Læsetid: 2 min.

Shirovs skarpe sovs

16. august 1999

Den lettiske stormester spiller højt spil i Las Vegas

Skak
Den mest interessante duel i 4. runde af skak-VM i Las Vegas var mødet Alexei Shirov og Nigel Short. Første parti mellem de to stormestre blev et af den slags, hvor kommentatorerne blev skeløjede af at studere hinandens analyser, for hvad i alverden skulle man dog mene om dette? - Shirov har hvid:
1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 dxe4 5.Sxe4 Le7 6.Lxf6 gxf6 7.Sf3 Sd7 8.Lc4 c5 9.0-0 0-0 10.Te1 Sb6 11.Lf1 cxd4 12.Sxd4 Kh8 13.c3 e5 14.Dh5 ...
Et overraskende officersoffer, der naturligvis ikke kan modtages umiddelbart på grund af 14. - exd4? 15.Sxf6 Lxf6 16.Ld3 - og matten på h7 kan ikke pareres. Alligevel spiller Shirov højt spil.
14. - Sd5 15.Tad1 exd4 16.Txd4 f5 17.Sg3 Lc5 18.Td2 Db6 19.De2 Sf6 20.De5 Kg8 21.h3 ...
Et træk, der indikerer, at Shirovs offer baserer sig lige så meget på intuition som på skarpe beregninger.
21. - Te8?
Dette træk er blevet kritiseret af flere eksperter, der i stedet har foreslået 21. - a5 eller 21. - Ld7. Nu ruller Shirovs kongeangreb for alvor:
22.Dxe8+ Sxe8 23.Txe8+ Kg7 ...
Short har dronning for tårn, men hvordan skal han udnytte det med Ta8 levende begravet?
24.b4! Dc6 25.Tdd8 Lb6 26.Tg8+ Kf6 27.Sh5+ Ke5 - en sjælden kongestilling i stormesterkredse - 28.Td3 Dh6 29.Le2 Dc1+ 30.Td1 Dxc3 31.Lf3 Le6 32.Txa8 Dxb4 33.Te8 Ld4 34.Td8 Lb6 35.a3 Da5 36.T8d2! - Short er færdig - f4 37.Lg4 Lc4 38.Te1+ Le3 39.Tdd1 Lb3 40.Tb1 Lc2 41.Tb4 f5 42.Lf3 Le4 43.fxe3 Lxf3 44.gxf3 Dxa3 45.Sxf4 b6 46.Td4 - og sort opgav.

Skak i Tivoli
På Schæffergården i Gentofte er man i fuld gang med Visa Grand Prix Finalen, der samtidig er Nordisk Mesterskab. De sidste fire runder spilles i dag og de næste tre dage fra klokken 13, og på fredag er præmieuddelingen i Tivoli kulminationen på en storstilet skakfest, der blandt andet omfatter simultanskak fra kl. 14 og skak med levende brikker kl. 16, hvorefter man kan opleve Bent Larsen spille i koncertsalen - hverken obo eller valdhorn, men skak, förstås. Fredag den 20. august er ikke tilfældigt valgt - man fejrer, at Nordisk Skakforbund fylder 100 år.
Men den seriøse del af festen er altså under afvikling i Gentofte med fjorten deltagere. Alt tyder på, at NM denne gang vindes af danskeren Sune Berg Hansen, nordmanden Simen Agdestein eller svenskeren Tiger Hillarp Persson. De to førstnævnte mødtes allerede i første runde med Sune som hvid:
Sune gav her to tårne for dronningen med:
21.Txd7 g4 22.Se1 Dxd7 23.Txd7 Kxd7 24.Sd3 c4 25.Sf4 Lc5 26.b4 cxb3 27.cxb3 b5 28.Dd3+ Kc8 29.Kf1 Lb6 30.Dd6 Lc7 31.Dc5 Tgf8 32.c4 Tf7 33.cxb5 axb5 34.Dxb5 Td7 35.a4 Le4 36.a5 Tf8 37.Dc5 Te8 38.Ke2 Lb7 39.Db5 Lb8 40.a6 Le4 41.f3 gxf3+ 42.gxf3 La8 43.h5! La7 44.Lh4 Lg1 45.Lf2 Lxf2 46.Kxf2 Tee7 47.Db6 Tc7 48.Sxe6 Tc2+ 49.Kg3 Te8 50.a7 Tc3 51.Da6+ Kd7 52.Sc5+ Txc5 53.Dd6+ - og nordmanden opgav.
Om Sunes afvikling var 'korrekt' eller ej, får stå hen. Stormesteren fra Helsingør er aldrig bleg for at tage en risiko, når han føler, at ideen bag den er sund. Og i denne situation må han have haft på fornemmelsen, at det aldrig ville lykkes Agdestein at få sine tårne i sving.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her