Læsetid: 3 min.

På et højt niveau

6. august 1999

Med Rosenberg som redaktør fik Sverige et kvalitets-tidsskrift, som nu har sat dagsorden gennem ti år

Sommerkiosk
Hvis man tager det hedengangne tidsskrift Fredag, blander det med det britiske ugeskrift The Economist og tilsætter lidt politisk revy fra storhedstiden i 70'erne har man et godt bud på den særegne blanding af et intellektuelt journalistisk må-nedsskrift, som det svenske Moderna Tider er. Et skrift, som igennem de sidste ti år har evnet at genoplive den skandinaviske tidsskriftkultur.
Bag skriftet står journalist og tidligere USA-korrespondent, Göran Rosenberg, som i 80'erne lavede det kendte ugeprogram, Magasinet, på svensk tv.
For ti år siden fik Rosenberg takket være manden bag den svenske Kinnevik-koncern, Jan Stenbäck, sin drøm opfyldt med at blive redaktør på et tidsskrift, der både indholdsmæssigt og rent stilistisk skulle være i top. Det skulle være et tidsskrift, der kunne måle sig med de internationale skrifter og som havde en fast stab af fremragende skribenter. Noget af en drøm, som er svær at realisere i et trods alt lille sprogområde. Især, når det skulle være skribenter med den rette politiske ånd.
Ånden har rødder i '68 og bladet Zenit, som var centrum for universitetsmarxismen i Lund, men er her i 90'erne blevet til det socialliberale standpunkt, der politisk lægger sig op ad Folkpartiet, den svenske pendant til det radikale venstre. Det er altså den gamle venstrefløj, vi har at gøre med her og som i modsætning til andre har foretaget et er-klæret ryk til højre.

Intellektuel redigering
Redaktionspanelet be-står af en række svenske intellektuelle, der ligesom Rosenberg selv har taget turen fra 70'er-marxismen til en liberalisme med socialt ansigt. Det er navne som journalisten Anders Ehnmark, der skrev for Expressen og som nu primært skriver bøger. Ehnmark har bl.a. skrevet en trilogi om magt og frihed, der blev indledt med bogen Slottet om Alexis de Toqueville. I redaktionspanelet indgår også de to historikere, Håkan Arvidsson og Peter Englund, begge med en omfattende skribentvirksomhed bag sig.
Temamæssigt koncentrerer Moderna Tider sig om aktuelle politiske diskussioner, der til forskel fra mange akademiske tidsskrifter udmærker sig ved en udpræget journalistisk formidling. Det er relativ korte artikler med klare budskaber, skrevet i et forståeligt sprog og uden den sædvanlige akademiske indfor-ståethed, som mange tidsskrifter ellers lider under. Her er der virkelig tale om en symbiose mellem viden og kommunikation, hvor hensigten er at uddybe den politiske debat med de perspektiver, der ikke er plads til i den daglige nyhedsstrøm.
Der har f.eks. været et temanummer om det svenske uddannelsessystem, hvor tidsskriftet lavede en såkaldt ranking af de svenske universiteter på baggrund af en selvstændig undersøgelse, som skabte opmærksomhed og debat i Sverige, ikke mindst fordi undersøgelsen aflivede et helligt dogme i universitetsverdenen, at den ikke må være underlagt liberalistiske konkurrenceprincipper.
I bladets juninummer blev der sat fokus på krigen i Kosovo og den fremtidige sociale orden, hvor redaktøren selv satte spørgsmålstegn ved nationalstaten som rammen om selve fællesskab. I en artikel om 'Den varme kreds' diskuterede Rosenberg, hvorvidt nationalstaten kunne bære globaliseringen, og hvad man kunne sætte i stedet.
Det seneste nummer handler om tre af årtusindets store personligheder. Tre mennesker, som umiddelbart ikke har noget til fælles, men som fremstår typiske for en overstået periode. Det er Anders Ehnmarks portræt af en stor svensk europæer, 1800-tals tænkeren Erik Gustav Geijer. Det er Peter Englunds forsøg på at besvare, hvorfor Hitler blev til, og med ham selve den ondskab, der kom til at kendetegne det snart forgangne århundrede. Og det er Leif Zern, der giver et bud på, hvorfor Shakespeare stadig er aktuel.
For den danske turist er der derfor god læsning at hente i Moderna Tider, der her til efteråret skifter redaktør. Rosenberg har efter ti års relativ succes besluttet at trække sig som chefredaktør.

De foregående artikler i serien om udenlandske aviser og blade blev bragt 11., 23., 24., og 25. juni, 2., 7., 15., 21., 28. og 31. juli samt 4. og 5. august. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her