Læsetid: 5 min.

Overblik

21. august 1999

Danmark er på vej mod et bedre miljø
*Regeringens Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1999 viser, at miljøindsatsen har givet gode resultater på mange områder og bragt miljøudviklingen på rette spor. Men redegørelsen viser også, at der på nogle områder fortsat er behov for en stor indsats. Et af disse smertensbørn er trafikken og luftforureningen herfra.
Trafikken stiger og stiger. Hver eneste dansker transporterer sig i gennemsnit hver dag 35 kilometer rundt til de forskellige daglige gøremål. Al denne transporteren rundt sluger knap en fjerdedel af Danmarks energiforbrug. Udledningen af drivhusgassen CO2 fra trafikken er stigende, og det kan gøre det vanskeligt at nå målet om, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 20 procent fra 1988 til 2005. Af den grund bliver transportområdet et vigtigt område for miljøpolitikken i de næste år.
Leder på bagsiden
og tema side 3

LO foreslår ti-årige overenskomster
*I et såkaldt velfærdsoplæg fra LO foreslås det, at flere temaer skal trækkes ud af overenskomstforhandlingerne og i stedet lægges ud til direkte forhandlinger mellem LO, DA og regeringen - de såkaldte tre-partsforhandlinger. Samtidig lægges der også op til, at der i stedet for en-, to- eller tre-årig løbetid skal kunne indgåes aftaler over en ti-årig periode. Ifølge Ritzaus oplysninger er der dog endnu ikke enighed i LO's forretningsudvalg om hverken den ti-årige periode eller om hvilke emner, der i givet fald skal trækkes ud af overenskomstforhandlingerne.
Velfærdsoplægget var fredag genstand for debat mellem LO-familiens forbund i form af et møde i LO's forretningsudvalg.
Mødet gav ingen afklaring af, hvilken status velfærdfærdspapiret og dets forslag fremover skal have.

Plastflaske kan svække dåsesagen
*Den nye plastflaske til øl kan give bagslag for miljøminister Svend Auken (S) i striden med EU om det danske forbud mod øl og sodavand på dåse, skriver nyhedsmagasinet Ingeniøren .
Den særlige plastflaske er et tegn på, at Danmark udbygger et særegent system til emballage for at holde udenlandske øl ude, og det kan være et ekstra argument for EU-domstolen til at fastslå dåseforbuddet som ulovligt, mener EU-miljøretsekspert Peter Pagh, Københavns Universitet.

Demonstrationer på Filippinerne
*Mere end 100.000 mennesker demonstrerede fredag imod den filippinske præsident, Joseph Estrada, og hans planlagte forfatningsreform, der skal skaffe udenlandske investorer til landet.
Alene i hovedstaden, Manila, demonstrerede 100.000 mennesker anført af den tidligere præsident, Corazon Aquino og den katolske kardinal, Jaime Sin, mens der også var meldinger om demonstrationer i blandt andet byerne Davao og Cebu.
Kritikere mistænker forfatningsreformen for at være et led i et forsøg på at forlænge Estradas præsidentperiode, der varer seks år. Estrada har siddet på præsidentposten i 14 måneder.

44 dræbt under kampe i Dagestan
*I alt 44 russiske og dagestanske soldater er blevet dræbt, 183 såret og andre otte savnes efter kampene mellem de muslimske partisaner og den russiske hærs soldater, oplyste det russiske indenrigsministerium.
Indenrigsministeriets presseafdeling understregede samtidig ifølge nyhedsbureau Itar-Tass, at der var større tab på partisanernes side. I Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, oplyste en talsmand fra oprørerne derimod, at 80 russiske soldater var blevet dræbt i kampene om at få kontrol med landsbyen Tando, hvor der i de seneste dage har fundet voldsomme kampe sted mellem den russiske hær og de muslimske oprørere.

Brugerbetaling på VUC møder kritik
*Planerne om at indføre brugerbetaling for voksne, der læser hf eller folkeskolefag på voksenuddannelsescentre (VUC), mødes med undren og afvisning i uddannelsessektoren.
Fra næste år vil det ifølge dagbladet Politiken komme til at koste op til 900 kroner at deltage i en række fag. Det ligger endnu ikke fast, hvilke fag der bliver tale om, og undervisningsminister Margrethe Vestager (R) vil ikke udtale sig om hverken fag eller beløbsstørrelser.

