Læsetid: 5 min.

Sidste frist til Milosevic

20. august 1999

Kæmpedemonstration i Beograd kræver den serbiske leders afgang inden 15 dage "ellers vil vi gøre landet uregerligt", advarede oppositionsleder Zoran Djindjic.

Beograd - Efter godt to års pause var Beograd i aftes på ny omdannet til et lydinferna af fløjter, taktfaste råb 'Slobo, odlazi! (Slobo, gå din vej!) og skrattende taler i højtalere nogen hundrede meter væk.
Studenter med deres
t-shirts og badges, skolelærerne med fuldskæg og briller, kontorfolket, ølmaverne, alle var de her igen, samlet i hadet til én mand, som på denne lumre sommeraften blev stillet til regnskab for alle Serbiens ulykker i de seneste 10 år.

Skærpet tone
Men tonen var markant skærpet siden den 'fløjtende revolution' for to et halvt år siden. En af de mest fremtrædende oppositionsledere, Zoran Djindji, gav til de forsamlede over 100.000 menneskers begejstring - Milosevic 15 dage til at gå af. I modsat fald vil oppositionen "gøre Serbien uregerligt og blokere administrationen".
"Serbien vil ikke have mere med dig at gøre. Gå væk, før vi kommer og flytter dig," erklærede Djindji i en tale direkte henvendt til den serbiske leder, mens de udkommanderede sikkerhedsstyrker, 15.000 mand i alt bliver det sagt, forholdt sig passive.
Den serbiske ledelse forsøgte til det sidste at få folk til at blive hjemme fra demonstrationen. Således fik landets pensionister pludselig torsdag besked om, at de nu ville få udbetalt de pensioner, som de skulle have haft i april. Et forsøg på at få netop denne talrige pressionsgruppe, der ofte har demonstreret mod styret, til at holde sig hjemme.
Desuden bekræftede det regerende socialistpartis talsmand Ivica Dacic i går, at regeringen er parat til holde valg, hvis oppositionen kræver det: "Vi har aldrig været bange for valg. Der er vigtigere ting at tage sig til lige nu end at afholde valg, men hvis de andre politiske partier mener, at det er nødvendigt, så er vi parat," sagde Dacic.
Også regeringspartneren, det højrenationalistiske 'Radikale Parti', erklærede sig parat til valg.
"Lad oppositionen udpege en valgdag, og vi vil udskrive valg", erklærede partiets leder, Vojislav Seselj, på en pressekonference i går.
Ifølge en meningsmåling, foretaget af et førende meningmålingsinstitut og offentliggjort i går, vil Milosevic og hans allierede få 24 pct. af stemmerne, hvis der var valg nu, mens 40 pct. ville gå til oppositionen. Resten stemmer på regionale partier eller har ikke besluttet sig. Nyhedsbureauet Beta citerer kilder i socialistpartiet for, at valgudspillet er en del af en aftale med den moderate nationalist, Vuk Draskovic, der indtil april sad i regeringen, men nu er i opposition. Aftalen går på, at styret går med til hurtige valg, såfremt Draskovic undlader at støtte oppositionens krav om, at Milosevics regering skal gå af, og Jugoslavien ledes af en overgangsregering. Om forlydenet er rigtigt eller ej, kan ikke siges, men sikkert er det, at Vuc Draskovic, der skulle have været en af demonstrationens hovedtalere, i sidste øjeblik har meldt afbud.

Oppositionen afviser
En anden hovedtaler ved torsdagens demonstration, Nenad Canak, formand for Den Socialdemokratiske Liga, afviser overfor Information Milosevics valgudspil.
"Udspillet kommer, fordi Milosevic ved, at et hurtigt valg er hans eneste chance. Han vil have et valg, mens han endnu har fuld kontrol over både valgarrangementet og medierne. Især kontrollen med radio og tv er vigtig, fordi det i store områder på landet er de eneste nyhedsmedier. Desuden vil Milosevic have et valg, før vinteren for alvor sætter ind, og manglen på olie og elektricitet begynder at bide", siger Canak.
Canak siger til Information, at oppositionen ikke vil deltage i et valg, holdt på Milosevics betingelser".
"Jeg har ikke drøftet det igennem i mit eget parti og slet ikke i den øvrige opposition. Men min holdning er at der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at det overhovedet har mening at deltage i et valg".
"Oppositionen skal deltage i organiseringen af valget. Som Stalin vist nok har sagt: 'Det vigtige er ikke, hvordan folk stemmer, det vigtige er, hvordan vi tæller stemmer'. OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa red.) skal være til stede i tilstrækkeligt stort antal, til at de kan kontrollere valget. Endelig skal alle partier have lige adgang til radio og tv. Hvis ikke disse krav opfyldes, er valg nyttesløse". Canak regner det ikke for sandsynligt, at Milosevic går ind på oppositionens krav. Men han forudsiger, at kampen for regimets afgang optrappes i de kommende måneder.
"Folkemødet sender en besked til Milosevic. Og det er godt. Men herefter øges presset, regimet vil blive bekæmpet med alle ikke-voldelige metoder. Vi vil gøre regering og administration ude af stand til at regere ved alle former for civil ulydighed", siger Canak.

Benzinsælgersken
For den almindelige demonstrationsdeltager er det ikke politikernes mannøvrer, der interesserer, det er heller ikke Milosevic-styrets fire tabte krige eller 'tabet' af Kosovo, men det økonomiske sammenbrud der konkret mærkes i hver eneste husholdning hver eneste dag.
"Uh, jeg er så rasende, at jeg får gåsehud", siger Zivadinka Filipovic. Hun er en af de flere hundrede benzinsælgere, der dominerer gadebilledet lige omkring Beograd med deres kendetegn: en tragt eller benzindunk stillet op ved vejkanten. På grund af internationale sanktioner, der stadig er i kraft for olieprodukter, er benzinsmugling og - handel en indbringende affære.
"Jeg er 45 år, og har jeg nogen fremtid i det her land? Nej! Jeg er uddannet i afsætningsøkonomi fra handelsskolen. Og hvad får jeg 'afsat': smuglerbenzin som nogen, jeg ved ikke hvem, får smuglet over grænsen fra Ungarn eller Rumænien, som bliver afleveret til mig af nogen mænd, jeg ved ikke hvem. Og så står jeg her i skyggen af et træ for at holde heden ud og sælger benzin dagen lang, og den stinker, og lugten hænger i mit tøj. Og hver gang politiet kommer forbi, tager de en 10-liters dunk, og jeg lader dem gøre det, ellers bliver der problemer. Er det noget liv?".
Zivadinka Filipovic siger, at hun tjener 25 DM om dagen ved at sælge benzin - en markant modsætning til de 90 DM om måneden, hun tjente, da hun havde et normalt job. Så bør hun ikke være ganske godt tilfreds med tingenes unormale tilstand?
Hun sender mig et hvast blik: "Alt hvad jeg ønsker, er at bo i et normalt land, hvor man kan bruge den uddannelse, man har fået, hvor man har et arbejde, man interesserer sig for og får en løn, man kan eksisterer for. Og desuden tænker jeg ikke kun på mig selv!". Så pakker konen benzindunkene sammen, for hun skal til demonstration.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her