Læsetid: 7 min.

Konkurrér for helvede

9. august 1999

Gyldendals nye administrerende direktør, Stig Andersen, vil slippe folks kreative energi løs ved at give dem maksimal frihed. Og selvom det har været svært at vænne sig til, går han ind for at udgive bøger, som han ved giver underskud

Litteratur
Gyldendals nye administrerende direktør, Stig Andersen "gled umiddelbart efter sin ansættelse lidt rundt i spinaten", som han udtrykker det, med udtalelser om, at Rindal da var ok, da han stod frem og sagde, at ingen skulle fortælle ham, at han ikke måtte holde af Giro 413 og kronhjorten ved skovsøen. Stig Andersen gad ikke gå rundt og være bekymret over, at ungdommen hellere vil se Beverly Hills end læse Lykke-Per eller Løgneren.
"I mit tidligere job" (som leder af Aschehougs Forlag) "kunne jeg nemmere være lidt provokerende," konstaterer han.
Men det var skam ikke ment på den måde, at Gyldendal skulle have profilen lavet om, forsikrer han. Stig Andersens egne idoler er kulturradikale fyrtårn som PH og Klaus Rifbjerg, siger han. Det er vigtigt, at der er lag i befolkningen, der bærer kulturen og den historiske hukommelse med sig, og han vil da også gerne have, at hans egen datter er med til det, "men kun hvis hun synes, det er sjovt!"
"Mit kultursyn kan vist betegnes som eklektisk. Jeg kan ikke lide 'bør'."
Overført på Gyldendal går overvejelserne på at holde balancen mellem "på den ene side at omstille forlaget til at være en moderne medievirksomhed og på den anden side ikke glemme, at det er det nationale forlag i Danmark, som har en lang, lang arv. Man kan ikke ændre Gyldendal, uden at have historien med."
- Hvorfor skal Gyldendal være en moderne virksomhed?
"Der er teknologiske grunde, der er mentale og ideologiske grunde, der er en masse forandring i de kommende år, som nødvendiggør det."
"De teknologiske sider er jo indlysende. Nettet har forandret alt, stort et blevet småt, fjernt er blevet nært. For bare fem år siden hentede man en movie-box, når man lejede en videofilm! Nu har alle video hjemme, men om ganske få år trykker vi *2 901, og så ser vi Godfather I. Vi må vænne os til, at enormt mange ting ikke længere har nogen fysisk form."
"Det er den ene del af en moderne medievirksomhed. Den anden del er markedet, danskernes opfattelse af, hvad man skal underholde om."
"På Aschehoug spillede vi bold hen over det almindelige litterære system og nåede ud til den del af befolkningen, for hvem bogen ikke er en nødvendighed."

Kendte personer
Dette gjorde Aschehoug ved at udsende biografier af kendte politikere og skuespillere samt journalistiske hurtigbøger som eksempelvis en overlevende danskers beretning efter Estonias forlis.
"Vi ledte efter kendte personer, der måtte have en bog i sig, som for eksempel Uffe Ellemann-Jensen. Vi vidste egentlig ikke, hvad den skulle handle om, vi kunne bare se, at der måtte kunne hives en bog ud af ham."
- Det I gjorde på Aschehoug, var vel at materialisere nogle emner eller personer i bogform, der ellers ikke ville være dukket op i den form, fordi de allerede eksisterede i andre former i andre medier. Men omvendt så påvirker det, du nævner: at mange ting ikke længere har nogen fysisk form, jo ikke nødvendigvis indholdet af bøgerne?
"På mediefronten vil vi i de kommende år netop opleve, at indholdet bliver det vigtige, og form den mindre vigtige - og mangefacetterede. Content is king, sagde vi tidligere! I Egmont-sammenhæng gik udtrykket på rettigheder: Enten har du Peter Plys - eller også har du bare en bjørn. Den, der har Peter Plys, har fat i den lange ende. Den der bare har en bjørn, taber."
- Det er også i dette perspektiv, jeg spørger, hvorfor Gyldendal skal være moderne. Det er klart, at forlaget må være på Nettet og sælge bøger via den elektroniske Saxo-boghandel, men det behøver jo ikke ændre ved udgivelsespolitikken?
"Vi lever jo af at afsætte vores bøger på et marked, så vi er nødt til at forstå, hvordan det er indrettet. Danskernes mentale bjerglandskab er anderledes nu, end det var i 1970'erne. Den virksomhed, der vil sælge sine varer på markedet, men som ikke registrerer, hvordan danskerne ser ud inde i hovedet, lever ikke så godt, som den, der registrerer det."

