Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

13. august 1999

Flemming Østergaard
*Mens det børsnoterede fodboldfirma FC København gennemlever en elendig sæson med stor uro på de indre linjer, skovler aktieejerne penge ind. Ifølge B.T. har FCK-direktør Østergaard alene scoret knap 15 mio. kr. Hvad skal det ikke blive til, hvis de ansatte en skønne dag begynder at vinde?

Buster Douglas
*Sværvægteren, der var udset til at møde nyligt løsladte Mike Tyson i dennes comeback-kamp, er blevet vejet og fundet for tung. Douglas har en kampvægt på godt 150 kg, og nu er Tysons manager på jagt efter en anden modstander.

Javier Sotomayor
*Cubas dobbelte verdensmester i højdespring forsvarer ikke sin titel ved VM i atletik i Sevilla, fordi han skal opereres for brok. Sotomayor bragte sig i sidste uge i
fokus, da en dopingkontrol afslørede spor af kokain.

Paul Gascoigne
*Den engelske landstræner Kevin Keagan undersøger nu 'Gazza's seneste druktur. Tirsdag måtte Middlesbrough-spilleren, der flere gange har måtte lade sig indlægge for at behandle sit alkoholproblem, hjælpes hjem efter en fugtig tur i byen.

Wilson Kipketer
*Den danske 800 meterløber er favorit til VM-titlen ved verdensmesterskaberne i Sevilla i slutningen af
måneden. Onsdag satte Kipketer hele verdenseliten skakmat, da han sejrede på distancen i VM-generalprøven ved det såkaldte Weltklasse-stævne i Zürich. Sejren var samtidig danskerens femte ud af fem mulige
i Golden League-serien.

Mogens Krogh
*Trods 1-2-nederlaget til portugisiske Boavista onsdag, har Brøndby-spillerne ikke opgivet at kvalificere sig til Champions League via returkampen. "Vi skal huske på, at vi før har vendt et dårligt udgangspunkt fra hjemmebanen til samlet sejr over de to kampe - her tænker jeg selvfølgelig på den gang, vi tog til Karlsruhe og slog dem 5-0," siger målmand Mogens Krogh optimistisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her