, et iltatom og fire brintatomer (CH3OH). Det kan altså fremstilles af brint og kulilte. Og kulilte har Island meget af. Det er nemlig et biprodukt i metalindustrien, som findes på Island på grund af de lave elpriser.
Den miljømæssigt betænkelige metalindustri kan vendes til en fordel for miljøet ved at fremstille store mængder methanol i stedet for bare at lave kulilten om til CO2 og sende den op i skorstenen, siger de to forskere.
Methanol kan så anvendes både til bilerne og fiskefartøjerne. For øjeblikket arbejder man på at lave en enkelt trawler for at afprøve teknikken.
Udslippet af CO2 fra en methanol-brændselscelle er kun det halve af udslippet fra en benzinbil eller en af fiskernes dieselmotorer. Og hvis man sammenligner hele systemet med et alternativ hvor alluminium og de andre metaller fremstilles med brug af kul, olie og gas, er nedskæringen af CO2-udslip endnu større.

FAKTA
Stærke naturkræfter

*Island udnytter kun 15 procent af den økonomisk tilgængelige vandkraft - og kun en procent af den økonomisk tilgængelige geotermiske energi.
*42 procent af energiforbruget er benzin, olie og kul - og det stiger.
*Med brændselsceller der bruger brint kan Island blive selvforsynende med energi, helt uden udslip af CO2.
*Med methanol kan CO2-udslippet mere end halveres.

*Artiklen er den niende i Informations sommerserie om solceller, brint og brændselsceller. De foregående blev bragt den 23., 25., 30. juni, 7., 22., og 28., juli og 2. august . Serien er slut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu