Læsetid: 5 min.

Lærer stemplet som nazist

4. august 1999

En tidligere maoist stemples som nazist, for at forhindre ham i at undervise i kastillansk
Sprænges Spanien?

BARCELONA - Et stort Fischer Price-parkeringshus fyldt til randen med legetøjsdyr, løver, elefanter, zebraer og papegøjer balancerer på stuebordets glasplade.
Foran fjernsynet i reolen med alle Disney- og Tintin-videoerne er en børnecykel, bamser, pædagogisk legetøj stablet op som en improviseret skulptur på halvanden meter.
I bogreolen kan jeg øjne Noam Chomskys samlede værker, en biografi om Stalin, et utal af værker om nationalismens udvikling og - klemt inde mellem denne viden står - en lille undseelig katolsk julekrybbe.
Dette er ikke et hjem for en nazilærer. Men det er faktisk, hvad den 39-årige historielærer Francisco Oya er blevet stemplet som af det katalanske skolevæsen.
Rygtet blev sat i omløb efter, at han i en historietime havde vist en dokumentarfilm om Hitlers ariske filmmager, Leni Riefenstahl.
Oya havde tidligere vist film om den franske revolution og den russiske revolution, men efter fremvisningen af Riefenstahl filmen, blev hans eleverne opfordret til at skrive under på en erklæring, der lagde afstand til 'nazilæreren Francisco Oya'. Praktikvejlederen, gymnasiets rektor og en tilsynsmand udsendt af den katalanske regering, la Generalitat, lagde bag om Oyas ryg pres på eleverne.
Da det senere ad omveje kom Oya for øre, gik han op til sin rektor og klagede over, hvad der var sket.
"At beskylde mig for at være nazist er, som at beskylde paven for at være ateist. Jeg har været aktiv i et maostisk parti, er medlem af Commissiones Obreros (en venstreorienteret fagforening, red.), og jeg har studeret hebræisk filologi på universitetet," sagde han til sin rektor, der er aktiv medlem af det separatistiske nationalistparti, Esquerra Republicana.

Suspension
Allerede året inden, i skoleåret 1997-98, var Oya kommet i karambolage med 'systemet'.
Netop som han skulle afslutte sin praktikperiode og dermed opnå funktionærstatus, dukkede en tilsynsmand fra Generalitat op på gymnasiet og henvendte sig til Oya.
Tilsynsmanden tiltalte ham på katalansk, men Oya svarede konsekvent på kastillansk.
"Hvad er der i vejen, har du ikke linguistisk kompetence?" spurgte tilsynsmanden irriteret.
"Selvfølgelig har jeg det," svarede Oya, da det er obligatorisk at bestå en katalansk sprogtest, før man kan komme i praktik. Oya, der er vokset op i Barcelona i et hjem med begge sprog, kunne den dag tale med ro i sindet, for han havde bestået sprogtesten med topkarakter.
Oya underviser altid på kastillansk, fordi - som han siger - "jeg har et større og mere præcist ordforråd på kastillansk, og det gør min undervisning bedre".
Efter sammenstødet lagde tilsynsmanden pres på Oyas vejleder for at få hende til at dumpe ham - noget, der er højest usædvanligt, da praktikperioden normalt blot er en formalitet, der skal overstås. Vejlederen ville ikke modtage instrukser ovenfra og godkendte Oya. Men hun måtte kort tid efter tage orlov, fordi hun fik en alvorlig depression.
Det var forgæves, for tilsynsmanden fik overtalt rektoren til at suspendere Oya.
Francisco Oya anlagde straks en administrativ klagesag, men i skoleåret 1998-99 måtte Oya repetere praktiktiden. Og det var hans sidste udkald. For han er blevet suspenderet endnu engang - nu med den begrundelse, at han er en nazi-lærer. Samtidig hævder hans rektor, det er ulovligt at vise Leni Riefenstahl-film. Det holder næppe i retten. På den vejledende liste fra det spanske undervisningsministerium, står Riefenstahl-filmen.
Foran en uafhængig kommission har Oya til sit eget held kunnet fremlægge en ny erklæring fra sine elever, der tager afstand fra den tidligere nazi-erklæring, som var blevet til under ydre pres.
Kommissionen har givet Oya en positiv udtalelse, og han håber, at sagen ender godt, og han - trods alle politiske forhindringer - opnår funktionærstatus. Hvis ikke vil han om nødvendigt klage til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Oya, der er ledende medlem af Foreningen af Lærere for Bilinguisme mener, at det er en vigtig principsag.
"Der er mange andre end mig, der har oplevet den form for pres. Siden 1980 har 14.000 lærere forladt Katalonien og er taget til andre dele af Spanien. Efterhånden er det blevet tydeligt hvorfor. Man fører smædekampagner mod folk, man lægger pres på dem for at få dem til at undervise i katalansk, og gør livet svært for dem, indtil de giver op eller forsvinder. I min sag gik de bag om min ryg og lavede hemmelige udtalelser. Det er som under inkvisitionen. Det er hårrejsende," siger han.
For Oya står der mere på spil end en lille personlig funktionærdrøm. For nationalismen rammer ikke kun de kastillansk-talende lærere, men også børnene og deres skolebøger.

Indoktrinering
"De unge bliver konstant indoktrineret," siger Francisco Oya.
Han læser op af en undervisningsbog i historie til 15-16- årige skoleelever, der direkte påstår, at den spanske stat - iflg. den spanske forfatning af 1978 - er 'plurinational'.
"Det er muligt, at de katalanske nationalister er af den opfattelse, men det er falsk. Det siger den spanske forfatning intet sted, men i de katalanske skolebøger præsenteres det som en kendsgerning."
Besøger skoleklasser Kataloniens nye museum for den nationale historie, så får de ikke fortalt historien om Los Reyes Catolicos, der i det 15. århundrede forenede Kastillien og kongeriget Aragon.
"Det er som om Spanien og Kataloniens historie bevidst søges adskilt fra hinanden. De nye nationale historieskrivere tegner billedet af tusind års uafbrudt historie for den katalanske nation, men det er falsk," siger Oya.
Det han opfatter som 'nationalistisk indoktrinering' starter helt ned i de små skoleklasser. Han bladrer i en skolebog, som la Generalitats undervisningsdepartement har godkendt og sendt gratis ud til skolerne.
"Se, alle navnene er katalanske, selvom halvdelen af de unge i skolerne har kastillansk som modersmål," siger han.
En tegning af et supermarked, hævder, at man kan købe croquetes per a gososes . "Men jeg har aldrig set en pakke hundemad, der er skrevet på katalansk!" ler Oya.
"Den katalanske nationalisme er overalt i skolebøgerne. Se, der er en tegning af et fjernsyn med det katalanske tv-3. Og her er et hjem med et kort over Katalonien hængende på væggen, og her er en anden stue med et maleri af det katalanske nationalsymbol, Montserrat."

*De første artikler i serien om nationalismen i Spanien blev bragt 30. juli og 2. august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her