Læsetid: 7 min.

Morderne går rundt iblandt os

7. august 1999

De unge mennesker, der knuser ruder og slipper mink løs, er en slags frihedskæmpere både for dyrene og menneskeligheden, mener Suzanne Løkke fra Komiteen mod Dyreforsøg

Dyrenes befrielse
En stor smerte. Det er, hvad Suzanne Løkke føler. Hun føler for rævene og minken i bur. Hun føler for de 400.000 forsøgsdyr, der lider og dør for at teste mad, medicin og kosmetik. Hun tænker på de 23 millioner svin, der slagtes hvert år. Tanken minder hende mest af alt om kz-lejre.
"Man behandler dyr, ligesom nazisterne behandlede jøderne," siger hun, med et citat af den jødiske forfatter og Nobelpris-modtager Isaac Bashevis Singer.
Mishandlingen af dyr er en skændsel for menneskeheden:
"Det er ødelæggende at se mine artsfæller opføre sig på den måde. Det er inhumant. Mange føler en stor smerte. Det er med til at ødelægge menneskers liv."
Suzanne Løkke tager en bog frem og sætter sig om på min side af bordet. Bogen er fuld af billeder, hvor dyr bliver mishandlet. Og tilsvarende billeder, hvor det går ud over negerslaver.
"Argumenterne for at mishandle slaver, kvinder og aber ligner hinanden til ulidelighed. Før i tiden sagde videnskabsmændene, at de vilde mennesker ikke kunne føle så meget som de hvide mennesker. Nu siger de fuldstændig det samme om dyr."

Det skriger på hævn
Hun tager en anden bog frem, med håndskrevne citater af store personligheder og læser op af Romain Rollands roman Jean Christophe.
"For et menneske, hvis ånd er fri, er der noget endnu mere utåleligt i dyrs lidelser end i menneskers. Hvad angår de sidstnævnte er det i det mindste erkendt, at lidelserne er noget ondt, og at det menneske, der forårsager dem, er en forbryder. Men hver eneste dag bliver tusinder af dyr slagtet til ingen nytte og uden skygge af anger... Det skriger på hævn over hele menneskeheden. Hvis der er en Gud, og han tillader dette, da skriger det også på hævn over ham".
"Dyrs behov er ikke så forskellige fra vores," fortsætter Suzanne Løkke.
"De har brug for socialt samvær og kærlighed. Deres egenskaber er voldsomt undervurderede. De har et højt udviklet følelsesliv. Nogle vil retfærdiggøre os mennesker ved at sige, at dyrene er inferiøre skabninger. Men dyrene har jo andre egenskaber, som vi ikke har. Deres sanser er fantastisk fintmærkende, hvor vores er sløve."
"I forhold til et debilt menneske er de fleste dyr meget intelligente. Dyr skal have rettigheder. Vores medfølelse må også omfatte dem," fortsætter hun.
"Men vi fødes ind i en fuldstændig perverteret kultur. De fleste opfatter den som normal, hvis ikke de har en kunstnersjæl eller et følsomt hjerte."

Man skammer sig
"Når man bekæmper mishandlingen af dyr, kæmper man også mod mishandlingen af mennesker. Margareth Mead har påvist, at mange fanger, der er dømt for vold, har en fortid som dyremishandlere."
Suzanne Løkke er klædt i lyst tøj. Hun er omgivet af hvide møbler i sine store, hvide stuer. Hun taler lavmælt og indtrængende.
"Der findes intet barmhjertigt mord," siger hun.
Ofte undestreger hun sine meninger med et citat af kendte tænkere og kunstnere: Leonardo da Vinci, John Stuart Mill, Milan Kundera, Gandhi, Albert Einstein, Albert Schweitzer, Emile Zola...
"Mit engagement i dyrenes ret har forandret mit liv. Man skammer sig over at tilhøre menneskearten. Det har rystet min tro på den menneskelige natur. Det er uhyggeligt, at morderne går rundt imellem os, efter deres 9-16-job. Mennesker der kan sige: 'Jeg overholder loven. Jeg påfører ikke dyrene lidelser. Jeg giver dem bare AIDS.' De fleste mennesker ved ikke, hvad der foregår. Når man opdager det, må man reagere og forsøge at ændre forholdene."

