Læsetid: 3 min.

Panden igennem muren

28. august 1999

Uden et kursusbevis fra AMU-skolerne løber vi ofte panden mod muren, siger kursus-deltagere

AMU-kursus
Fabriksparken 31. AMU-Center Glostrup ligger, hvor et AMU-Center skal ligge. I hjertet af et boblende industrikvarter, hvor brølende lastbiler fylder veje så brede som fodboldbaner. Hvis det ikke var for den lidt usikre truck-kørsel, man møder ved indgangen til lagerhallen, ville AMU-Center Glostrup let kunne forveksles med en almindelig dansk virksomhed.
Det er også meningen. Arbejdsmarkedsuddannelserne, der så dagens lys i 1960, er rettet direkte mod erhvervslivets behov og skal især udstyre de ufaglærte med nye kompentencer.
41-årige Ross Grange er et godt eksempel. Ross har længe arbejdet som svejser, men har fået stadigt sværere ved at finde arbejde.
"Der ikke så meget almindeligt svejsearbejde i øjeblikket. De seneste tre år er der blevet mindre og mindre af det," konstaterer Ross.
Han har derfor tilmeldt sig et tre ugers kursus i aluminiumssvejsning.
"Flere og flere virksomheder bruger aluminium i stedet for stål, fordi aluminium vejer mindre end halvt så meget. Det er her fremtiden ligger," spår Ross.
Han er sikker på, at han ikke havde fået kurset uden AMU-systemet, hvor staten betaler hele kursusudgiften.
"Meget af tiden er jeg ledig. Virksomhederne gider ikke at spytte penge i min uddannelse, hvis de ikke får noget af den," forklarer Ross.
Kurset i aluminiumssvejsning er et såkaldt kompentencegivende kursus, som typisk tager to til tre uger. Kurset koster 6.000 kroner om ugen og ligger dermed i den dyre ende i forhold til gennemsnittet for AMU-kurserne, der ligger på 1.700 kroner for en 37-timers uge.

Lagerstyring
Det er også ugeprisen på det kursus i lagerstyring, som Finn Thygesen deltager på. Til gengæld er kurset noget længere, fordi det primært er rettet mod ledige. Kurset er et såkaldt sammenhængende forløb, der udgør AMU-systemets anden grundsten ved siden af de kompetencegivende kurser.
Finn er i gang med et forløb på 25 uger, som bringer ham igennem alt fra stregkoder til truckkørsel.
"Alle de steder, hvor jeg søgte arbejde, fik jeg besked på, at jeg skulle have truckkort og kursusbevis. Jeg var til flere samtaler, men det var som at løbe panden imod en mur, når man ikke har papirerne med," siger Finn, som er helt sikker på, at han får et job, når kurset slutter.
Det er Elin Paun også. Problemet er bare, at hun ikke er sikker på, at hun kan fortsætte. Elin er bistandsklient i Gladsaxe Kommune og har indtil videre kun fået lov til at blive på kurset i to uger. På mandag skal hun mødes med sin sagsbehandler for at få en afklaring.
"De har så travlt med at aktivere mig, at de bare har sat mig ind på kurset. Der er ikke nogen, der tjekker op om, hvilken uddannelse det er," forklarer Elin med et vantro blik.
"Det er helt åndsvagt. Hvis jeg ikke får lov til at fortsætte, er de to uger spildt, jeg allerede har brugt."

Statistikkerne
Både Elin og Finn har svært ved at holde harmen tilbage, når det gælder sagsbehandlerne. Især Finn er harm. Efter at have været portør i 17 år blev han tvunget til at stoppe på grund af en ryglidelse. I kølvandet på en længere sygeperiode var hans første møde med Arbejdsformidlingen et chok.
"Jeg fik en handlingsplan om, at jeg skulle uddannes på Herlev Sygehus som portør. Er det ikke groft? Man føler nogle gange, at sagsbehandlerne ikke kigger i vores papirer og er mere fokuserede på statistikkerne."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her