Læsetid: 3 min.

Korch og kærligheden

16. august 1999

Christian Braad Thomsen trækker
i ny portrætfilm med stor nænsomhed bukserne af nationalklenodiet Morten Korch

Ny film
Hvis Christian Braad Thomsen ikke havde gjort det, ville litteraten Maria Rytter have punkteret glansbilledet af personen bag forfatterinstitutionen Morten Korch. I et kommende udvalg af Morten Korchs hidtil uudgivne dagbøger løfter Rytter sløret for, at privatmennesket Korch langt fra levede op til de ideale forestillinger om ægteskabet og kærligheden, som forfatteren af samme navn lagde frem i en hyldemeter af Danmarks mest læste litteratur.
Men nu bliver det altså
Braad Thomsen, der i portrætfilmen Morten Korch - solskin kan man altid finde serverer de første godbidder af det, som ved sin fulde offentliggørelse må blive et festmåltid for forskere såvel som almindeligt nyfigne.
En umiddelbar tanke kunne være, at man egentlig ikke har lyst til at høre om Korchs underliv. Hvorfor nu rode i det? Dette forbehold smuldrer imidlertid bort i løbet af filmen, idet fremlæggelsen af dagbogsbladene ikke føles snagende, men snarere berigende. Billedet af Korch med bukserne nede er på ingen måde ydmygende, men viser et helt menneske, der - med manuskriptforfatteren Vinca Wiedemans ord - ikke skrev om det perfekte ud fra en bedrevidende position, men som en søgende kunstners stræben efter at søge lindring for sine personlige fejl.
"Ægteskabet kan næsten aldrig tilfredsstille en mand, og kun sjældent en kvinde," skriver Korch, der selv var gift to gange og havde en stor børneflok. Det sympatiske ved dagbøgerne, hvor glæden ved erotik med et utal af både unge pige og gifte koner beskrives i direkte og lovprisende vendinger, er imidlertid, at Korch ikke betror dagbogen sine sidespring med lummer stolthed. I mangel på bedre diskuterer han kærlighedens og erotikkens vilkår i det på dét tidspunkt eneste mulige forum, og der er stor ømhed og menneskelighed i hans forsøg på at komme overens med det dilemma, at han egentlig helst ville have et perfekt erotisk liv med sin hustru, men samtidig måtte erkende, at den forbudne frugt smager bedst.

Mild og munter film
I portrættet af Korch har Braad Thomsen fundet frem til en del ikke tidligere viste arkivfilm. Og til at belyse de to centrale modsætninger omkring Korch - konflikten mellem drift og kærlighed, og det paradoks at Korch som den mest læste danske forfatter stadig ikke er accepteret på det litterære parnas - har han indkaldt en række vidner, heriblandt Maria Rytter, litteraturforskeren Johan de Mylius, biografen Carsten Berthelsen og forfatteren Vagn Lundbye.
Hertil kommer et kuriøst interview med Morten
Korchs søn, den nu halvfems-årige forlægger Morten A. Korch samt Vinca Wiedeman og Lars von Trier som repræsentanter for de senere års fornyede interesse for at filmatisere Korchs univers.
Generelt er det er en mild og næsten munter Braad Thomsen, der svæver over vandene i portrætfilmen. Filmen er præget af en bemærkelsesværdig overgivenhed, der kulminerer med instruktørens generte grin, da Lars von Trier i den afsluttende samtale kalder ham for "lille skat".
Dogmatikeren Braad Thomsen har tilsyneladende overvundet sin animositet over for nærbilleder, og han afholder sig heller ikke længere fra at klippe i interviews. Samtalerne står stadig i blokke, hvor de interviewede stort set får lov til at tale ud - som i Blixen-filmen - men alt i alt nærmer filmen sig en mere ordinær tv-æstetik, end man er vant til fra den kant.
Det rører imidlertid ikke ved, at portrættet af Morten Korch med dets lethed og sikre disponering af stoffet spreder solskin i biografens mørke, samtidig med at mennesket Korch behandles med en nøgtern og direkte tilgang, som burde vinde sympati for manden også uden for Korch-kulten.

Omfattende program
Filmen om Morten Korch er blot én blandt en hel stime nye danske portrætfilm. Vi har allerede anmeldt Torben Skjødt Jensens portræt af Simon Spies (13. aug.), og festivalgæsterne kan derudover se frem til værker om maleren Carl-Henning Pedersen, forfatteren Peter Seeberg, digteren Søren Ulrik Thomsen samt i et af sideprogrammerne Stefan Jarls film om den svenske instruktør Bo Widerberg, der døde i 1997.
Festivalen byder også på en tætpakket præsentation af internationale kortfilm og tre serier tilegnet aktuelle 100-års fødselarer: Alfred Hitchcock, Duke Ellington og Jorge Luis Borges. Endelig bør det nævnes, at den nye festivaldirektør, Christian Braad Thomsen - tiltrådt i 1997 - hylder sin forgænger på posten, dokumentaristen Jørgen Roos (1922-98), med en omfattende retrospektiv serie.

*Morten Korch - solskin kan man altid finde. Instr: Christian Braad Thomsen. 1999. 52 min. Distr.: Det Danske Filminstitut

*Åbningsfilm på Odense Film Festival i dag. Og ligeledes premiere i Grand Teatret, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her