Frihedskæmpere
I mange lande sidder aktivister fængslet for militante aktioner. De unge mennesker, der laver ulovlige aktioner i Danmark, opfatter Suzanne Løkke også som en slags frihedskæmpere.
"Smerten er også i de unge mennesker, der står bag rudeknusningerne og de andre aktioner. De gør det jo ikke for vindings skyld, men fordi de føler smerte."
Selv bruger Suzanne Løkke legale metoder. Hun øver indflydelse gennem foreningen Komiteen mod Dyreforsøg (www.DyrenesRet.dk).
"Det er skændigt at bruge højt udviklede skabninger til forskning," siger hun.
Efter hendes mening er det også uvidenskabeligt, fordi mennesker og andre dyr, alle de forskellige arter, adskiller sig fra hinanden både anatomisk, fysiologisk, immunologisk, genetisk og histologisk - helt ned til den grundlæggende cellestruktur, siger hun.

Idioti og misbrug
"Man bruger flere og flere dyr på at afprøve nye produkter - ud fra en forestilling om, at de ligner mennesker så meget, at resultaterne kan overføres. Det viser sig, at det ikke passer. En virkelig lægevidenskab må, ligesom Hippokrates, bygge på indlevelse, intelligens og intuition. Han udførte aldrig dyreforsøg. Enhver idiot kan jo finde ud af at stå og skære i et dyr og beskrive, hvad de observerer."
"Myndighederne kræver dyreforsøg. Men alligevel starter man fra grunden, når man bagefter bruger samme medicin og kosmetik på mennesker. Tænk bare på Bonelock-skandalen. Bonelock var gennemprøvet på hunde. Og jeg kunne nævne i hundredevis af den slags eksempler."
Dyreforsøgsnævnet har hun ingen respekt for. Restriktionerne duer efter hendes mening ikke. For de mennesker, der er sat til at give tilladelser og stå for inspektionen, laver selv smertevoldende forsøg på dyr. Og den største af dyreværnsforeningerne, Dyrenes Beskyttelse, er i virkeligheden en organisation, som accepterer pelsfarme, jagt, dyreforsøg og kødspiseri.

Nyttige idioter
Hun mener, at eksperter og professorer i dyreetik gør sig nyttige ved at forsvare mishandlingerne. Og politikerne på Christiansborg er efter hendes mening "en sørgelig samling".
"Jeg kan ikke få øje på én politiker, der tager dyrenes værn alvorligt. Heller ikke på venstrefløjen. Den er også meget antropocentrisk."
En mand som formanden for Dansk Metal, Max Bæhring, anser Suzanne Løkke for "dybt umoralsk".
"Der er ingen grænse for, hvad den slags mennesker vil gå med til, hvis bare det giver arbejdspladser. Man kan ikke have en dialog med den slags mennesker. Men i Folketinget står dørene altid åbne for dem."
"Forsøgsdyrsindustrien udøver statsfinansieret dyremishandling. Tilhængerne siger, at den vil 'forlænge menneskers liv'. Men hvis man tager den meget høje selvmordsfrekvens og forbruget af psykofarmaka blandt de gamle i betragtning, virker det ikke, som om livsforlængelse er det mest presserende behov, men derimod kvalitet i livet."
"Dyreforsøgsudøverne, disse laboratoriegnomer, har intet at byde på, når det drejer sig om kvalitet og skønhed i livet. I et symbiotisk forhold til medicinalindustrien og med politikerne som medløbere forsøger de derimod at sygeliggøre os allesammen. De har fået alt for meget magt i vores samfund. Mange bøjer hovedet foran deres alter, fordi de forsøger at bilde os ind, at livet ikke er dødeligt."
"Hvor skal vi alle sammen være om 40 år, når menneskeheden er fordoblet? Har de nye mennesker, der bliver født, ikke ret til et liv? Man må give plads og dø, når den tid kommer - i stedet for at indoptage mystiske ting i sin krop for at leve i to år mere."
Hun udmaler, hvordan pelsdyrene lider, og hvordan rævene dør, syv måneder gamle, med en elektrode i munden og en anden i anus.
"For forfængelighedens marked. Hvis det drejer sig om at holde varmen, har man bedre, moderne produkter," siger hun - og minder om, at ikke kun Brigitte Bardot, men mange andre skuespillere og musikere - Paul McCartney, Bo Derek, John Travolta, Kim Basinger - har engageret sig for dyrenes ret.

Rovdyr har intet valg
"Kød er mord," siger de unge rudeknusere.
"Jeg ville ikke selv slå et dyr ihjel," siger Suzanne Løkke.
Men hun er dog parat til at indrømme de gamle eskimo-jægersamfundet en plads i tilværelsen:
"De grønlandske fangeres forhold til naturen er beskrevet smukt. De var en del af naturen. De havde heller ikke noget valg. Det gør en forskel."
Rovdyrene har også en plads i naturen. "Vi har et valg. Det tror jeg ikke, en løve har på samme måde."
"Man siger, at vi vil ødelægge velfærden når vi sætter os imod det industrialiserede myrderi af dyr. Men et samfund, hvor man mishandler dyr for at få en lille ekstra profit, er ikke et velfærdssamfund."
"John Maynard Keynes sagde, at kapitalismen er den forbløffende tro, at den mest ondskabsfulde del af menneskeheden vil gøre de ondeste ting til hele menneskehedens bedste."

Fakta - Krigsfanger
Ingen af de danske aktivister, der knuser ruder og slipper mink ud af burene, er endnu blevet pågrebet af politiet.
Men i andre lande sidder en del i fængsel, også for mere alvorlige handlinger.
Animal Liberation Front udsender med jævne mellemrum en ny liste over krigsfangerne via e-mail. "Deres eneste forbrydelse var medfølelse," skriver organisationen. Her er et udvalg. Døm selv.
*Barry Horne, England. Idømt i alt 18 års fængsel for ildspåsættelse, hveraf 14 år for forsøg på mordbrand. Barry Horne har sultestrejket fire gange.
*Brian Ozzie Knecht, USA. 15 år for bl.a. brandstiftelse.
*Tony Humphries, England. Syv år for besiddelse af eksplosiver og planlægning af bombeattentat.
*Geoff Sheppard, England. Syv år for besiddelse af skydevåben og remedier til ildspåsættelse.
*Sue Amos, Mel Arnold, Tim Senior, Steven Massey Tom Monaghan, Karen Rodgers, Lucy Richards, Robert Byott, Peter Merson-Davies, Paul Holliday, Dave Lakeman, England. Dømt for deltagelse i en aktion i april 1998 mod Hillgrove Farm i England hvor der opfostres forsøgsdyr.
*Adam Troy Peace, USA. Nylig løsladt men sigtet igen for bombeattentat mod minkavler i Utah, med skader på 4-5. mill. kr.
nGary Yourofsky, Hilma Ruby, Pat Dodson, Canada. Tre-seks måneders fængsel for befrielse af 1.500 mink.
*Kristofer Åberg og David Zacrison, Sverige. Fire måneder for at slippe mink ud af bure.
*Rod Coronado, USA. Dom på 57 måneder for bl.a. delagtighed i forsøg på mordbrand.
*Keith Mann, England. 11 år for bl.a. besiddelse af eksplosiver og forsøg på mordbrand.
*John Hughes, England. Anklaget for mordbrand.

Dette er den sidste af tre artikler i serien om dyreaktivisterne. De foregående blev bragt 5. og 6. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu