Analyse
Læsetid: 5 min.

Russisk korruption

30. august 1999

Pinlige skandaler for Jeltsin og hans vestlige støtter

Boris Jeltsin har mindre end et år tilbage af sin embedsperiode som Ruslands første præsident efter Sovjet-imperiets sammenbrud. Alt tyder på, at det ikke bliver lette ti måneder for den fysisk og politisk svækkede præsident. Jeltsins præsidentperiode blev indledt som noget af et triumf-tog efter nedkæmpelsen af det reaktionære august-kup i 1991, men siden er det unægteligt gået ned ad bakke. En svækket statsmagt, svindende militær og udenrigspolitisk slagkraft, konstant økonomisk krise og opløsningstendenser i den Russiske Føderation - senest anskueliggjort af kampene i Dagestan - er nogle af de problemer Jeltsin efterlader til sin efterfølger, hvem det end måtte blive.
Men Jeltsin er ikke kun presset af indenrigs- og storpolitiske problemer. I en række finansskandaler, der angiveligt involverer bestikkelse i stor stil og hvidvaskning af summer i milliard-klassen, står nogle af Jeltsins nærmeste allierede under anklage. I den forløbne uge blev Jeltsins eget navn for første gang direkte sat i forbindelse med en korruptionsskandale omkring renoveringen af Kreml i Moskva. Den schweiziske og russiske anklagemyndighed efterforsker sagen, hvor det hævdes, at den magtfulde leder af Kremls ejendomsforvaltning Pavel Borodin har modtaget store summer under bordet for at give anlægskontrakter til et obskurt entreprenørfirma ved navn Matebex. Ifølge en artikel i den italienske avis Correire della Siera er der fundet kvitteringer fra familien Jeltsins svejtsiske bank-konti, der knytter den direkte til affæren.

Det er ikke første gang kredsen omkring Jeltsin offentligt beskyldes for at være involveret i lyssky transaktioner. Kredsen er blevet døbt "Familien" af den russiske presse, fordi Jeltsins yngste datter Tatjana Djatjenko, hendes mand og deres forretningsforbindelser spiller en central rolle. Det er en udbredt opfattelse at Familien økonomisk har arbejdet på at mele sin egen kage og også politisk har gjort sin indflydelse gældende, for eksempel ved at kræve fyringen af ministerpræsidenterne Jevgenij Primakov og Sergej Stepasjin, fordi disse førte en lovligt selvstændig politik.
Skandalen om ombygningen af Kreml falder tidsmæssigt sammen med en anden, potentielt langt mere vidtrækkende sag, hvor topfolk i Ruslands bankverden og ledende politikere beskyldes for at være delagtige i hvid-vaskning af mindst 25 milliarder kroner via konti i en førende amerikanske bank, the Bank of New York. Også her har russisk og vestlig presse rapporteret, at flere prominente russiske politikere med tætte bånd til Jeltsin, blandt andet tidligere første vice-ministerpræsident Anatolij Tjubajs og Tatjana Djatjenko, kan være involveret.
Det er værd at holde sig for øje, at der ikke er rejst sigtelse i nogen af sagerne, endsige fremlagt beviser. Der er imidlertid ingen tvivl om at sagernes opdukken netop nu vil få betydning for den politiske situation internt i Rusland og, måske i særdeleshed, for forholdet mellem Rusland og Vesten.

