Læsetid: 2 min.

Omegnskommuner må også bygge boliger til unge

31. august 1999

Københavns Kommune vil hellere have velhavere end studerende i folkeregistret -
nu må omegnskommunerne i gang, mener planchef

Københavns Kommune er træt af altid at stå for skud, når talen falder på de manglende boliger til de studerende.
"Vi kan ikke dække alle unges boligbehov. Det er helt håbløst, for alle unge vil bo på Rådhuspladsen i en syv-værelses til 200 kroner," siger planchef i økonomiforvaltningen, Holger Bisgaard.
En ny intern evaluering af Københavns Kommunes boligpolitiske indsats viser, hvordan 1.200 studentervenlige lejligheder på Vesterbro på under 50 kvadratmeter efter byfornyelsen er reduceret til godt 300. Og sammensætningen af beboere i bydelen er derfor ændret til "færre, men til gengæld mere velstående enlige og flere parhusstande."
"Vi har det problem, at dem, der rejser ud, tjener meget, og dem, der rejser ind, ikke tjener noget. Vi nødt til at ændre vores boligstruktur, så vi har nogle boliger til de velhavere, der gerne vil bo her," siger Holger Bisgaard.

Tager ikke hensyn
Formand for det Sociale Kollegiebyggeselskab, Mette Winge, er oprørt over konsekvensen af kommunens målsætning om at fastholde og tiltrække borgere, der kan understøtte kommunens økonomi.
"Kommunen tager på ingen måde hensyn til det sociale ansvar, man har i forbindelse med boligpolitik, men sammenlægger og forbedrer lige præcis de boliger, som de studerende har haft adgang til, og som vi nu ikke har adgang til mere," siger hun.
Ifølge Holger Bisgaard har det københavnske boligmarked rent faktisk opsuget 5.000 nye studerende i løbet af de sidste fire år. Han peger på omegnskommunernes medansvar for, at de cirka 5.000 studerende på Centralindstillingsudvalgets venteliste får et sted at bo.
"Vi har 5.000 RUC-studerende boende i Københavns Kommune. Og de fleste DTU-studerende (Danmarks Tekniske Universitet, red.) og de fleste studerende ved Frederiksbergs uddannelsesinstitutioner. Så det er ikke fordi, vi ikke gør noget."
Boligminister Jytte Andersen (S) holdt sidst i juni et møde med borgmestrene i Københavns omegnskommuner, hvor hun opfordrede til at stå sammen om at løse problemerne.
"Nybyggeri var ikke et tema ved mødet, det var snarere et erfaringsudviklingsmøde," fortæller afdelingschef i Boligministeriet, Birthe Lehmann.

5.000 nye boliger
I løbet af de sidste seks år er der bygget 5.000 nye ungdomsboliger på landsplan, heraf 1.500 i Aarhus. I København og på Frederiksberg er der bygget i alt 240.
Roskilde Kommune har bygget 500, og har til de næste fire år afsat et beløb svarende til 800 ungdomsboliger.
På Frederiksberg har man i den seneste tid omdannet en række ældreboliger til ungdomsboliger og den udvikling forventes fortsat.
Lyngby Kommune er gået sammen med Danmarks Tekniske Universitet om at bygge et kollegium.
"Der er da klart nogle af whisky-kommunerne, der ikke gør nok," siger Mads Engholm fra Danske Studerendes Fællesråd, "men når Københavns Kommune vil have de store uddannelsessteder, må de fand'me også have noget til de studerende at bo i og ikke altid give skylden videre."
Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har for nylig ophævet forbudet mod ungdomsboligbyggeri og har lovet op mod 1.000 nye boliger. De kommer til at ligge i Ørestaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu