Læsetid: 3 min.

Når nye venner er gamle

10. august 1999

Kammerater og gode lærere står højt på listen, når forældre på Christianshavn vælger folkeskolen til deres børn - bløde værdier er vigtige, mener Kommunernes Landsforening

Skolestart
En larm som haglvejr på et bliktag overdøver de spinkle sangstemmer, der byder børnehaveklasserne velkommen i skolegården på Christianshavn Skole. Mens de nye elever spændt venter på, at deres navn bliver råbt op, må skoleinspektør Birgit Hansen tage lungerne i fuld brug for at kunne klare sig i kampen mod håndværkerne i naboejendommen.
Bygningerne i kvarteret er slidte, og mange af de stolte forældre i skolegården har forud for skolestarten forgæves sendt håbefulde blikke mod de åbne arealer på Holmen. Tanker om indrette en skole på den tidligere flådestation har været fremme, fordi faciliteterne på Christianhavns Skole er forældede. Alligevel er skolen blandt de mest populære folkeskoler i København.
Gode kammerater og en velfungerende lærergruppe er det vigtigste når forældrene vælger den lokale kommuneskole til deres børn.
"Det andet skal nok komme," mener flere af forældrene til årets nye skolebørn.
Folkeskolerne har måtte lægge ryg til meget kritik i de senere år. Debatten har i lange perioder handlet om elevernes faglige færdigheder.
Siden efteråret 1997 er der over hele landet arbejdet på en samlet plan for udvikling af skolerne. Arbejdet skal snart evalueres, og Kommunernes Landsforening opfordrer til, at der ikke kun fokuseres på, om eleverne kan regne og skrive.

Børnene følges ad
"Jeg har tegnet min far lidt pænere end han er," siger Ida.
Hun er startet i børnehaveklasse U, og mindre end en halv time efter skolestart har hun og hendes nye klassekammerater løst deres første opgave: De ovale borde er dækket med 22 tegninger af elevernes mødre og fædre.
"Vi kender dem alle sammen i forvejen," siger Idas far, Adam Schwarz.
Han har trukket sig lidt tilbage i klassen for at sludre med nogle af de øvrige forældre. Størstedelen af børnene i Idas klasse har gået i samme børnehave. Børnene og de voksne kender derfor hinanden.
"Det er en vigtig årsag til, at vi har valgt Christianshavn Skole. Børnene følges ad fra de er helt små, og de kan fortsætte i det samme fritidshjem," forklarer Adam Schwarz. Listen over børnenes fritidshjem fortæller, at Ida kan lege videre med over halvdelen af sine klassekammerater efter skoletid.
På gulvet i klasseværelset sidder Idas lillesøster Selma og kigger stolt på bøtten med farver, som hun netop har tømt ud på gulvet. Hun er halvandet år, og sammen med mor og far er hun med på Idas første skoledag.
Om fire år bliver det hendes tur til at sidde med ved bordet i de samme lokaler. Det gjorde storebror Lukas for to år siden. Han går i 2. klasse nu, men kigger nysgerrigt ind af vinduet i døren for at se, hvordan det går i Idas nye børnehaveklasse.
"Lukas var skrevet op til en privatskole, men i sidste øjeblik valgte vi alligevel folkeskolen på Christianshavn. Dengang havde vi hørt så meget om, at børnene ikke lærte nok i folkeskolen, men Lukas kan allerede læse efter første klasse. Vi blev heldigvis klogere," siger Adam Schwarz og bakkes op af børnenes mor, Karina Thorsteinsson.

'Folkeskolen år 2000'
Dønningerne efter en OECD-rapport fra 1994 om skoleelevers læsefærdigheder har været længe om at lægge sig.
Rapporten viste, at danske elever i 3.klasse lå blandt bundskraberne af de 32 lande, der deltog i undersøgelsen.
For at sikre en udvikling af folkeskolen har skoler, skolebestyrelser og kommuner siden 1997 arbejdet på at udvikle kvaliteten på ialt otte punkter. Arbejdet er foregået under titlen 'Folkeskolen år 2000.'
Forberedelserne til evalueringen af arbejdet er i fuld gang. I løbet af det næste år vil både elever, lærere og forældre i udvalgte kommuner blive inddraget gennem samtaler.
Uafhængige forskere arbejder på at udarbejde en ny test, der bedømmer den enkelte elev, og i den forbindelse er det påny aktuelt, hvilke færdigheder folkeskolen skal medvirke til at udvikle - og hvilke der skal måles.
"Der er en tendens til at fokusere på at måle de hårde data som færdigheder i læsning og regning. Men det er ikke nok," udtaler kontorchef Torben Kjærgaard til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Han mener også det er vigtigt at arbejde med metoder til at måle de bløde værdier. Han opfordrer derfor kommunerne til også at se på elevernes kreativitet, selvstændighed og evne til at optage ny viden.
Skoleklokken med styrke som en brandalarm varsler første frikvarter på Christianshavns Skole. På få sekunder har de nye elever lært, at det er signalet til, at de små træstole må forlades.
Hvis alfabetet kan læres med den samme hastighed, er der ingen grund til bekymring for læsefærdighederne i børnehaveklasse U.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her