Læsetid: 4 min.

Professorer skal redde Serbien fra blodbad

16. august 1999

Stadig flere taler om en 'rumænsk udgang' på Milosevic' styre. En overgangs-regering, ledet af en gruppe eksperter, tilbyder sig som sidste chance for at undgå blod i gaderne

BEOGRAD - 35-årige Mladjan Dinkic ligner en mand, der forlængst har fortrudt, at han har forladt sin lærestol i makroøkonomi ved Beograds universitet og har kastet sig ud i politik.
"Hvad laver den journalist her", brøler Dinkic til sin sekretær i den tredjesalslejlighed, der udgør kontoret for Grupa 17 - en ekspertgruppe, der har tilbudt sig som Serbiens overgangsregering i et år.
Da jeg først har undskyldt min uvarslede indtrængen og forsikret, at jeg kun kom for at hente materialer, ikke fordi vi havde en interview-aftale, bliver Dinkic helt venlig.
"Jeg kan ikke bestille andet end at give interviews", siger økonomiprofessoren, der i slutningen af juli vakte opsigt ved at lancere ideen om en ekspertregering som en tidsbegrænset løsning på Serbiens overordnede politiske problem: At Milosevic-styret med sit seneste krigseventyr i Kosovo har mistet, hvad det måtte have haft af folkelig opbakning, uden at tilliden til den splittede opposition er vokset tilsvarende.
Stadig flere politiske iagttagere taler om enten Dinkic eller den 79-årige tidligere nationalbankdirektør Dragoslav Avramovic som en sandsynlig ny ministerpræsident, hvis det lykkes at overbevise Milosevic om, at han må gå af.

To scenarier
"Der er to mulige udviklingsforløb", siger Dinkic - nu da journalisten alligevel er sluppet indenfor.
"Den ene er det scenario, vi desværre allerede ser tegn på: At Milosevic vælger konfrontationen, sætter politi og hær i beredskab, smider alle moderate medlemmer ud af regeringen og forbereder sig på at slå ethvert tegn på protest ned. Får det lov at ske, ender vi nemt med en situation som i Rumænien med et voldeligt slutopgør (der sluttede med henrettelsen for åbent tv af Ceausescu og frue, red.).".
"Den anden løsning er den, vi tilbyder: At Milosevic går af som præsident, og at regeringsmagten i det næste år overdrages til en gruppe af eksperter, hovedsageligt økonomer og jurister, som sammen med repræsentanter for partierne og kirken forbereder nye valg, gennemfører påtrængende økonomiske reformer og sikrer, at Serbien kommer ud af den internationale isolation".
Forslaget om en overgangsregering er et centralt element i den såkaldte Stabilitetspagt for Serbien, som Grupa 17 netop har offentliggjort. Overgangsregeringens kompetence skal være altomfattende, og dens arbejdsopgaver talrige.

Økonomisk katastrofe
Den skal sikre genopbygningen af landets ødelagte broer, veje og energiforsyning, sikre Jugoslaviens integration i Europa og ophævelse af alle sanktioner, udarbejde en ny unionsaftale mellem Serbien og Montenegro, indføre et stabilt valutasystem og et fungerende bankvæsen, liberalisere udlandshandelen og begynde en 'hurtig, bindende og gennemsigtig privatisering'.
Hurtige økonomiske reformer er dybt påkrævede. Ifølge Mladjan Dinkic har 10 år med Milosevic efterladt Serbien som et "økonomisk katastrofeområde".
Ifølge Dinkic' beregninger er bruttonationalproduktet pr. indbygger faldet til en tredjedel af niveauet i 1989, industriproduktionen er dykket til en femtedel af 1989-niveauet, og arbejdsløsheden, der i 1989 lå på 17,9 pct., ligger nu - inklusive folk sendt på tvungen ferie uden løn - omkring 50 pct.
"Serbien er ved udgangen af det 20. århundrede på samme økonomiske niveau som ved århundredets begyndelse", siger han.
Og det er vel at mærke ikke NATO-bombardementernes skyld altsammen: "Hvis vi skønner, at det vil tage Serbien 40 år at bygge landet op til samme økonomiske niveau som i 1989, så svarer NATO-bombernes ødelæggelser til de 15 år", siger Dinkic.
Selv forpligter ekspertgruppen sig til at gå af, når det ene år er gået, og bane vejen for et frit valgt parlament og en 'normal' regering med et parlamentarisk flertal bag sig.
Spørgsmålet om, hvad Milosevic og den regerende elite har at vinde ved en sådan aftale, undviger Dinkic. Men ifølge politiske iagttagere i Beograd er der følere ude til bl.a. Kina om mulighed for politisk eksil. Det forudsætter, at Vesten 'kigger den anden vej' og ikke forsøger at pågribe den krigsforbrydertiltalte præsident.
Hverken Milosevic eller nogen anden regeringsrepræsentant har kommenteret forslaget om en overgangsregering, lige som der - ifølge Dinkic - heller ikke har været uofficielle kontakter mellem Grupa 17 og styret.
"Alle, både Milosevic og oppositionen, venter på, hvad der sker den 19. Kommer der en halv mio. eller 50.000?", siger Dinkic - med en henvisning til torsdagens planlagte stordemonstration i Beograd.
Grupa 17 har - som initiativtagere til demonstrationen - formået at samle oppositionen om én stor manifestation, der nærmest har fået karakter af en folkeafstemning for eller imod styret.
Begge oppositionens to hovedrivaler, Vuk Draskovic fra Bevægelsen til Serbiens Fornyelse og Zoran Djindjic fra Det Demokratiske Parti deltager, sammen med en lang liste af mindre partier, studenterorganisationer, fagforbund og repræsentanter for kirken. En så bred samling er ikke set siden de dramatiske oprørsdage i vinteren 1996-97.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her