Læsetid: 3 min.

Sandheden har ikke forsonet sorte og hvide

25. august 1999

Sandhedskommissionen var et forsøg på at forsone Sydafrikas splittede og adskilte befolkningsgrupper. Men er det lykkedes?

Forsoning
CAPE TOWN - Da Nelson Mandela og F. W. de Klerk forhandlede sig frem til en fredelig overgang til demokrati, undgik Sydafrika et blodbad.
Med et slag lød gongongen, som sluttede årtiers blodige boksekamp. Men hvordan skulle de kæmpende parter leve i fredelig sameksistens efter apartheid og fortidens forbrydelser.
Sydafrika valgte at have en sandhedskommission, som skulle gøre op med fortiden og forsone sorte og hvide. Kommissionen var en del af aftalen mellem Mandela og de Klerk, som skulle sikre, at hans folk ikke blev forfulgt for de forbrydelser, de havde begået under den lange borgerkrigslignende kamp mellem apartheidstaten og dens modstandere.
Sandhedskommissionen var en unik måde at forsøge at bearbejde fortidens konflikt. Den faldt i tråd med daværende præsident Nelson Mandelas tanker om tilgivelse og forsoning. Med Mandela i spidsen skulle sorte og hvide lære af fortidens grusomheder, tilgive hinanden og blive et folk.
Men er det lykkedes? De fleste er enige om, at kommissionen havde succes med at grave sandheden om en grusom fortid frem. Men der er stærkt delte meninger om, hvorvidt det fik sorte og hvide til at række hinanden hånden.
En undersøgelse, fortaget kort tid efter at kommissionen afleverede sin 3.500 sider lange rapport, siger, at næsten 70 procent af befolkningen ikke mener, at forholdet mellem racerne er blevet bedre.

Ledere svigtede
Mange har angrebet undersøgelsen. Andre peger på, at det er alt for tidligt at vurdere virkningen.
Den manglende hjælp til ofrene er en af de store sten på forsoningsvejen. En anden forhindring er de mange sydafrikanere, som nægtede at deltage i kommissionens arbejde. Blandt dem er mange politikere.
Keyser Nyatsumba, som er chefredaktør for avisen Daily Mail, siger, at de politiske ledere svigtede.
Da rapporten udkom protesterede både Sydafrikas nuværende præsident Thabo Mbeki og apartheidstatens sidste overhoved, F. W. de Klerk, mod de afsnit, der påstod, at deres partier havde været indblandet i forbrydelser.
Sandhedskommissionens formand Desmond Tutu forsøgte også, at få en række politiske ledere til symbolsk at sige undskyld på samme måde som eksempelvis den forhenværende tyske kansler Willie Brandt symbolsk sagde undskyld over for de polske jøder ved at lægge en krans.
Men Sydafrikas politikere vaskede hænder og var ikke interesserede i at undskylde.
"Lederne lod en enestående mulighed gå fra sig, som kunne have hjulpet forsoningsprocessen på vej. Det kunne have ændret Sydafrikas fremtid," siger Alex Boraine.

Social omfordeling
Han afviser dog, at kommissionen ikke har hjulpet forsoningen på vej.
"Forsoning som harmoni mellem sorte og hvide er det rene nonsens. Lad os se det i øjnene: De fleste hvide kan ikke lide og stoler ikke på sorte. Og på samme måde er de fleste sorte - ikke uden grund - dybt mistænksomme over for hvide. Men der er ingen grund til, at vi føler skyld over det, for det er et resultat af de skel, som blev skabt i vores samfund. Det er det, vi må se at komme væk fra," siger Boraine.
Han mener, at forsoning er en lang proces, som sandhedskommissionen kun startede.
For Dumisa Ntsebeza er det omsonst at tale om forsoning uden en social og økonomisk omformning af Sydafrika.
"Så længe der er en gabende forskel mellem dem, som har, og dem, som intet har, vil der være en krudttønde, der kan eksplodere ved den mindste provokation," siger han.
Tlhoki Mofeking fra The Centre for The Study of Violence and Reconciliationmener, at kommissionens største succes har været, at den har sat forsoningen på den offentlige dagsorden.
"Alle er i dag enige om behovet for forsoning. Så på det overordnede plan har kommissionen været en succes. Den har måske ikke ledt til forsoning. Men for mange ofre er alene det, at deres lidelse nu bliver anerkendt, utrolig vigtig," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her