Læsetid: 4 min.

Salomeniske distraktioner

20. august 1999

Den Jyske Operas Salome moderniserer Strauss, men svigter historien

Opera
Når publikum kommer ind, er scenen klar: I forgrunden til højre et halvt begravet, halvt væltet Pantheon, i størrelse, så det passer til Aarhus Musikhus. Til venstre en glasvæg, som en bekendt bemærkede måtte være prøveopstilling af den bortfjerningstruede HT-central i hovedstaden. I baggrunden sidder tre beduiner om et bål, de tre vise mænd? Ved det kæntrede Pantheon et par israelske soldater med maskinpistol. Officeren må være Narraboth, den velsyngende Jan Lund, pigen i partisanuniform Salomes page, den ditto Mette Østergaard.
Sådan er dét, eftersom dét er Richard Strauss' Salome, der har premiere i Den Jyske Operas dristigt og flot anlagte, flerårige Strauss-serie. Inden vi kan begynde, stemmer det gode Århus Byorkester instrumenterne og forholder sig afventende. Det gør nemlig iscenesættelsen, akkompagneret af højttalerbåren menneskemængde fra kulisse, eller fra HT-centralen eller fra Musikhusets cafeteria, hvor folk brokker sig over det elendige udbud. (På en premiereaften!).
Men nej, gætter vi, det vi hører, før operaen, er støj fra Salomes stedfars hof, som fjæler sig bag det sorte glas. Aha. Så er Michael Schønwandt arriveret og klarinetten tager sin stille begyndelse. Et eksempel på at hittepåsomheden og angsten for ikke at være med stiller sig i vejen. I dette tilfælde for en god opera for at sige det mildt, et værk der selv kan, fra den begyndelse komponisten har forestillet sig, ikke før.

Symbolers dødvægt
Som allerede antydet er sagen er løftet op i vore dage som angivelse af tidløshed, men som i sit konkrete udtryk med konkrete ting og konkrete effekter, en konkret påstand om her og nu, kun henviser den tænksomme til forgæves eftertanke. Hvorfor er Herodes i smoking, hvorfor er det skrumpede Pantheon væltet? Alle guders forfald måske? Hvorfor glasvæggen? Hvorfor maskinpistolerne? Hvorfor beduinerne? Sidder de og glor, fordi de har fundet Jesus og er på efterløn? Ethvert signal i et fortættet værk, der ikke giver ved dørene, kommer jo under overvejelse for om muligt at finde nøglen til dette pigebarn, der begynder så lovende, men som Herodes selvsagt og uanset alle våde drømme må aflive efter dødskysset af Jochanaans afhuggede hoved.
Richard Strauss lod sig inspirere af Oscar Wildes skuespil og skrev i 1905 sin art nouveau opera, bragte vel for første gang og kanske ubevidst Freud på operascenen har man hævdet, men redigerede i den grad i forlægget at eftertiden - i respektfuld erkendelse af musikkens genialitet - jævnligt har måttet gøre sig anstrengelser for at få enderne til at mødes.

Salomes krav
I én sammenhængende akt på 1 time og 45 minutter skal tetrarkens dydige, kun 16-årige steddatter udvikle sig fra pur uskyld til bloddryppende monster og i dette forløb afstedkomme to menneskers død - Narraboth der i fortvivlelse begår selvmord og Jochanaan, Johannes Døberen, hvis hoved hun til overflod forlanger på et sølvfad. Dertil skal Salome danse de syv slørs dans, der gerne skulle hensætte det mandlige publikum i noget nær kønslig desperation. Endelig skal Salome synge med en dampfløjtes kraft og en lærkes sarthed og spille komedie som Thalias yndling. Ikke én i ensemblet må svigte, orkestret skal fra første trille være perfekt, dirigenten en Karajansk halvgud. Kort sagt, Richard
Strauss.
Som antydet stiller Mikael Melbyes iscenesættelse aktørerne over for yderligere prøvelser, logiske og kunstneriske urimeligheder, som efterhånden har udviklet sig til en særlig stilart i tidens teater, hvor det fortænkte og gemachte overtrumfer det pålydende.

Fejlcast?
Hvor dette sidste var på sin plads at tolke mere varsomt, er den nævnte syvslørsdans, som Melbye tværtimod for fuld scene lader udfolde sig
a la gymnastik for husmoder plus støttegruppe: 3 stks. professionel danserinde. Det sidste er Tina Kiberg ikke, ej heller strip-tease dansøse - skøn at skue i halvbar figur, men ikke af faget. Hvorfor, som det ofte er problematiseret i tidens løb, det var klogt at lade dansen afvikle sig som markering af en eller anden art. Spørgsmålet er imidlertid om Kiberg i det hele taget er den rette i rollen. En sympatisk og ugemen udstråling, en let spagfærdighed næsten distraktion i en i øvrigt smuk og smidig stemme samt i afleveringen af stoffet førte uundgåeligt tanken tilbage til Lone Koppels anderledes hårrejsende Salome på Det Kgl. Uundgåeligt, fordi Lone Koppel selv er på scenen i Århus, nu som den grumme mor Herodias - Salome i ældre udgave så det forslår, og så man uanset alle forestillinger om miljøets magt her tror på arvens betydning.
Herodes har ikke gener i det dansede monster, men er i samme slægt. Skruppelløshed har bragt denne mand til tops. I syngende stund kan han nyde frugterne af sine skurkestreger, men er vel ikke som i Stig Fogh Andersens runde skikkelse faldet i den grad af på den, at han går på folkekomedie. Hvor er den indre sammenhæng i denne skurk, der tumler rundt på scenen som et fjols i smoking og blomster i håret, og hvorfor har tyrannen ikke fået fjernet ruinen af reservepantheon fra sit eget paladsgulv?

Schønwandts tøven
Under gulvet går profeten, Jochanaan, som siden må lade livet fordi han nægter at se Salome. Greer Grimsleys baryton fylder, som den skal, men uden at spillet sandsynliggør en Kristusbebuder, snarere et ærbart fjols, som profeten ganske vist også kan og måske skal være. Jochanaan er ikke i moderne orange fangedragt og kortklippet, hvad der alt taget i betragtning måtte forventes, men i posepliseret nederdel, bar mave og langt hår. Skæg har profeten ikke, der må være barbermaskine i kælderen. Det afhuggede hoved er vellignende og blodigt, så det splatter. Tjah.
Schønwandt vokser fortsat som musiker. Hans spil er ægte og generøst, effektiv er han også. I denne Salome - mere end på cd'en fra i fjor - anes en usensuel tøven, der ikke klæder Strauss. Som om dirigenten er kommet i tvivl om historien undervejs. Kan man fortænke ham i dét.

*Richard Strauss: Salome. Den Jyske Opera i Musikhuset Aarhus. Instr. Mikael Melbye. Dir. Michael Schønwandt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her