Læsetid: 3 min.

Radio til alle overalt

23. august 1999

40 års grønlandsk radiohistorie om stemmer, der forvandlede et stammesamfund til et radiosamfund

Ny bog
"Radiormiut," på dansk "radiofolket," er et gangbart grønlandsk begreb: De kendte stemmer fra radioen!
Mest afholdt er naturligvis pionértidens stemmer, der er blevet legender allerede i levende live, men såmænd også stemmer, der gået til tv og tillige blevet kendte ansigter - i det mindste for en stakket stund.
I Grønland er radio så meget vigtige end tv, at en ny tresproget grønlandsk-dansk-engelsk radiohistorie er yndet sommerlæsning i de tre lyse måneder, hvor den grønlandske tv-avis holder sommerferie.
Radioen indtager en helt enestående position på verdens største ø. Radioen er billig i drift i forhold til tv. Sendefladen er bred nok til, at der bliver plads til de fleste programtyper - og radioen kan modtages overalt i Grønland, fra Qaanaaq i nord til Kap Farvel i Syd, fra fiskersamfundene i vest til fangersamfundene i øst.
Hvis der engang kommer et land og et folk ud af de mangeartede grønlandske kystkulturer, er det radioens fortjeneste. Derfor er de 40 års radiohistorie, som bogen spænder over, meget mere end et stykke mediehistorie.
Værket er også beretningen om et land, der - efter i en forceret forvandlingsproces at have været faretruende tæt på at miste sin identitet - mere end noget andet er genfødt og genopbygget via radiobølger.

Forvandlingens år
Bogen er en bredspektret beretning om forvandlingens år fra 1958 til 1998, skildret af de kendte stemmer og de mere ukendte teknikere, der sørgede for,a t de kendte stemmer nåede frem til lytterne. Begge grupper ydede en pionérindsats, der med denne bog er fastholdt for eftertiden.
Der var radio på Grønland før 1958, men med KNR (Kalaallit Nunaata Radioa) dannedes en organisation, der i meget kan sammenlignes med Danmarks Radio - ikke overraskende, for DR var forbillede og fødselshjælper for den nye organisation i et sådant omfang, at bogen om KNR også kaster et interessant sidelys ind over DR's virke på de arktiske fronter.
Formalister kan indvende, at KNR og DR ikke er korrekte forkortelser for programvirksomheden i hele den skildrede periode, men bogen fastholder for nemheds skyld konsekvent de to forkortelser, fordi de er gængse i dag.
De kendte stemmer er gode berettere. Jo mere direkte beretningerne får lov at fremtræde i bogform, desto stærkere virker de.
De to redaktører, den nuværende KNR-chef Peter Frederik Rosing og Canada-korrespondenten Marianne Stenbæk, har klogeligt afstået fra en mere omfattende redaktionel indsats for at ensartetgøre beretningerne. Det mærkes på stilen, at det er den mundtlige beretterform, der nænsomt er omsat til papir.

Frøs sig til succes
Hvad har pionererne ikke gået igennem for at få noget begribeligt ud i æteren!
De har gjort sig fortjent til både smuds- og overisningstillæg langt ind i pensionsalderen. For tidligere tiders - i ordets egentligste betydning - tung teknik var en svær sag at have med op over fjeldtoppe og ud over havisen. Men reportagerne kom i hus. Både journalister og teknikere frøs sig til de første store reportager.
Anderledes varmt var der på de politiske fronter. De slagsmål tager den tidligere radiochef, Finn Lynge, sig kompetent af. Han mente, at radioen måtte være folkets, ikke politikernes.
Ikke overraskende mente politikerne det modsatte. Radioen blev hjemmestyreejet og hjemmestyreledet. Lynge var i Hjemmestyrekommissionens Medieudvalg ene om at tale for radioens frihed. For alle andre var det vigtigst at få et stærkt Hjemmestyre. Dertil behøvedes en stærk styring af radiofolket.
At man i berettiget iver efter at skabe en så stærk hjemmestyremodel som muligt er kommet til at centralisere mediestyringen mere, end måske godt er, indgår endnu ikke hverken i den politiske debat eller i mediedebatten.
I opbygningsfasen var hjemtagningen til Grønland af mediepolitikken en vigtig sag. En snes år efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 er Hjemmestyret for en ny generation af grønlændere en sådan selvfølge, at det næppe ville svække, men snarere styrke hjemmestyret, hvis radioen fik friere tøjler.
Radiofolket er ikke revolutionært. Men det kender Grønland bedre end politikerne. Deraf fra tid til anden nogle spændinger. Den slags hører sig til i demokratiske samfund.
Radiomediet har formået at overvinde gigantiske afstande, geografisk og kulturelt, og at omskabe kystens stamme-samfund til et radio-samfund. Ud af dette radio-samfund skabtes det hjemmestyrede grønlandske samfund.
Derfor er bogen om radiofolket vigtig. Den fastholder både de 20 år op til Hjemmestyret og de første 20 år under Hjemmestyret.

*Peter Frederik Rosing og Marianne Stenbæk: Radiormiut. Kalaallit Nunaata Radioa, Grønlands Radio, Radio Greenland. 249 s. 249 kr. KNR & Atuakkiorfik

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her