Læsetid: 4 min.

Ode til burgeragurken

4. august 1999

Den dag man kan få slasket dansk agurkesalat på McDonald's, trækker jeg min pump-gun

DAGENS AGURK
"ER DER nogen bedre måde at nyde sine agurker end at sætte tænderne i en varm og saftig burger, som gemmer et par sprøde skiver af den syltede frugt?" tænker jeg.
Jeg spærrer gabet op og fører den store bolle frem til ansigtet. Samtidig lader jeg distræt blikket glide rundt i burgerrestauranten. Intet fanger min interesse, og jeg begynder at slappe af.
Det er ingen tilfældighed, at jeg sidder her. Når jeg som ved denne lejlighed rejser alene i Amerika, byder det mig imod at spise på rigtige restauranter, hvor jeg sidder som passivt vidne til feststemte folks hygge sammen. Så langt hellere disse upersonlige og prunkløse burgeretablissementer - McDonald's, Burger King, Wendy's osv. - hvor folk opfører sig som søvngængere.
Den velordnede ro underbygges af, at du møder det samme plasticagtige og indholdstømte interiør, uanset hvor i verden du befinder dig. Stedernes og sanseoplevelsernes forskelle er ophævede. Når du træder ind på en burgerbar, er du hverken hjemme eller i det fremmede, men på Det Tredje Sted. Her flyder colaen i uendelige strømme, og ingen stiller besværlige krav. Kun i burgerens hjem kan du vederkvæge din sjæl i en sløv-zone, som giver mulighed for meditation eller tilbundsgående afslapning.

INDRØMMET, systemet var oprindelig ikke helt tiltænkt den rolle. Burgerrestauranterne voksede efter en forsigtig start i 1921 frem som egentlige kæder i 1950'ernes Amerika, ikke mindst i Californien. Dengang var der ofte tale om drive-in mad-udleveringssteder annonceret i landskabet med skilte ramt af galopperende gigantitis. Disse 'restauranter' imødekom efterkrigstidens grasserende bilisme og behovet for problemløs fast food. De store unge årgange fik til en billig penge mad fremstillet på samlebånd efter fabrikslignende principper. Konceptet var klart: Hurtigt og billigt, til gengæld får du kun et minimalt menukort at vælge fra. I takt med at burgerkæderne er blevet mindre drive-in-agtige, har fået hele familien som målgruppe og flere siddepladser, er menuen blevet betragteligt udvidet. Den oprindelige menu hos McDonald's var stort set begrænset til burgere, pommes frites og milkshakes. I dag kan man i visse McDonald's få over 50 forskellige retter, og flere udvidelser er planlagt. Ja, man har i årevis talt om helt at fjerne cafeteria-præget.
Her må vi sige stop. Udviklingen truer med at gøre Det Tredje Sted til et fremmed sted fyldt af sære udfordringer. Vi risikerer at skulle lede i timevis efter burgeren på alenlange menulister med kyllingeklumper, fiskestænger, frokostpølser, burritos, spaghetti, pizzaer, tzatziki og biodynamiske forårsruller med tang og vilde ris.
Det er en hån mod burgeren, der er et af Amerikas ypperste og enkle bidrag til gastronomien. Burgeren er kommet en lang vej fra den tidlige middelalders Asien, hvor mongolske stammer hakkede det ringe kød til tartarbøffer, via Rusland til Tyskland i 1300-tallet, hvor den fik navnet "Hamburg steg", og omkring 1880 med udvandrerne til New York, hvor man for at spare servicet selvfølgelig fandt på at lægge en flækket bolle om kødet, som nu ikke længere nødvendigvis er det ringeste. Og det hele toppet af med agurker, salat osv. i bedste sandwich-tradition. Det er denne kulinariske genistreg af en håndmad, der nu er truet.

JEG SKYNDER mig at tage en bid af hamburgeren i mine hænder. Saftig er den, men hvad er nu det? Den er jo iskold. Det har jeg aldrig været ude for før, panikken truer. Jeg går op til skranken med burgeren og siger til pigen i den nydelige uniform:
"It's cold. Please warm it up".
Pigen stirrer blankt på mig. Står det virkelig så skidt til med mit engelske? Jeg prøver igen:
"It's coooold". Ingen reaktion.
"It's cåuuuwwwld," varierer jeg nu desperat, mens jeg simulerer kuldegysninger og vifter hende om næsen med burgeren.
Omsider tager hun den ud af hånden på mig, og med et skuldertræk forsvinder hun om bagved.
Da jeg får maden tilbage, er den blevet varm, men nu er kødet tørt med en smag af sammenpresset konfetti. Og agurkerne er væk.
Så er det jeg kommer i tanke om den elskelige scene i Los Angeles-odysseen Falling Down, hvor en galsindet Michael Douglas bevæbnet med pump-gun tager en hel burgerrestaurant som gidsel. Med de skræmte ansatte og gæster som tilhørere holder han et moraliserende foredrag om de amerikanske dyders forfald - symboliseret af burgernes forringede kvalitet.
Det er da til at forstå.
Ok, burgerkonger, nu er I advaret. Sande connaisseurs står sammen og opfordrer McDonald's og de andre kæder til at holde menuen under lige så skarp kontrol som toiletterne, at der ikke sniger sig overraskelser ind. Skal vi måske til at spise leverpostej, frikadeller og dansk agurkesalat på McDonald's? Tak for kaffe! siger jeg blot.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu