Læsetid: 4 min.

Kraftigt fald i humanitære ophold

10. august 1999

De sidste tre år er antallet af humanitære opholdstilladelser faldet til en tredjedel i forhold til de foregående tre år - Lægeforeningen vil have klare linjer

En hård praksis
Langt færre alvorligt syge mennesker får opholdstilladelse af humanitære grunde i Danmark end for tre år siden.
Antallet af syge eller ældre mennesker, der får en humanitær opholdstilladelse, fordi de ikke kan klare sig i deres hjemland, er faldet til en tredjedel på tre år.
Det viser Indenrigsministeriets opgørelser over nye opholdstilladelser, der fire gange om året kommer til Folketingets Retsudvalg.
I årene 1994-96 fik i alt 267 personer opholdstilladelse på grund af "væsentlige hensyn af humanitær karakter", som det hedder i udlændingeloven.
Hvis andet halvår i år følger udviklingen fra januar til juni, vil blot 85 personer have fået humanitær opholdstilladelse i Danmark i årene 1997-99.
Det er især blevet sværere for psykisk syge udlændinge at få lov at blive i Danmark, mener advokat Gunnar Homann, der har mange års erfaring med sager for asylsøgere.
"Gentagne udtalelser fra kvalificerede psykiatere om, at vedkommende er stærkt traumatiseret og måske selvmordstruet, fører bestemt ikke altid til en tilladelse. Min fornemmelse er, at man undertiden skal helt dertil, at man folk skal være tvangsindlagt på den lukkede afdeling, før ministeriet giver sig, og de får opholdstilladelse," siger Gunnar Homann.
Men selv i de tilfælde bliver folk vist ud, viser det sig (læs artikel andetsteds på siden).

Ministeriets afgørelse
Gunnar Homann får støtte fra advokat Peter Gabrielsen, der også fører mange asylsager.
"Principielt må man sige, at der har været en tendens til, at det er blevet sværere og sværere og sværere at få opholdstilladelse," siger Peter Gabrielsen, der mener, at man sagtens kunne fortolke loven lempeligere.
"Den er tilstrækkelig elastisk i sin formulering. Men du har en administrativ praksis, der i sig selv har indbygget en tendens til at snævre ind," siger Peter Gabrielsen.
Humanitære opholdstilladelse er forbeholdt personer, der har fået afslag på asyl, men som på grund af alder og helbredstilstand ikke vil kunne klare sig i hjemlandet. Ældre mennesker uden mulighed for at forsørge sig selv vil typisk kunne søge.
Efter Indenrigsministeriets fortolkninger af udlændingeloven gælder det også familier med små børn, der står for at sendes til et krigsramt område.
Endelig kan livstruende eller fysiske og psykiske sygdomme "af meget alvorlig karakter" ifølge ministeriet udløse humanitær opholdstilladelse.
Ministeriet foretager dog det afgørende skøn. Og kan ansøgerne få behandling i hjemlandet, vi de fortsat få afslag.
CD og Det Radikale Venstre sender på torsdag en delegation til indenrigsminister Thorkild Simonsen for at diskutere administrationen af udlændingeloven. Et af de områder, de vil kritisere er, at der gives for få humanitære opholdstilladelser, siger CD's gruppeformand Peter Duetoft.
"Jeg synes, der gives for få humanitære opholdstilladelser. Det er ikke rart, når indenrigsministeren sidder og praler med, at antallet af humanitære opholdstilladelser er gået ned," siger Peter Duetoft, der ikke vil give noget bud på, hvilke omstændigheder der burde give opholdstilladelse. Men opfordrer i stedet læger til at gå ind i diskussionen.
"Jeg kan ikke gå ind i en afgrænsning af, hvornår det er rimeligt at give folk humanitær opholdstilladelse. Det er jeg sikker på, at Lægeforeningen kan bidrage med."

Læger vil have regler
Den indbydelse tager Den Almindelige Danske Lægeforening gerne imod.
Formanden for foreningen etiske udvalg, Hanne Mollerup, fortæller, at foreningen var på vej til at tage sagen op af egen drift.
"Vi vil gerne præcisere, hvad vi i forhold til vores etiske regler kan være med til, og hvad vi må sige fra over for," siger Hanne Mollerup.
"Det er ikke op til os at afgøre, hvem der skal have opholdstilladelse. Men til syvende og sidst bliver vi alligevel brugt til at forklare den ene eller den anden beslutning. Så det holder heller ikke i længden at sige, at vi bare giver en neutral vurdering. Derfor søger vi nogle rammer at bevæge os inden for," siger Hanne Mollerup.
Lægeforeningen kritiserede i sidste måned skarpt politiets udsendelse af en 18-årig iraner få timer efter, at han havde forsøgt at begå selvmord. En læge på Amager Hospital havde bestilt en mentalundersøgelse af den unge mand, men politiet valgte at sætte ham på en flyver i stedet.
Senere på måneden skal Rigspolitiet mødes med Lægeforeningen for at forsøge at aftale retningslinjer for, hvordan politiet skal forholde sig, når en læge mener, det er uforsvarligt at sende en person ud af landet.
Peter Duetoft har sit eget forslag til en løsning.
"Det er et problem, hvis politiet kan se stort på, en læges anbefaling. På den anden side er det urimeligt, hvis en læge skal være overdommer i denne type sager. Mit forslag er, at man skaffer en lægelig bedømmelse mere. Og hvis det kræver en lovændring, er jeg villig til det," siger Peter Duetoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her