Læsetid: 6 min.

Østtimors farlige vej mod frihed

23. august 1999

For første gang får Østtimors befolkning mulighed for at bestemme, om området skal være en del af Indonesien eller uafhængigt

Skal Østtimor fortsat være en del af Indonesien, eller skal det være uafhængigt? Det er det store spørgsmål, som Østtimors befolkning på næste mandag skal tage stilling til.
Ganske vist går den FN-overvågede afstemning kun på et indonesisk forslag om en større grad af selvstyre inden for Indonesiens grænser, men det er den almindelige opfattelse, at hvis et flertal siger nej til forslaget, bliver det samtidig et ja til uafhængighed - eller i det mindste det første skridt på den vej.
Det er samtidig første gang, at de ca. 800.000 indbyggere på den østlige del af den indonesiske ø Timor overhovedet får lov til at tage stilling til deres tilhørsforhold, efter at området først har været en portugisisk koloni for derefter i 1975-76 at blive besat og annekteret af Indonesien.
Der står derfor meget på spil, men vold og terror har skæmmet månederne og ugerne op til mandagens historiske afstemning.
For dele af den indonesiske magtelite vil Østtimors afvisning af tilbuddet om selvstyre være ensbetydende med et nederlag, som de frygter vil føre til yderligere uro i det i forvejen splittede ørige, hvor oprørsbevægelser i områder som Aceh og Irian Jaya kæmper for løsrivelse.

'Mine børn'
Det er den nuværende præsident B.J. Habibie, der traf beslutningen om at lade Østtimors befolkning stemme om tilhørsforholdet til Indonesien, og han har flere gange sagt, at han vil respektere et nej til selvstyre.
Men andre er stærkt imod.
Til de prominente modstandere hører Habibies værste konkurrent til præsidentposten Megawati Sukarnoputri, hvis Demokratiske Parti, PDI-P, vandt parlamentsvalget i juni, og som nu står som et stærkt bud på landets næste præsident, der ventes at blive udpeget i november.
Under et møde i Østtimors hovedstad Dili i begyndelsen af august bad hun indtrængende Østtimor om ikke at løsrive sig:
"I er mine børn. Forlad ikke jeres mor," sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters til tilhørerne.
Megawati tilføjede dog, at vælgerne burde følge deres overbevisning og ikke lade sig presse til andet.
Megawati er datter af Indonesiens første præsident Sukarno, der førte an i frihedskampen mod Holland og opfattes som det moderne Indonesiens grundlægger. Selv om det var under Sukarnos efterfølger, Suharto, Østtimor blev indlemmet i Indonesien, har Megawati hele tiden talt imod Østtimors uafhængighed.
Hun har dog for nylig sagt, at hun som indoneser helst ser Østtimor fortsætte som en del af Indonesien, men at hun som demokrat vil respektere befolkningens ønsker.

Militæret
Megawatis indstilling kan få stor betydning, hvis hun om få måneder overtager præsidentposten. Resulterer Østtimors afstemning som ventet i, at et flertal går imod selvstyreplanen, skal Indonesien ifølge den FN-mæglede aftale med Portugal tage skridt til at ændre forfatningen, så Østtimor kan overgå til FN's administration og indlede en proces mod uafhængighed.
I den proces bliver det altafgørende, at en ny præsident og regering vil respektere resultatet - og være i stand til at få det øvrige magtapparat til at gøre det.
Især militæret, der traditionelt også har stor politisk indflydelse i Indonesien, kommer til at spille en afgørende rolle. Lige siden Suhartos fald i maj sidste år har militæret været under pres for at afgive noget af sin magt og opgive tidligere tiders hårdhændede metoder over for civilbefolkningen.
I tilfældet Østtimor har hæren gennem årene ført sig frem med stor brutalitet, og store dele af hæren har hele tiden modsat sig afstemningen og Østtimors uafhængighed, bl.a. fordi man frygter Indonesiens fortsatte enhed, men også fordi så mange soldater har mistet livet i kampen for at få kontrol over Østtimor.

Militser
Derfor har hæren, som ifølge aftalen skulle være garant for ro og orden i forbindelse med afstemningen, i stedet i flere tilfælde støttet og leveret våben til nogle af Østtimors berygtede militser, der de seneste måneder og uger har terroriseret civilbefolkningen for at forhindre en løsrivelse.
Volden er blevet kritiseret fra flere sider - bl.a. af den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter, der forleden kritiserede Indonesien for ikke at have opretholdt lov og orden, men i stedet i flere tilfælde "aktivt at have søgt at forhindre afstemningen," som det hed i en erklæring fra Carter.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International advarede i en rapport i sidste uge om, at den fortsatte vold kan forhindre mange i at deltage i afstemningen, mens andre vil komme til at stemme i en atmosfære af frygt og usikkerhed.
"Militserne opererer over hele Østtimor og fortsætter ustraffet med at krænke menneskerettighederne," skrev Amnesty, der også hæfter sig ved, at tusinder, måske titusinder er blevet fordrevet af militserne.
Andre organisationer skønner, at op mod 60.000 civile er fordrevet, og mange af dem befinder sig nu i områder, der kontrolleres af militserne, og bl.a. derfor sætter Amnesty spørgsmålstegn ved, at afstemningen bliver fri og fair.

