Læsetid: 3 min.

Malmø frygter ikke særpræg

19. august 1999

En mangekulturel by skal afspejle sig i alle dele af samfundet, mener vore svenske naboer i Malmø. Her har en trediedel af befolkningen sine rødder i et andet land

Islam i Vesten
MALMØ - Persisk lammekebab, flamingo-røde spareribs fra Filipinerne og indisk fast food.
Bymidten i Malmø er for en stund forvandlet til et multietnisk køkken med tilhørende verdensmusik. Den årlige festival afspejler, at hver tredie indbygger i byen har en anden etnisk baggrund end svensk.
Og sådan bør det være i alle dele af kommunen, mener Integrationsrådet.
Rådet arbejder aktuelt på en integrationsplan for Malmø kommune. Her indgår en ligelig repræsentation af indvandrere på arbejds- og uddannelsespladser som en vigtig del: "Det langsigtede mål er, at Malmø som arbejdsgiver og i alle øvrige funktioner skal afspejle befolkningens sammensætning," siger Kent Andersson til Information. Han er formand for Integrationsrådet og socialdemokratisk medlem af kommunalrådet.
Den sydsvenske hovedstad har landets højeste koncentration af indbyggere med anden etnisk baggrund. Med det udgangspunkt, ønsker lokalpolitikerne, at Malmø - ikke kun i kulørte turistfoldere, men også i praksis - bliver en mangekulturel kommune.

Kommunal indsats
Står det til Integrationsrådet i Malmø, bør det anses for at være en ekstra kvalifikation at have en anden kulturel baggrund, hvis der er flere kvalificerede ansøgere til et job i kommunen. Ifølge Kent Andersson skal der derfor oprettes kurser, så forvaltningerne bliver mere bevidste om indvandrernes kulturelle kompetencer.
Hvis integrationsplanen som ventet vedtages til efteråret, vil ansøgere med anden etnisk baggrund fremover blive opfordret til at søge ledige stillinger i kommunen.
Det vigtigste er, at der kommer flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, mener formanden for integrationsrådet.
"Malmø kommune er en stor arbejdsplads. Derfor må hver forvaltning yde en indsats."

Den røde tråd
Også på Malmøs nye universitet, Malmö Högskola, arbejdes der på, at den mangekulturelle by skal sætte sit præg.
Bjørn Fryklund er en travl mand op til semester-starten på den kun to år gamle IMER-uddannelse, som han er chef for.
IMER står for International Migration og Etniske Relationer, og det er profilområde på universitetet. Bjørn Fryklund skal derfor sideløbende med områdets egne uddannelser, sikre, at IMER løber som en rød tråd gennem alle uddannelserne.
"Det gælder både ved rekrutteringen af lærere og studerende og i indholdet af universitetets uddannelser og forskning," forklarer han.
Af de 12.000 studerende, der den første september træder ind af dørene til Malmø Högskolas uddannelser, har hver fjerde en anden etnisk baggrund. Introduktionskurser for flygtninge- og indvandrere er en del af IMER-uddannelserne.
De medvirker til, at universitetet kan nå sit mål om at afspejle befolkningens sammensætning. Men også på de øvrige uddannelser er antallet af indvandrere højt i forhold til andre universiteter, oplyser universitetet.

Motivationen tæller
Bjørn Fryklund brænder for sin sag, og han håber, at IMER i de kommende år ikke kun vil kunne ses på statistikken, men også på indholdet af undervisningen og den generelle tankerække på universitetet.
"Undervisningen er oftest lagt ud fra svenske perspektiver. Men når hver tredie person i Malmø kommer fra en anden kultur, må man tage udgangspunkt i det," siger Bjørn Fryklund.
Områdechefen peger på sygeplejeuddannelsen som et eksempel, hvor kendskab og forståelse for andre kulturer er vigtig. Men mange flere kan nævnes: "På Medie og Kommunikation havde de overhovedet ikke tænkt over, om der er racisme i medierne."
Bjørn Fryklund håber, at IMER ved at pege på både positive og negative forhold kan være med til at tilføre uddannelserne noget nyt uden at gribe forstyrrende ind.
"En vigtig del er at medvirke til at skabe en intellektuel nysgerrighed overfor de ressourcer, der følger med fremmede kulturer," siger han. Og det gælder ikke kun på universitetet: "Hvis samfundet kan se værdierne, så kommer man ud af racismen. Det handler om at skabe en motivation, så folk indser, hvilke ressourcer der findes i et mangekulturelt samfund."

*Dette er syvende artikel i serien om islam i Vesten. De foregående bragtes 10., 11., 12., 13., 14. og 16. august. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu