Læsetid: 4 min.

Mount Everest i finsk presse

20. august 1999

I Finland er det ikke afgørende, hvem der er kulturminister. Det afgørende er, hvem der er kulturredaktør på Nordens største morgenavis, Helsingin Sanomat

I Finland er det ikke et problem for Helsingin Sanomat, hvis præsidenten og avisen ikke er på talefod. Det er derimod et stort problem for præsidenten. Det måtte den tidligere præsident, Mauno Koivisto, sande ved flere lejligheder.
Så stærkt placeret i finsk kultur og politik er Helsingin Sanomat, Nordens i særklasse største omnibus-avis - med noget om alt for alle.
Helsingin Sanomat har en tyngde i Finland, der svarer til Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken tilsammen. De tre store omnibus-aviser i Danmark er i Finland blevet én omnibus-gigant.
I Finland er tingene først sket, når de har stået i Helsingin Sanomat. Indtil da er de flygtige forlydender. Også selvom de har været præsenteret fyldigt i tv-avisernes hovedudsendelser.
Helsingin Sanomat er ikke sådan at overse. Det er der flere gode grunde til. Først er der oplaget. Det har ganske vist været vigende det seneste år efter en ubrudt himmelflugt i en menneskealder. Men avisen har sandelig noget at miste af. Og en oplagsnedgang er til at bære, når den er begrænset til én procent af totaloplaget og tager sin begyndelse højere oppe på oplagspyramiden, end nogen anden morgenavis i Norden.
Helt tilbage i 30'rne frigjorde Helsingin Sanomat sig fra partipolitikken og satte som uafhængig, liberal forankret nyhedsavis kurs mod en førerposition i den finske avisverden. Den position er nået - og cementeret - i en sådan grad, at avisen ikke blot leverer overblikket i døgnets perspektiv, men også som den eneste avis i Norden har klaret at have egen journalistskole.
Her er uddannet specialmedarbejdere, der - med et lån fra avisens eget markedsføringssprog - fylder "avisens mange gode sider." Mange af disse medarbejdere har en anden uddannelse i forvejen. Den faglige ballast herfra trimmes formidlingsmæssigt, så den passer til Helsingin Sanomat. Mere målrettet kan en journalist vanskeligt blive. De fleste, der har været igennem journalistskolen, forbliver da også på Helsingin Sanomat. Den er og forbliver Mount Everest i finsk presse.

Abonnementsavis
Avissalg og annoncesalg i forening sikrer, at der bliver økonomi til det hele - herunder et nyt, og arkitektonisk dristigt bladhus, markant placeret i det centrale Helsingfors. Avisen er synlig i bybilledet på linje med et kunstmuseum og det nationalmuseum, der er nære naboer.
Det ville naturligvis være fatalt, om en avis med så store ressourcer til rådighed ikke brugte en passende part af dem til den omkostningskrævende genre, der hedder undersøgende journalistik.
Heldigvis er Helsingin Sanomat sig her sit ansvar bevidst. Siden 1998 har avisen haft en selvstændig afdeling for undersøgende journalistik. Denne sommer byder avisen på afsløringer af russisk mafia-styring i Finland.
Helsingin Sanomat kan tillade sig at lade afsløringer løbe over lang tid, for næsten alle læsere er abonnenter. I de mest stabile perioder har avisen solgt 97 procent af oplaget i abonnement!
Indholdsmæssigt ligger avisens styrke i dens brede dækning af alle indenlandske begivenheder med respekt for, at alle parter og synspunkter bør kunne komme til orde i landets største avis. Kulturstoffet derimod har dog periodevis været under anklage for at være mere venstrevredet end avisens øvrige stof.
Faste udlandskorrespondenter sikrer, at også udlandsdækningen i stort omfang bliver til på avisens egne præmisser. Senest er oprettet faste korrespondentposter i Kina og Baltikum.
Mest udtalt er avisens journalistiske særpræg dog i et særligt magasin-tillæg, hvor utraditionel feature-journalistik og eksperimenterende layout har udfoldet sig langt mere sprælsk, end det har kunnet ske i den daglige avis.

For små brevsprækker
Avisens mange gode sider er svulmet til en sådan tykkelse, at den syv gange i ugen er blevet et problem for brevsprækkerne i det indre Helsingfors. Men også det problem har avisen resolut klaret. En 'kommando-gruppe' af effektive håndværkere ringer på hos de trofaste abonnenter. På få minutter skæres den gamle brevsprække ud, en ny og større sættes i - og de næste 14 dage tilbydes avisen gratis "helt ind til dørmåtten" som godtgørelse for ulejligheden.
Jeg har selv prøvet at være 'offer' for denne utraditionelle service. Sådan holder man på læserne, når de trues af problemer på grund af avisens volumen-syge!
Med 1,3 mio. daglige læsere kan Helsingin Sanomat næppe tåle at blive større uden at risikere at blive et mediepolitisk problem. Det gennemsnitlige hverdagsoplag i 1998 var på 466.236 eksemplarer. Søndagsoplaget var på 540.827 eksemplarer. Trods oplagsfald på én pct. i forhold til 1997 steg bladsalgsindtægterne alligevel med to pct. grundet højere abonnementspriser.
Avisen opgør ikke sine produktioner i spalte-millimeter, men i spalte-kilometer. Tilføjes en mere kvalitativ betragtning, er det behageligt at kunne konstatere, at kvantitet og kvalitet ikke altid behøver at være modsætninger.
Under den synsvinkel er det vigtigt at være opmærksom på, at årets fusioner inden for de trykte medier i Finland ganske vist siden 1. maj også omfatter Helsingin Sanomats udgiverselskab, Sanoma-koncernen, men at sammenlægningen med andre udgiverselskaber er sket under former, der sikrer Helsingin Sanomat udstrakt autonomi i et særligt avisforlag.
Det manglede også bare. Man flytter ikke sådan uden videre omkring med Mount Everest!

*De foregående artikler i serien om udenlandske aviser og blade blev bragt 11., 23., 24., og 25. juni, 2., 7., 15., 21., 28., og 31. juli samt 4., 5., 11., 12., 16. og 17. august. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her