Boykot Bali
Også Portugals udenrigsminister Jaime Gama, der i maj i år indgik aftalen med den indonesiske udenrigsminister Ali Alatas, har udtrykt bekymring, men siger, at Portugal først efter afstemningen vil tage stilling til, om den kan accepteres.
Den østtimoriske oprørsleder Jose Ramos-Horta, der lever i eksil i Australien og i 1996 modtog Nobels fredspris, advarer om, at Indonesien vil blive udsat for 'økonomisk krig', hvis afstemningen ikke bliver demokratisk.
I en kommentar i den australske avis Sydney Morning Herald skrev Ramos-Horta i sidste uge, at unge computer-hackere har planer om bl.a. at angribe indonesiske banker med det formål at påføre Indonesien milliontab.
"Mit budskab til indoneserne er: Træk jer tilbage, før Indonesien bliver kastet ud i en ny krig, der kan blive endnu mere kostbar," skrev Ramos-Horta og tilføjede, at der også er planer om at ramme Indonesiens turistindustri med en verdensomspændende 'boykot-Bali'-kampagne.
Mens FN allerede en gang har udsat afstemningsdatoen på grund af volden, synes generalsekretær Kofi Annan nu indstillet på at gennemføre det. Han har foreslået, at FN øger sin politistyrke fra de nuværende 280 til 460, mens gruppen af militærpersonel øges fra 50 til 300. De skal bl.a. samarbejde med det indonesiske politi og militær, der fortsat har ansvar for lov og orden - også i overgangsperioden efter afstemningen, der afgør Østtimors fremtid.

Fakta - Afstemning om selvstyre på Østimor
*Østtimors befolkning skal den 30. august tage stilling til et forslag om selvstyre inden for Indonesiens grænser.
Spørgsmålet lyder: "Accepterer du forslaget om selvstyre for Østtimor inden for enhedsstaten Republikken Indonesien?" Eller omvendt: "Afviser du...".
*Stemmeberettigede er alle personer, der er fyldt 17 år og
- er født i Østtimor,
- født uden for Østtimor, men med mindst en forælder, der er født i Østtimor, eller
- personer, hvis ægtefælle hører under en af de to ovennævnte kategorier.
*I tilfælde af et ja har Indonesien fortsat ansvar for udenrigspolitik og forsvar, mens en folkevalgt forsamling skal styre Østtimor.
*Bliver det et nej, skal Indonesien ifølge aftalen afgive Østtimor, der overgår til FN's administration med uafhængighed som mål.

Fakta - Østtimor - fra bosættelse til besættelse
*1500-tallet - Portugiserne etablerer de første bosættelser på øen.
*1859 - En hollandsk-portugisisk aftale deler landet i øst (portugisisk) og vest (hollandsk).
*1945 - Sukarno bliver præsident i Indonesien.
*1950 - Vesttimor bliver del af den indonesiske republik.
*1967 - Sukarno bliver efterfulgt af Suharto som Indonesiens præsident.
*1974 - Fretlin, Den Revolutionære Front for et Uafhængigt Østtimor, bliver dannet.
*1975 - Østtimor bliver invaderet af Indonesien
*1976 - Massakrer følger i kølvandet på Indonesiens territoriale krav på Østtimor. FN anerkender ikke kravet. En guerillakrig begynder, som involverer Falantil, Fretlins væbnede fraktion.
*1979 - I Australien offentliggøres billeder af sultende Østtimorer.
*1989 - Paven, John Paul den anden, besøger Østtimor. Han mødes af pro-selvstændigheds-demonstranter.
*1991 - Santa Cruz massakren: Den indonesiske hær skyder sørgende deltagere ved begravelsen af en pro-selvstændighedsaktivist, som blev dræbt af sikkerhedsstyrker.
*1992 - Leder fra modstandsbevægelsen, Jose 'Xanana' Gusmao, pågribes og fængsles.
*1993 - Suharto danner en officiel indonesisk menneskerettighedskommission; kritikere hævder, at det vil give bagslag for ham.
1994 - Ifølge rapporter er 200.000 mennesker, en tredjedel af Østtimors befolkning, blevet *dræbt siden den indonesiske invasion.
*1996 - Rapporter fra Suhartos menneskerettighedskommission om militære overgreb i Østtimor fører til at befalingsmænd stilles for en krigsret.
*1997 - Storbritannien stiller forslag om EU-indgriben i Østtimor-sagen men uden resultat.
*1998 - Efter studenterprotester og økonomisk omvæltning træder Suharto tilbage og efterfølges af B. J. Habibie.
*1999 - Østtimor indrømmes en folkeafstemning om uafhængighed/
autonomi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her