Radio og tv
I mange år fandt jeg, at et af de morsomste ord jeg kunne komme på, var Rikskringkasting, som den norske statsradiofoni kalder sig. En overgang gav det mig associationer til den rædselsfulde sport, der hedder dværgkastning. Men, mine damer og herrer, mange gange har jeg måttet konstatere, at NRK serverede ugens bedste tilbud. Deres indkøb har været dristigere end nogen dansk tv-kanals, og så dette fortrinlige litterære program sent søndag aften, bokbadet, med Dagbladets kulturredaktør Eva Bratholm som studievært.
Til min store glæde har DR-2 bragt et par af disse udsendelser på mandage, et med Fay Weldon og et med Gro Harlem Brundtland. Tv i topklasse. Men ak, også Rikskringkastingen er blevet besat af folk, der ved bedre, så kulturstoffet i min helte-station skrabes nu ned til et minimum, og bokbadet er lukket. Den eneste trøst er, at det er Bestseller tilsyneladende også.
Jarl Friis-Mikkelsen har muligvis set Eva Bratholms programmer. I en stil, der ligner, har han blandt andre haft Ole Bornedal som gæst, og nu i torsdags Klaus Rifbjerg. Men mens bokbadets begejstrede tilskuere blev integreret i festlighederne, så optrådte Jarlens og hans gæsts tilskuere kun som anonym dåselatter. Jarlen har jo lavet glimrende udsendelser, men han virkede denne aften ikke, som om han var i topform. Det tog måske toppen af Rifbjerg; men selv topløs er han en fornøjelse at lytte til. Det virkede alligevel, som om man havde frygtet, at dette møde med en forfatter ville være en stor udfordring for DR-1's faste seere. Af Rifbjergs godt over hundrede bøger blev kun Den kroniske uskyld nævnt. Jarlen kaldte den "svaret på giro 413", mens Rifbjerg nærmere så den som afløseren af Hjortens Flugt på konfirmationsbordet.
Vi kom vidt omkring fra det private til Marx Brothers til de rædselsfulde billeder af henrettelsen på en gade i Saigon. Var vi ikke blevet let rystede, havde det ikke været en udsendelse med Rifbjerg. "Du er forelsket i sproget," erklærede Jarlen. "Ja, jeg vil i bukserne på det," svarede den gamle digter, som drømmer om, når hans jævne og virksomme liv på jord lakker mod enden, at havne som "munter og vis". Lad det ske, men lad det vare længe.
Havde man fået et og andet at tænke på gennem denne udsendelse, så fik man som sædvanlig ikke mange stunder til at fordøje det i. I samme sekund det var forbi, hamrede det ud i hovedet på os med interne reklamer for Tips om Tips og Dagens sport i uddrag. Hvorfor skal denne public service station absolut ligne de mest kommercielle kanaler? Det er ren medieterrorisme.
Mediemæssigt har jeg én ugentlig hellig stund. Ingen telefoner. Ingen gæster. Ingen afbrydelser. Det er hver lørdag fra 12.20 til 13.00 på radioens program 2. I disse fyrre minutter, hver uge, synker jeg med Peter Tages Hot and sweet ind i nydelsen af drømmeagtig, klassisk jazz. I de fyrre minutter kan I rende mig noget så grusomt...
