Læsetid: 4 min.

Korruption fuldendte katastrofen

20. august 1999

Hvert jordskælv i Tyrkiet følges af en rasende debat om korruption i byggeriet. Men vreden damper hurtigt af igen

De medskyldige
Jordskælvet i Tyrkiet i tirsdags var et af århundredets kraftigste, og det overgår selv det i San Francisco i 1906.
Tyrkiet er næsten vant til katastrofer af denne art jordskælvsstatistikken i dette århundrede ligger på ét hver 18. måned. Men tirsdagens katastrofe, der varede 45 sekunder og nåede 7,4 på richterskalaen, er blandet de værre. Dødstallet kom i går op på knap 7.000 mennesker, antallet af sårede ligger på 30.000. Det gør det til et af de værste jordskælv, Tyrkiet har oplevet siden 1939, hvor 30.000 mistede livet.
Lige så sikkert som sorgen og tårerne, der følger hvert jordskælv, er også debatten om korruption i byggebranchen og de inspicerende myndigheder, der konsekvent lader byggesjusk passere for at få en ekstra skilling i lommen.
Tyrkisk presse var i går fuld af vrede overskrifter, der udpeger korruptionen til dræberen, ikke jordskælvet. Alligevel er det ingen større tiltro til at det seneste jordskælv vil blive det vendepunkt, der stopper den udbredte korruption, der hver gang er med til at forværre tabet af menneskeliv.
Yildiz Samer fra den tyrkiske afdeling i Danmarks Radios indvandrer-redaktion er ikke videre optimistisk:

Det samme hver gang
"Det er den samme debat, der opstår hver gang, og efter en måned er det glemt. Det kan godt være, at den tyrkiske avis Hürriyet råber "Mordere" på forsiden lige nu, men den skal finde en morder hver dag. Tyrkiet er en meget glemsom nation, der sker så mange forfærdelige ting. Jeg har ikke hørt, at der er kommet noget ud af retssagerne om entreprenørers byggesjusk efter de foregående jordskælv. Tyrkiet mangler mekanismer i det civile samfund, der kan lægge pres på regeringen," siger Yildiz Samer.
En af de mulige pressionsgrupper er Arkitekt- og Ingeniørforbundet. Det har gennem et årti stædigt advaret mod farerne ved bygninger, der ikke er konstrueret i overensstemmelse med standarderne for jordskælvssikring.
Forbundet skønner, at op mod halvdelen af landets bygninger ikke overholder kravene til jordskælvssikring. I landets største by Istanbul, der huser syv millioner indbyggere, skønnes tallet at ligge helt oppe på 65 pct., mens tallet for hovedstaden Ankara ligger på 25 pct.
Efter et jordskælv i 1992, gav Verdensbanken finansiel støtte, så civile tyrkiske organisationer kunne gennemføre et studie, der skulle ændre lovgivningen om byggeri. Men studiet er endnu ikke færdigt. Og det eneste konkrete regeringsinitiativ, der er i gang lige nu med indflydelse på jordskælvsproblematikken, går den forkerte vej.

For meget 'kaçak'
Således rapporter dagbladet Hürriyet, at en generel amnesti ventes at redde en række entreprenører, der efter et jordskælv sidste år blev sigtet for strafbar forsømmelighed.
Fænomenet er så udbredt, at det tyrkiske sprog for længst har fostret den særlige glose kaçak for bygninger, der er konstrueret uden godkendelse og byplan.
"I Tyrkiet ved vi udmærket hvordan man bygger med jordskælvssikring. Det er noget af det første, vi lærer på universitetet Vi har førsteklasses eksperter på alle felter i byggeriet. Alligevel er Tyrkiet fuld af kaçak. De fleste af de huse, der er braset sammen, hører til denne kategori," siger Oktay Ikinci fra det tyrkiske arkitektforbund til det britiske dagblad Financial Times. Luftfotos fra katastrofe området taler deres klare sprog: Sammenstyrtede bygninger står side om side med uberørte.
Problemet er både, at bygningerne opføres på områder, der ikke er sikre, og at reglerne for den forskrevne mængde cement og jern ikke overholdes. Jagten på profit forstærkes af den store tilflytning fra land til by i Tyrkiet, der det sidste årti er blevet yderligere accelereret af krigen i de kurdiske provinser i det sydøstlige Tyrkiet.
Entreprenørerne er typisk folk med gode politiske forbindelser, der villigt lader sig bestikke. Selve opsynet med byggerierne varetages af de kommunale myndigheder, men igen gør korruption det svært at finde nogen, der virkelig slås for en streng overholdelse af lovens bogstav.

Ikke meget dyrere
Skoler, hospitaler og regeringsbygninger er blandt de første, der kollapser under et jordskælv. Det er generelt kendt at der bygges for stærkt oppustede høje priser af bygherrer, der så deler profitten med grådige politikere og bureaukrater.
Der skrives jævnligt regeringsrapporter om fænomenet, men de får sjældent konsekvenser, hvis det da ikke lige er den, at emsige politikere mister taburetten, når de går for hårdt til biddet.
Således blev en minister for offentlige arbejder fyret for seks år siden, da han forsøgte at gøre op mod korruptionen i de offentlige udbud.
Problemet med den manglende jordskælvssikring kan ikke engang klassificeres som et typisk fattigdomsfænomen. Det koster nemlig ikke alverden af jordskælvssikre.
Jordskælvseksperten Jean-Louis Doury fra det franske byggeinstitut CSTB, siger til det franske dagblad Libération:
"Hvis et byggeri overholder nogle simple regler for konstruktionen, behøver der ikke blive tale om en fordyrelse på mere end mellem én og fem pct.. Rumænien, der ikke kan kaldes et rigt land, har i mange år taget jordskælvsrisikoen seriøst i betragtning".

Fakta - Tyrkiske jordskælv
26. december 1939: Det værste jordskælv i landets historie. Et jordskælv med styrken 7,9 på richterskalaen rammer Erzincan-provinsen i det østlige Tyrkiet. 30.000 mennesker omkommer.

12. december 1942: Et 7,0-jordskælv rammer Niksar, ca. 250 km øst for Ankara. 500 mennesker dør.

26. november 1943: 4.000 omkommer under et jordskælv med styrken 7,2 i Tosya nær Sortehavet.

1. februar 1944: Et 7,2-jordskælv kræver 4.000 dødsofre i Gerede i det nordvestlige Tyrkiet.

19. august 1966: 369 mennesker dør som følge af et 6,9-jordskælv i den østtyrkiske by Varto.

28. marts 1970: Byen Gediz i det vestlige Tyrkiet rammes. Flere end 1.000 omkommer.

6. november 1971: 2.868 mennesker dør, da den østtyrkiske by Lice rammes af et 6,9-jordskælv.

11. november 1976: Nær grænsen til Iran koster et 7,5-jordskælv 3.840 mennesker livet.

30. oktober 1983: Erzurum-provinsen i Østtyrkiet rammes af et 7,1-jordskælv . 1.336 mennesker dør.

13. marts 1992: Erzurum-provinsen rammes igen. 600 mennesker dør.

1. oktober 1995: 87 mennesker omkommer i Dinar i sydvest.

27. juni 1998: Adana i den sydlige del af landet rammes af et 6,3- jordskælv. 144 mennesker dør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her