Læsetid: 2 min.

Ja til private penge til uddannelserne

28. august 1999

Med en større opdeling af universiteternes opgaver ser både Dansk Magisterforening og en forskningschef positivt på øget privat finansiering af forskningen

'Udnyttelse af fisk som fødemiddel,' står der uden på en af de mange cigarkasser, hvorfra Forskningsministeriet uddeler penge til forskning med et specifikt formål.
Ifølge formanden for universitetslærerne i Dansk Magisterforening, Leif Søndergaard, er det et eksempel på målrettet forskning for fiskeindustrien, som branchen selv kunne være med til at finansiere.
Men det kræver en skarpere opdeling mellem grundforskningen og den anvendelsesorienterede forskning.
Danmark må finde private finansieringskilder til videregående uddannelser, udtalte OECD's chefadministrator og hovedansvarlig for organisationens uddannelsesindikatorer, Andreas Schleicher, torsdag til Information.
Ellers kommer vi til at halte langt efter de øvrige lande, som anvender flere penge på videregående uddannelser, mener han. Ifølge Andreas Schleicher er Danmark og Holland de eneste lande, hvor kun en procent af udgifterne til de videregående uddannelser er finansieret af private midler.
Men Danmark er ikke gearet til privatfinansiering af selve uddannelserne, mener både Leif Søndergaard og forskningschef på Novo Nordisk, Børge Diderichsen.
De er enige om, at det, der er behov for, er en styrkelse af den statsfinansierede grundforskning. Men omvendt bør erhvervslivet bidrage mere til den del af forskningen, som retter sig mod virksomhedernes interesser.

Flere penge i kassen
I dag ligger en del af den statsfinansierede forskning ifølge Leif Søndergaard i et randområde, der mere eller mindre retter sig direkte mod virksomhederne.
Det betales af 'cigarkasse-ordningen.'
Og her kunne erhvervslivet godt spytte flere penge i kassen, uden at det ville få betydning for universiteternes uafhængighed, mener universitetslærernes formand.
"Men det kræver, at adskillelsen bliver tydeligere," understreger han.
Det nuværende system er meget rodet og uoverskueligt, mener Leif Søndergaard. Det gør det umuligt at se, hvad der er privat, og hvad der er i samfundets generelle interesse at forske i.
Han mene,r at cigarkassepengene bør føres tilbage til forskningsrådene, så universiteterne kan anvende statsmidlerne til de bredt orienterede formål.
"Så kan erhvervslivet tage sig af resten," tilføjer Leif Søndergaard.

Øget privat indsats
Det danske erhvervsliv anvender ifølge OECD, Main Science and Technology Indicators, væsentligt færre penge på forskning og udvikling end virksomheder i andre lande.
Den del mener forskningschef i Novo Nordisk, Børge Diderichsen, godt, der kunne gøres noget ved.
"Hvis der skabes gode muligheder for partnerskaber mellem erhvervslivet og den offentlige forskning, bør virksomhederne være åbne for at øge deres indsats," siger forskningschefen.
Han mener, at erhvervslivet kunne få meget mere udbytte af deres virksomheder ved at satse mere på forskningen.
Børge Diderichsen peger på erhvervsforskerordningen som et område, der bør styrkes væsentligt, fordi den sikrer, at både små og store erhvervsvirksomheder lægger penge på bordet.
Ordningen sikrer, at der både uddannes, forskes og skabes en vidensudveksling mellem private og offentlige virksomheder, mener forskningschefen. Med det udgangspunkt er han overbevist om, at virksomhederne vil øge deres bidrag til både forskeruddannelse og forskning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her