Læsetid: 6 min.

For nationens skyld

9. august 1999

I Galicien er nationalismen på vej frem, men en socialistisk borgmester advarer og forsøger at skabe en bystat i La Coruña som alternativ

COMPOSTELA - "På denne dag beder jeg jer - og forsikrer jer - om at vi kan bekræfte hinanden i stoltheden over at være spaniere ... i en gammel nation ... som tillader os at være fælles og fremhæve vore forskelligheder på en og samme tid."
Kongen har lige talt til det spanske og det galiciske folk. Inde i katedralen. Et imponerende klokkespil har hele morgenen fyldt Santiago de Compostelas disede middelaldergader og tonstunge kanonslag har braget over byen. Aldrig har der været så mange jakkeklædte sikkerhedsvagter med øresnegle og diskrete mikrofoner i gaderne, og de har blandet sig med tusindvis af tilvandrende pilgrimme for at passe på Kong Juan Carlos, dronning Sofia, Spaniens ministerpræsident José Maria Aznar og alle hans ministre og adelens kvinder med deres sorte andalusiske hovedslør.
Ved gudstjenesten til ære for apostlen Santiago har de set den store guldbelagte Botafumeiro svinge røgelse ud i kirkerummet. Dette var en ceremoni, som diktatoren general Franco brugte som nationalt og religiøst tegnsprog til sine undersåtter, men traditionen har overlevet ind i det unge spanske demokrati.
Ude på Obradoiro pladsen foran katedralen vejrer tre flag i vinden - Galiciens, Spaniens og EU's - som vidnesbyrd om, at landets politiske vilkår er ændret siden Francos dø. Og bag den gotiske katedral ankommer 15.000 galiciske nationalister med vejende bannere og musik af 'keltiske' gaiteros . For dem er den 25. juli 'hellig' på en anden måde. Som Galiciens nationaldag.

Kollektivt credo
"Camareiros, camareiros!" hilser en rødhåret kvinde, og lyden fra hendes megafon vandrer som et insisterende ekko mellem katedralen og San Paio klostrets stenmure, der indrammer den kompakte Quintana-plads.
Her ses de røde revolutionære stjerner på Bloque Nacionalista Galegos blåhvide flag, middelaldrende mænd bærer t-shirts med helten Che Guevara , og kvinder skyder brysterne frem, så alt for nærgående mandeøjne ikke kan undgå at se budskabet på det påklistrede mærkat: "mandschauvinisme er altid sådan!"
En flok unge løfter et banner med en stolt indianerhøvding, der, forstår jeg, repræsenterer 'bevægelsen til det galiciske sprogs forsvar'.
55 procent af Galiciens 2,7 mio. indbyggere taler galicisk, kun 35 procent kan skrive det, selvom børnene i skolerne lærer galicisk sideløbende med kastilliansk. Over 90 procent kan dog godt forstå sproget.
"Kammerater, kammerater!". Kvinden med megafonen hilser endnu engang på det nationale sprog - gallego - og opremser alle de udenlandske gæster, der er tilstede: De katalanske og de baskiske nationalister er her. Frente Polisario netop ankommet fra Sahara.
Men megafonkvinden får knapt nævnt navnet på en kommandant fra Cuba, før demonstranterne bryder ud i et kollektivt credo: "Cuba si, Yankee no, Cuba Si, Yankee no!"
De overgiver sig først helt, da en mand med et hvidt storkrøllet hår og klædt helt i hvidt overtager scenen. Xosé Manuel Beiras, leder af nationalistpartiet Bloque Nacionalista Galego (BNG), er en oratorisk begavelse ud over det sædvanlige. Først ydmyg og lavmælt med ordene "Camareiros, camareiros" og så, som en stadig voldsommere Atlanterhavsbølge, folder den hvide leder sig ud:
"Vi, det galiciske folk, er kultiveret, kender klassikerne og har også læst den store litteratur og Homers digte om Odysseus' sørejser," siger han. Den galiciske nation har ifølge ham ret til at "opnå og udtrykke sin identitet, sin suverænitet".
Beiras taler med afsky om "den genopståede Caudillo, Fraga, denne pest for Galicien". Den gamle falangist Fraga har som en magtens blæksprutte forvandlet sig, og som konservativ politiker har han i demokratiets tid vundet regionalvalget og er blevet ministerpræsident i Galicien.

Tættere alliance
BNG er Galiciens tredje største parti, efter det dominerende konservative parti og socialistpartiet. Men BNG er på vej frem og efter juni måneds lokalvalg har partiet erobret magten i byerne Santiago, Lugo, Ferrol, Vigo og Pontevedra i en stadig tættere alliance med det galiciske socialistparti.
"Den progressive og nationalistiske alliance repræsenterer fremtiden, et skridt til etablering af et naturligt og ruralt flertal," siger Beiras på et smukt velformet galicisk.
Man siger i dette 'finis terrae', dette landbrugs- og fiskerisamfund med stærke rødder tilbage til den keltiske søfarerkultur, at mens forældrene på landet stemmer på det konservative Partido Popular, så stemmer deres børn på BNG.
Den parlamentariske talsmand for BNG, Francisco Rodriguez, voksede op i en familie af handels- og militærfolk, hvor der blev talt kastillansk. Det var først sent, han lærte sig galicisk - men i dag taler han kastillansk med galicisk accent.
"At være galicier er for mig at føle mig som medlem af et folk, der har været overset, isoleret og har en lang historie med sult og lidelse. Hvis ikke vi mobiliserer vores seje modstandsevne, så risikerer vi at blive udslettet som en nation, et sprog og en kultur, der er forskellig fra den spanske," siger han til Information.
"Galiciens tv og radio repræsenterer den galiciske kultur, som om den er ren folklore. Men heldigvis er mange studerende ved at genopdage vores sprog, gallego, og de har en kapacitet til at restaurere den nationale kultur. Der har været et fantastisk boom for den populære og etniske musik i byerne," siger den kortklippede Rodriguez, der er ved at få løsnet op for sine ellers kontrollerede armbevægelser.

Fornægter historien
I fiskerbyen La Coruña på nordkysten regerer socialisten Francisco Vázquez på 16. år med et solidt flertal bag sig - det er socialistpartiets stærkeste bastion i Spanien.
Vázquez, der indtil 1997 var leder af det galiciske socialistparti, er kendt som en uforsonlig kritiker af nationalisterne.
I et interview med Information siger han, at "nationalisterne hele tiden søger at afgrænse sig og definere, hvad der gør dem forskellige fra andre. Men det er idioti at fornægte det, Spanien har været. Spanien er fra før nationalismens tid og har 600 års historie. Den er en af Europas første nationalstater og blev dannet før Frankrig. At benægte det er at benægte realiteten. I sidste ende fører nationalismerne til excesser, som vi har set det i Jugoslavien og Kosovo."
Francisco Vázquez mener, at det er en farlig strategi at alliere sig med nationalistpartierne, som det spanske socialistparti har gjort en række steder efter juni måneds lokalvalg:
"Man har overladt initiativet til nationalistpartier, der ikke repræsenterer mere end to-tre procent af vælgerne. Hvorfor? Fordi Partido Popular og PSOE ikke har evne til at samarbejde og samtale. Når politikken polariseres overlades magten til nationalisterne. Vi socialister har en føderal vision om Europa, om Spanien og en solidarisk velfærdsstat, men det er i modsætning til nationalisterne, der vil opløse den spanske forfatning og have en konføderalisme," siger han.
Hos BNG afviser Francisco Rodriguez, at nationalisternes projekt er destruktivt.
"Vi er realister og har en dialektisk strategi. Vi vil først bryde Partido Populars og Fragas overherredømme i Galicien. Dernæst skal Spaniens forfatning ændres, så det bliver en plurinational stat. Og vores mål er, at Galicien får suverænitet og regeres af nationalisterne. Vi skal skabe en konføderation på den iberiske halvø uden et hierarki som i dag, hvor alle kigger til Bruxelles og Washington. Vi er kun solidariske med det europæiske projekt, hvis markedet er reguleret og ikke ødelægger de nationale forskelligheder," fastslår han.
La Coruñas borgmester Francisco Vázquez mener derimod, at Galicien ikke behøver mere selvstyre:
"Vi er alle galiciere, og vi kan frit bruge og studere vores sprog. Galicien har opnået, hvad vi ikke har haft tidligere i historien: nemlig eget parlament og politisk autonomi med ret til at opkræve skatter og lave love for uddannelsen, fiskeriet, landbruget, bjergene. I stedet for at tale om territoriale krav, så burde vi tale om de virkelige problemer, om arbejdsløsheden, de sociale uligheder og uddannelserne."

Dette er den tredje artikel i en serie om nationalismen i Spanien. De forrige blev bragt den 30. juli og 2. august. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her