Læsetid: 3 min.

Staten advares mod indgreb

17. august 1999

Staten bør ikke presse alt for firkantede modeller ned over sygehusene, for de kan sjældent fungere i praksis, påpeger professorer i sygehusdrift. De finder, at amterne er bedst til at styre det komplicerede væsen

Sundhedsministeriet bør ikke spille ud med firkantede modeller for, hvordan sygehusene bør drives, for de passer sjældent ind i den regionale virkelighed.
Det siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, på baggrund af den netop udsendte rapport fra Sundhedsministeriet, der anbefaler at nedlægge døgnberedskabet på mindre sygehuse.
"Forholdene i de enkelte amter er meget forskellige. Tænk bare på, at befolkningsunderlaget er meget ujævnt fordelt fra region til region. Derfor kan det være rigtigt at have vagtberedskab på et mindre sygehus i Vestjylland, men ikke i Stor-København," siger Kjeld Møller Pedersen.
Han ser ministeriets udspil som et forsøg at presse en om-organisering af sygehusvæsenet igennem fra centralt hold.
"Det er som om de glemmer, at amterne af egen drift gennem de seneste 10 til 20 år har nedlagt stribevis af sygehuse, samlet specialer på færre sygehuse og øget antallet af behandlinger. Bare her i Fyens Amt, hvor jeg selv sidder, har amtsrådet netop vedtaget at nedlægge tre små sygehuse," siger professoren.

Amterne mindst ringe
Han anser amterne for at være "de mindst ringe" til at drive sygehusvæsenet. Faktisk gør de det meget godt, siger han.
"Amterne har valgt forskellige modeller og tempo ud fra den politiske og praktiske virkelighed, og derfor passer centrale løsninger sjældent ind alle steder i landet," siger han.
Allerede i 1997 anbefalede en rapport fra Sygehuskommissionen, at sygehusene havde færre personer på vagt om natten - for så var der store penge at spare, og budskabet er nu gentaget i den seneste rapport fra Sundhedsministeriet. Men allerede dengang tog Københavns Amt affære.
"Vi har slet ikke opnået de besparelser, som kommissionen mente, der lå i at reducere og omdanne vagtberedskabet på sygehusene," siger planlægningschef Lars Kinnerup fra Københavns Amts sygehusdirektorat til Information.
Amtet sløjfede eller reducerede sidste år vagtberedskabet på nogle sygehuse, og selv om amtet endnu ikke er færdig med at evaluere resultatet, så kan planlægningschefen allerede nu konstatere, at gevinsten er beskeden.

Minimal besparelse
"Det lader til, at de enkelte sygehuse i forvejen har haft øje for, at vagtpersonalet ikke bare skulle vente passivt, når der ikke var akutte patienter. Derfor er den reelle besparelse minimal, og langt under de teoretiske beregninger," siger Lars Kinnerup.
Sundhedsministeriets forslag om at reducere vagtbelastningen på visse sygehuse bygger på en ministeriel kongstanke om, at der kun bør være et sygehus pr. 250.000 indbyggere.
"Men der findes ingen undersøgelser eller forskning, der godtgør, at større enheder øger kvaliteten og giver en bedre driftsøkonomi," siger Jes Søgaard, direktør for DSI-Institut for Sundhedsvæsen i København, til Information.
I det hele taget er de centrale myndigheder med til at skabe det noget misvisende billede af, at sygehusvæsenet drives dårligt og ineffektivt.
Det mener professor Frede Olesen fra forskningsenheden for Almen Medicin på Aarhus Universitet.
"Nok kan man finde områder, hvor sygehusene kunne fungere bedre, men et af de største problemer er, at personalet efterhånden tror, at de gør et dårligt stykke arbejde, fordi de hele tiden for det at vide," siger Frede Olesen til Information, som vurderer, at centrale udmeldinger om forkromede løsninger eller om at øge effektiviteten, virker modsat:
"De mange udspil tager gejsten ud af personale og ledelse, og det er en langt større hæmsko for sygehusvæsenet end spørgsmålet om, hvor stort vagtberedskabet bør være," mener han.

FAKTA
Færre på nattevagt
Der kan spares en milliard kroner om året ved at nedlægge døgnberedskabet på en række mindre sygehuse.
Det konkluderer en ny rapport fra Sundhedsministeriet.
Rapporten har vakt stor modstand i amterne. De peger på konkrete fejlberegninger og på, at rapporten ikke tager hensyn til forskellen i befolkningsunderlag fra amt til amt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her