Læsetid: 5 min.

Retten er sat for apartheids forbrydere

25. august 1999

Kun en tiendedel af de sydafrikanere, som søgte Sandheds-kommissionen om amnesti, har fået det. Nu står landet over for et langt retsopgør, som kan komme til at involvere højtstående politikere som P. W. Botha og Winnie Mandela

Retsopgør
CAPE TOWN - P. W. Botha løftede truende pegefingeren. Under ingen omstændigheder ville den tidligere præsident vidne for den Sandhedskommission, som han nedladende beskrev som et cirkus med en grædende klovn, Desmond Tutu, som formand.
Han nægtede også at søge om amnesti, fordi han "ikke havde gjort noget forkert" i sin regeringstid.
Sandhedskommissionen var af en anden mening. Den konkluderede i sin rapport, at Botha som statspræsident var ansvarlig for de handlinger, som det nationale sikkerhedsråd og sikkerhedspolitiet stod bag.
Men indtil Bothas tidligere politiminister Adriaan Vlok for kort tid siden indrømmede, at han stod bag bombningen af et højhus i Johannesburg, hvor det sydafrikanske kirkeråd holdt til, var der ingen direkte beviser på, at Botha spillede en aktiv rolle i forbrydelserne.
Vlok fortalte imidlertid amnestikomiteen, at ordren til bombningen, som forårsagede millionskader og mange sårede, kom fra Botha. Den skulle tjene til at ødelægge kirkerådet, som Botha anså for at være en ANC-rede.
Samtidig fabrikerede politiet falske beviser på, at den eftersøgte antiapartheid-aktivist Shirley Gunn placerede bomben. Anklagen ledte til, at Gunn blev fængslet sammen med sin dengang 18 måneder gamle søn.
Vlok fik amnesti for sin medvirken i forbrydelsen. Men Botha risikerer at blive stillet for en domstol. Og han er ikke alene. Sydafrika står over for et kæmpe retsopgør med de mange tusinde sydafrikanere, som enten ikke søgte om amnesti eller ikke fik det.

Bikos mordere
Anklagemyndigheden er gået i gang med at forberede retssagerne. En af de første sager under forberedelse drejer sig om Steve Bikos mordere, som blev nægtet amnesti, fordi sandhedskommissionen ikke mente, at de havde fortalt hele sandheden om, hvordan den populære leder af The Black Consciousness Movement døde i 1977.
Sipho Ngwema, som er talsmand for anklagemyndigheden siger, at de vil se på alle sager, som er nævnt i kommissionens rapport. Men han forventer, at det i mange tilfælde kan blive svært at føre en retssag, fordi forbrydelserne fandt sted for mange år siden.
Ngwema vil ikke ud med, om Botha eller andre politikere er blandt dem, der kan forvente at skulle for en domstol.
Tidligere præsident Nelson Mandelas ekshustru, Winnie Madikizela-Mandela, som i dag er parlamentsmedlem for African National Congress (ANC), er en af de politikere, som risikerer at blive retsforfulgt. Sydafrikas tidligere førstedame, som mange af hengivenhed kaldte 'Mama', søgte heller ikke om amnesti for de forbrydelser, hun ifølge kommissionen var indblandet i.
To dages pinefulde afhøringer fik sandhedskommissionen til at konkludere, at Madikizela-Mandela havde været indblandet i bortførelser, mord og terror, som hendes private 'hær' The Mandela United Football Club begik.

