Læsetid: 2 min.

Røverroman i ulvetider

10. august 1999

Genudgivelse fortæller om hårde tider for Forlæggerne

Ny bog
"Det er i sandhed Ulvetider for Forlæggerne, de sølle Hjalv, for Landet er hvørmende fuldt af konkurrende Ganninger, der med de fuleste Tryksager smisker for det læsende Publikum, thi fanger man ikke Folkets flirende opmærksomhed, da ender man let med at ligge med Æsten i Vejret og være rent til grin."
Saadanne Tanker maa hjemsøge Steen Piper fra forlaget Hovedland. Endskønt han gerne vil give en Specie for en god Fortælling, vil han dog hellere have den gratis. Gjenoptryk af gamle Bøger maa derfor være Sagen, og gerne noget jydsk. Thi det at være jydsk er ikke saa lidt af en Hjertesag i disse Eurotider. Ved hjælp af jydske Bonde- og Bandeord kan vi nemlig genfinde vore Rødder, mener Steen Piper. Fra sin Lurekrog i Aarhus har han derfor gennemlysket Jeppe Aakjærs Forfatterskab og annammet Romanen om Røveren Jens Langkniv til ny udgivelse, for denne drabelige Krønike er sværmende fuld af gode Jydeord.
I Forordet til Bogen skriver Steen Piper: "Det jyske bondesprog, der optræder i romanen, afspejler en kultur og rummer en historie, der er vores. Erkendelsen heraf er en sidegevinst af mødet med Aakjær, en mulighed, eller maaske endog en betingelse for udvikling og fremskridt."

Digter og Historiker
Romanen om Jens Langkniv, der med sin Kastekniv kunne pirle Skovduer ned fra Træerne i hele Fjends Herred, bygger paa de Gys som Jeppe Aakjær fik i sin Bitte-tid, naar de Gamle aabnede for Fortællekisten med hvad de vidste om Røveren med det vilde Navn, der havde huseret paa egnen i Tredveaarskrigens konfuserende Tid. I Tidens løb dannede der sig en hel Sagnkreds om ham. Og da Aakjær som Voksen var blevet færdig med at skrive Digte om Karup Aa og Kærlighed i Rugskellet, kastede han sig lige i Kassiliken paa de gamle Sagn og skrev denne grusselige Røverroman, hvori de medvirkende Figurer iklædes den sproglige Lyngdragt, der var Aakjærs særlige gave til det danske Folk.
Jens Langkniv er saaledes grutstærk og har et lynende blik. Præstekonen i Daugbjærg er rødhaaret og giver sig hen i Synd, Sanserus og vilden Tummel, mens Hyrdinden Laura er lys, rank og modig. Myndighederne er noget Asens Kram. Bødlen er en uhyre Kleppert med et par øjne som tinknapper, der ligesom er overtrukket med en klæbrig Fernis af Talg og Ølbærme, mens de fremmede Tropper er nogle Ralliker, værre end de brølstore Ulve, der huserede ude paa Heden paa denne ulyksalige Tid.
Den jydske Hede og dens Natur elsker Jeppe Aakjær ubetinget; men hvad Menneskene og Samfundet anbelanger, aner han i virkeligheden ikke hvem han skal holde med. Det sætter sine slingrende Spor i Romanen. Side op og Side ned udkæmper Digteren Jeppe en rasende Tvekamp med Hjemstavnshistorikeren Aakjær. Det er saa Stavver og Fraade staar ud af Pennen paa ham, og læseren bliver helt pillevrik af det.
Jens Langkniv selv endte sine lovløse dage med en Kugle for Panden og blev begravet uden for Diget ved Vridsted Kirke.
Maaske havde det været bedst, om man havde ladet ham blive liggende der.

*Jeppe Aakjær: Jens Langkniv. Af Fjends Herreds Krønikebog. Roman. 1915. Genudgivet med forord af Steen Piper. 208 s., kr. 198. Forlaget Hovedland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her