Kandidaterne til parlamentsvalget præsenterer sig selv mere eller mindre fantasifuldt på
Internettet
Selv om valgkampen til det russiske parlamentsvalg i december næppe vindes på Internettet, er de håbefulde kandidater allerede i fuldt sving i cyberspace. Liberale politikere som Anatolij Tjubajs og tidligere ministerpræsident Sergej Kirijenko gør sig i professionelt designede hjemmesider, mens der er mere græsrods-tilsnit over kommunisterne og supernationalisten Vladimir Sjirinovskij, som fortæller vittigheder og poserer i flotte officersuniformer.
Ruslands nyeste og måske mest kontroversielle politiske hjemmeside blev åbnet i midten af august, da Anatolij Tjubajs, den uofficielle leder af landets liberale reformfløj, havde premiere på sin webside http://www.chubais.ru.
Her kan man læse sig gennem adskillige lærde programerklæringer og endda stille spørgsmål til den forkætrede politiker, der for sine tilhængere er hovedmanden bag Ruslands privatisering og markedsøkonomiske reformer, og for sine modstandere noget nær fanden selv.
Ateist og fraskilt
Ud over et portræt af Tjubajs tænksomt med fingeren på læben kan man læse om hjemmesidens bagmand, at han er ateist, fraskilt og iøvrigt ikke har tænkt sig at stille op til præsidentvalget, hverken næste år eller i år 2004.
Han kan også fortælle, at den bog om privatiseringen, der udløste megen ballade i 1998 og indirekte førte til hans politiske fald på grund af et honorar på 90.000 dollar, nu snart udkommer. Siden han sidst blev fyret af Jeltsin i foråret 1998, har Tjubajs været chef for den russiske elforsyning, og han er nu en af lederne af reform-blokken "En Retfærdig Sag."
Hjemmesiden har haft knap 15.000 besøgende i de første ti dage. Det loves, at dele af siden snart vil være tilgængeligt på engelsk.
Tjubajs er langt fra den første reformpolitiker til at gøre sin entre på nettet. Her findes allerede hans tidligere ministerkollega, den krølhårede charmetrold Boris Nemtsov, og dennes bevægelse "Det Unge Rusland." Ifølge hjemmesiden (http://www.nemtsov.ru) er "bevægelsen det Unge Rusland opstået på Internettet, og dens principper er formet i den åbne diskussion på Internettet." Men onde tunger påstår at Nemtsovs bevægelse er helt og holdent virtuel.
Kinder Surprise
Eksministerpræsident Sergej Kirijenko, der fik sparket af Jeltsin for et år siden efter finanskrisen, har også sin egen bevægelse, der hedder "Nye Kræfter" - og egen hjemmeside selvfølgelig
(http://www.kirienko.ru).
Kirijenko er ikke uden humoristisk sans, og man kan blandt andet studere en liste over hans politiske øgenavne på websitet. Blandt dem er "Kinder Surprise" som den ungdommeligt udseende Kirijenko fik, efter at han totalt overraskende for alle blev udnævnt til veteranen Viktor Tjernomyrdins efterfølger som ministerpræsident i marts 1999.
Kirijenko konstaterer tørt, at "efter fem måneder som ministerpræsident er der intet, der længere kan skræmme mig."
Sjirinovskij tager prisen
Hvad angår underholdningsværdien er det dog ultranationalisten Vladimir Sjirinovskij, der tager prisen.
Sjirinovskijs offentlige optræden er en besynderlig blanding af velturnerede vittigheder og rabiate uhyrligheder om grænserevision og russiske stormagtsdrømme. Det afspejler sig på hjemmesiden (http://www.ldpr.ru), hvor man blandt andet kan klikke på en liste med Sjirinovskijs samlede værker, der allerede rummer 55 titler!
Sjirinovskij er afbilledet i en række forskellige prangende uniformer og finder det fornødent at forsikre de besøgende om, at "jeg har aldrig været en klovn."
På spørgsmålet om hans personlige formue, der efter sigende skulle være betydelig, svarer statsmanden:
"I øjeblikket ejer jeg en jakke, et slips, et par sko og to par sokker. Tidligere har jeg ejet en ged, fire hunde, to bjørneskind, kyllinger, kaniner, duer og andre husdyr. Meget af det har jeg givet væk, noget er kreperet, og resten har jeg simpelthen spist."
Tonen er væsentlig mere urban på http://www.yabloko.ru, hvor Grigorij Javlinskij og den socialliberale Jabloko bevægelse udlægger sit valgprogram i detaljer. Her er der ikke meget for husarerne, dog kan man klikke på et dusin billeder af Javlinskij, der holder tale iført diverse pæne jakkesæt. Hvad angår indholdet er Jablokos hjemmeside helt i top med mange interessante økonomiske analyser og enorme mængder dokumentation af den flittige fraktions arbejde i parlamentets underhus, Dumaen.
Den kedelige
I den absolut kedelige ende ligger Aleksandr Lebeds hjemmeside http://www.lebed.ru. Her er tydeligvis gjort meget ud af at præsentere den oprindeligt noget uslebne general som en moden og indsigtsfuld politiker. Man kan læse om, hvordan Lebed, der i mellemtiden er blevet guvernør i Krasnojarsk i Sibirien, kæmper med den lokale kul- og aluminiumsmafia. Der er også en række temmeligt stereotype udtalelser om internationale politiske forhold. Alt i alt er resultatet ikke opkvikkende og afspejler måske præcist nok Lebeds politiske og geografiske isolation.
Det russiske Kommunistpartis hjemmeside (http://www.kprf.ru) er også ret stram i betrækket. Her modtages man af partiets logo, et hammer og segl oven på en opslået bog, og partiets valgsprog "arbejde - folkemagt - socialisme." På websiden finder man blandt andet en række dokumenter og en ganske interessant liste over strejker og andre protestaktioner.
Udtømmende svar
Selv om ingen vel ville mistænke kommunisterne for borgerlig individualisme, kan man også følge partilederen Gennadij Sjuganovs gøremål dag for dag. Fredag d. 20. august talte han for eksempel på et farveri og et fjerkræslagteri i nærheden af Moskva.
"Alle deltagerne i møderne fik udtømmende svar på alle spørgsmål," får vi at vide.
Det er de liberale partier, der tydeligvis har gjort mest ud af hjemmesiderne, sandsynligvis fordi det er dem, der med størst held kan appellere til netsurfer-generationen under 30 år. Men hvad nationalister og kommunister har tabt på Internettet, kan de måske stadig hente hjem i andre moderne medier.
Sjirinovskij har således for nylig optrådt i en russisk film, og den nationalistiske næstformand for Dumaen, Sergej Baburin, har indsunget en cd. Valgkampen fortsætter.