Blodig Buthelezi
Mest kendt er mordet på den 14-årige antiapartheid aktivist Stompie Seipei. I 1991 blev hun dømt for at have kidnappet Seipei, men afhøringerne i kommissionen åbnede igen for spørgsmålet om hendes rolle i det og andre mord.
Mongosutho Buthelezi er en anden politiker, som kommissionen mener har blod på hænderne. Høvding Buthelezi er leder af Inkhatha Freedom Party (IFP) og indenrigsminister. Han søgte ikke om amnesti, men var ifølge sandhedskommissionen ansvarlig for en række forbrydelser i det voldshærgede KwaZulu-Natal, hvor politisk vold kostede tusindvis af dødsfald op til Sydafrikas første demokratiske valg. Meningerne om, hvad der skal ske med folk som Madikizela-Mandela, Botha og Buthelezi er delte. Men antiapartheid-aktivisten Shirley Gunn er ikke i tvivl.
"Denne sag handler om landets øverste ledere. Jeg opfordrer retssystemet til at få fat i de folk og lade loven gå sin gang," siger Gunn.

Grin med ofrene
Men ikke alle mener, at et retsopgør er, hvad Sydafrika har brug for i kølvandet
på sandhedskommissionen, som skulle fremme forsoningen mellem sorte og hvide.
Barney Pityana, som er formand for Sydafrikas menneskerettighedskommission, er imod retsforfølgelse af apartheidtidens forbrydere, fordi han mener, at Sydafrika ikke har råd til en lang retsproces, som vil "åbne en dåse med orm." Han har foreslået en generel amnesti.
En række menneskerettighedorganisationer har reageret meget skarpt på forslaget. De mener, at det vil sende et signal om, at forbrydere ikke kræves til ansvar.
"En generel amnesti vil være at gøre grin med ofrene. Der har allerede været
for megen tilgivelse," siger Tlhoki Mofeking fra The Centre for The Study of Violence and Reconciliation.
Sydafrikas regering har hidtil afvist enhver tale om en generel amnesti, men det har ikke stoppet spekulationer om, at justitsministeriet er ved at udarbejde en plan for en generel amnesti for Kwazulu-Natal provinsen.
Der er nemlig næppe tvivl om, at retssagerne er politisk meget sensitive især i Kwazulu-Natal, hvor der ikke skal meget til at puste til den ild, som vil få den politiske vold til at blusse op igen.
Mongosutho Buthelezi har tidligere truet med, at landet kunne gå op i flammer, hvis IFP-medlemmer blev krævet til ansvar.
Retssagerne vil formentlig også sætte Sydafrikas forsøg på at forsone gamle fjender på en prøve.
Afrikaanerne vil se en retssag mod Botha som et bevis for, at sandhedskommissionen var ude efter afrikaanerne, mens mange sorte vil spørge, hvor retfærdigheden er, når massemordere er gået fri, mens deres heltinde Winnie Madikizela-Mandela bliver stillet for en domstol.
Alligevel mener Tlhoki Mofeking, at retssagerne er nødvendige for forsoningen.
"Der er en tendens til, at mange politikere siger, at nu må vi lade fortiden ligge. Men det kan vi ikke. Ideen med sandhedskommissionen var at sige, det her må aldrig ske igen. Men det kan vi kun, hvis vi ved, hvad der skete," siger Mofikeng.

Fakta - Sydafrikas opgør med apartheid-tiden
*Sandhedskommissionen var et alternativ til et retligt opgør med apartheid. Målet var at afdække fortidens forbrydelser og bidrage til forsoningen mellem Sydafrikas forskellige befolkningsgrupper. Det skulle ske ved at tilgive forbryderne og hjælpe ofrene.
nKommissionen bestod af tre komiteer:
Menneskerettighedskomiteen undersøgte forbrydelser begået under apartheid. 21.000 ofre vidnede for kommissionen.
Amnestikomiteen kunne give forbryderne amnesti, hvis forbrydelserne var politisk motiveret. Desuden krævede komiteen, at forbryderne fortalte hele sandheden om forbrydelserne, men der var intet krav om, at de skulle sige undskyld. Komiteens arbejde er ikke afsluttet. Den modtog godt 6.000 ansøgninger om amnesti. Foreløbig er 3.788 blevet nægtet amnesti, mens 349 har fået amnesti.
Erstatningskomiteen udarbejdede en politik for erstatning og hjælp til ofrene. Komiteens forslag er endnu ikke blevet behandlet af Sydafrikas parlament.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her