Nazisternes ofre får måske erstatning
*Omkring 2,3 millioner mennesker, der blev gjort til tvangsarbejdere af nazisterne, har ret til erstatning fra en ny fond, som blandt andet skal finansieres af 16 tyske koncerner. Disse 16 tjente stort på tvangsarbejdet, hedder det i en ny rapport fra amerikanske advokater.
Rapporten om nazisternes brug af op mod 12 millioner slaver og tvangsarbejdere, er blevet offentliggjort forud for afgørende forhandlinger om ny erstatningsfonde af det amerikanske advokatfirma Cohen, Milstein, Hausfeld og Toll. Oplysningerne er baseret på informationer fra historikere og officielle tal, kommer samtidig med, at der forberedes forhandlinger i Bonn i næste uge.

Staten tabte Thule-sagen
*Statministeriet blev fredag i Østre Landsret i København dømt til at betale en halv million kroner i kollektiv erstatning i den såkaldte Thule-sag.
Derudover blev sagsøgerne tilkendt individuel erstatning.
Sagen er anlagt af den grønlandske sammenslutning Hingitaq 53 på vegne af 611 beboere i Thule.
Thule-fangerne fik med dommen i det store hele medhold i deres opfattelse af begivenhederne i 1953, og enkeltvis fik de tildelt erstatninger på henholdsvis 15.000 og 25.000 kr.
Nyhedsanalyse her på siden

Krigsforbrydere pågrebet i Kosovo
*Tysklands forsvarsministerium meddelte fredag, at soldater fra den NATO-ledede KFOR-styrke i Kosovo har anholdt en række personer i den sydlige del af den serbiske provins mistænkt for krigsforbrydelser. De anholdte er blevet overdraget til FN's mission i Kosovo (UNMIK). Ministeriet oplyste ikke, hvor mange personer der er blevet anholdt.
UNMIK vil udlevere de anholdte til retsforfølgelse ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

Økologi også som udstilling
*Det økologiske landbrug Ny Ryomgård på Djursland skal være udstillingsvindue for økologisk jordbrug.
Gården bliver den økologiske bevægelses første demonstrationsgård, og målgruppen er især landmænd, der med egne øjne skal kunne se, hvad økologisk landbrug er for noget. Men også andre, f.eks. forbrugerorganisationer og studerende er velkomne på gården.

Op mod 50.000 frygtes omkommet i Tyrkiet
*Antallet af omkomne efter det kraftige jordskælv i Tyrkiet frygtes at stige til op mod 50.000. Det sagde lokale myndigher i Tyrkiet fredag eftermiddag.
Cirka 35.000 mennesker menes fortsat at ligge begravet under sammenstyrtede huse. Men ifølge Sergio Piazzi, FN's nødhjælpschef i Europa, er der stadig håb for indespærrede.
"De, som er spærret inde i åbne rum mellem betonklodserne, kan overleve indtil mandag, måske tirsdag. De kan overleve i lang tid på grund af de tyrkiske byggekonstruktioner og de høje temperaturer. Heden accelererer forrådnelse, men de indespærrede har en større chance for at overleve her, end det var tilfældet i Armenien, hvor jordskælvet skete om vinteren," oplyser Piazzi.
Sundhedsmyndighederne frygter, at fastklemte lig kan forårsage kolera- og dysenteriepidemier og har anmodet om, at redningsarbejderne begraver ligene med det samme.
De tyrkiske myndigheder bad fredag FN om at sende 10.000 ligposer, kraner og andet løftemateriel.
De har desuden bedt Verdensbanken om at forhøje landets kreditter til at dække de enorme udgifter, jordskælvet vil medføre på længere sigt.
Indtil videre er humanitær hjælp strømmet til Tyrkiet fra hele verden. Grækenland, der i tragediens mørke har begravet stridsøksen, har i særdeleshed været behjælpelig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her