I Rusland vil indvirkningen af de nye skandaler næppe være entydig. For det første vil de fleste russere gennem tv og den del af pressen, der fortsat er loyal overfor Jeltsin, få præsenteret stærkt nedtonede versioner af anklagerne. For det andet er Jeltsins popularitets-rating så lav, at det er svært at forestille sig den kan komme væsentligt længere ned, i hvert fald med mindre der kommer soleklare beviser på bordet. Russerne er efterhånden så vant til politisk mudderkastning i medierne, hvor landets fremmeste politikere konstant beskylder hinanden, for bestikkelse, bedrageri og det, der er værre, at den nye udvikling næppe vil chokere ret mange.
I foråret mislykkedes det for den kommunistiske gruppe i Statsdumaen at få Jeltsin stillet for en rigsret. Anklagerne, der dengang rettedes mod præsidenten var politisk ganske vægtige - hans ansvar for den katastrofale krig i Tjetjenien og hans rolle i tank-bombardementet af den russiske Øverste Sovjet i Moskva i oktober 1993. Det var imidlertid ikke nok til at samle et kvalificeret flertal i Dumaen. Der er derfor ingen udsigt til at parlamentarikerne vil gøre forsøget igen her med mindre end fire måneder til Duma-valget den 19. December, særligt fordi mange frygter Jeltsin kunne bruge et sådant initiativ som et påskud til at udsætte eller aflyse valget.
For Jeltsins kronprins, den nye ministerpræsident Vladimir Putin, kan sagerne dog blive en belastning for hans ambitioner om at kandidere i præsidentvalget, der formodentlig afholdes til Juni næste år. Putin, der med sin fortid i sikkerhedstjenesten KGB skal give den som Mr. Clean kan næppe politisk holde til en række pinlige afsløringer af korruption og svindel blandt hans velyndere i Kreml. Det kan også gøre det næsten umuligt for Jeltsin-loyalister at vinde repræsentation i Dumaen til December.
Skandalerne kan imidlertid også få en væsentlig indvirkning på forholdet mellem Vesten, særligt USA, og den russiske ledelse. Præsident Bill Clinton og den amerikanske regering har satset megen prestige på at opretholde en politisk dialog med Moskva og har konstant presset på for at få bevilliget økonomisk støtte til Rusland, særligt via den Internationale Valutafond (IMF). Det vurderes at hovedarkitekten bag Clinton administrationens Ruslands politik er vice-præsident Albert Gore, der som bekendt er Demokraternes mest sandsynlige kandidat til det amerikanske præsidentvalg næste år.
"Clinton administrationen har...konstant prikket til IMF for at få dem til at ryste op med flere skejser. Vice-præsident Gore, der mødtes regelmæssigt med Ruslands ministerpræsident, er særligt nært identificeret med den politik. Mens nye anklager om russisk korruption og kapitalflugt kommer næsten dagligt spørger Gores rivaler hvad han vidste, hvornår han vidste det - og hvorfor han ikke vidste mere," skrev Washington Post på lederplads i sin søndagsudgave.
Det som særligt må bekymre i Washington er rapporter, blandt andet i den respekterede finans-avis Wall Street Journal, om at nogle af de penge, der blev bevilliget gennem IMF - for at stabilisere Ruslands statsfinanser - endte i lyssky konti via en hvidvask operation, der involverede russiske toppolitikere og mafia-bosser med speciale i narkohandel, prostitution og afpresning. Det ville i sandhed være pinligt for IMF og dens magtfulde præsident Michel Camdessus, der fornyligt fnysende af harme i et indlæg i Le Monde afviste at fondens hjælp til Rusland kunne være endt i de forkerte hænder.
Uanset om der er hold i alle anklagerne mod Jeltsins familie og andre navngivne politikere kaster de nye skandaler endnu engang et strejflys over det morads af korruption og økonomisk kriminalitet, der har gjort al tale om virkelige økonomiske reformer - endsige vækst og velstand - i Rusland til lidt af en vittighed. Privatisering uden afmonopolisering i de tidlige 90'ere skabte et tag-selv-bord for kommunistiske pampere, lovligt smarte forretningsfolk og gemene forbrydere. Det affødte begrebet "den russiske mafia," som nok er en af Jeltsin-periodens blivende tilføjelser til Ruslands social-økonomiske terminologi.

Håbet må nu være at de frie og demokratiske valg, som Jeltsin altid har set sig selv som garant for og hidtil respekteret, kan sikre at der bliver muget godt ud i både i Kreml og i Dumaen. Det vil forhåbentlig på længere sigt muliggøre en oprydning i statsapparatet og russisk erhvervsliv. Den sidste, og største tjeneste Jeltsin kan gøre Rusland er at forestå gennemførelsen af de demokratiske valg til tiden, og så trække sig tilbage når hans magtbeføjelser udløber næste år. Det vil ikke gøre hans sidste måneder i embedet særligt meget lettere, men det vil sikre hans eftermæle som det første russiske statsoverhoved, der frivilligt opgav magten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her