Forpligtelserne
- Hvad skal der så efter din mening ændres?
"Gyldendal er et omnibusforlag, et klassisk storforlag, som står for en lang række af forskelligeartede udgivelser. Derfor giver det heller ikke mening at sige, at Gyldendals målsætning er dette eller hint. Man må ned og sige: Hvad er fremtiden for Gyldendals røde ordbøger, for eksempel? Den oversatte skønlitteratur har det ikke særligt godt. Det ved både du og jeg. Kan vi hjælpe den til at få det bedre? Hvad er vores forpligtelse til at blive ved med at udsende bøger, der ikke sælger?"
- Ja, hvad er den? Hvad kan du for eksempel gøre for at hjælpe den oversatte litteratur?
"Det har jeg ikke nogen umiddelbar ide om. Jeg siger bare, at der er nogle områder, hvor markedet efterspørger en vare. Og det kan man så lave mere af. Så er der nogle områder, hvor markedet ikke er der - stort set. For tyve år siden læste alle Fay Weldon, men nu er det altså meget trange tider. Diskussionen er så: Kan man blive ved? Og i hvilket omfang skal man blive ved?"
- Hvad mener du?
" Jeg mener, man skal blive ved dér, hvor det er nødvendigt. Og det er en vurdering, der ligger hos Johannes Riis, Gyldendals litterære direktør. Men det går ned ad bakke. Vi har det svært, hvad det udenlandske bogsalg angår. Så derfor er man nødt til at spørge, hvor stor en forpligtelse man har."
- For Gyldendals vedkommende er den vel stor. Forpligtelsen til at sikre den kulturelle horisont og den historiske hukommelse osv.?
"Det er jeg fuldstændig enig i. Men jeg er på den anden side også sikker på, at det skæve, det mærkelige og det, der er eksistentielt vigtigt, nok skal overleve. Forlæggerens opgave i øjeblikket er at sørge for betingelserne for den bredt læste bog. Det er vilkårene for de 80 procent af den læsning, der finder sted i Danmark, som ikke må forringes. Og der er desværre ting, der tyder på, at der må arbejdes med de mange folks læsning af de mange bøger. Kun hvis dét lykkes, kan vi sikre væksthuset og de smalle udgivelser."
"Hvis vi skal varetage den kollektive hukommelse og være nationalforlag, er det en forkert strategi at fokusere på den smalle bog i stedet for at fokusere på den bog, der har et marked."
- Og overlade den smalle litteratur til de små forlag?
"Nej, slet ikke! Hvis vi sørger for ordbogsmarkedet, lærebogsmarkedet osv., så har vi en finansiel styrke, der gør, at det ikke er noget problem at tage vare på den smalle bog."
- Gyldendal skal være så økonomisk sund, at det ikke er noget problem at udgive bøger, der ikke kan sælge?
"Ja! Endda bøger, som vi på beslutningstidspunktet ved, vil give underskud! Det har jeg haft svært ved at vænne mig til!"

Hovedproblemet
"Bøger er et medie/en vare," mener Stig Andersen. "Nogle bøger er litteratur og en del af litteraturen er kunst. Sådan ser markedet ud i virkeligheden, men sådan opfatter opinionen det ikke. Her opfattes bøger som kunst, selvom brødudgivelserne er langt de fleste. Og dem har vi ingen forpligtelse til at beskytte og gemme."
- Hvordan afgør du, hvilke bøger, der er kunst?
"Det afgør Johannes Riis, det blander jeg mig ikke i."
Dem, der frygter oversvømmelse af billig kiosklitteratur i supermarkeder på bekostning af den gode litteratur, nu hvor boghandlermonopolet ser ud til at blive ophævet, og de faste bogpriser måske følger efter, vinder ikke gehør hos Stig Andersen.
"Jeg mener, der er tale om et enormt spøgelse. Under en vis prisgrænse kan man jo allerede i dag sælge bøger frit, så hvorfor gør Bilka det ikke? Nej, det er ikke ét af vore hovedproblemer. Hovedproblemet er, om man kan få bogmarkedet til at vokse, og det er en kæmpe udfordring."
"Men det er underholdningslitteraturen, det går ud over, for dér er der tusindvis af andre tilbud."
Stig Andersen vil nødig ind på sine visioner om, hvordan virksomheden Gyldendal i fremtiden skal organiseres. Det skal personalet ikke kunne læse i Information. Men han vil godt fremsætte sin filosofi om, at der kun er én ting, der til syvende og sidst gælder, nemlig at tiltrække de rigtige mennesker, og give dem et maksimum af frihed.
"Jeg tror, alle har et bestemt skålpund af kreativitet, alle har behov for at trykke den af på ét eller andet område. Det gælder om at skabe de maksimale betingelser for den form for energi."
"Konkurrér, for helvede! Blandt Gyldendal-gruppens mange forlag skal der være en skarp konkurrence. Det værste, man kan gøre, er at koordinere. Det gælder om at lade det hele udvikle sig - ellers ender helheden med at blive mindre og mindre."
"Jeg har ingen tanker om at banke noget på plads. Det er kulturpolitisk rigtigt - og jeg er glad for, at det ikke er forretningsmæssigt forkert!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her