Læsetid: 3 min.

En stor omvej værd

21. august 1999

Den dybe tallerken
Det forholder sig vist nok sådan her: Eiffeltårnet, Kanalrundfarten, Tivoli og Marcuspladsen i Venedig vil jeg gerne dele. Det er som om kø og trængsel ligefrem klæder dem. Men kirker og museer og steder som Himmelbjerget og Loch Ness vil jeg helst have for mig selv og måske et par af de nærmeste. Bevares, enkelte andre turister er i orden - mere sær er man vel heller ikke.
Irland hører til Himmelbjergskategorien, selv-opfindelsen af dette smørhul er en vigtig illusion. Når jeg overhovedet afslører mit noget asociale og inkonsekvente forhold til steder og medmennesker, er det kun for at forklare, hvorfor ruten for sommerens familietur til Irland blev, som den blev.
Med udgangspunkt i Dublins lufthavn kørte vi i lejet bil direkte til Donegal, det nordvestlige Irland, ad verdens længste omvej, forbi Shanagarry i den sydøstlige del af Cork i Sydirland. Sådan, klask, 350 km syd-syd-vestpå for et måltid mad og en overnatning, og så ellers med skyklapperne fastspændt (næsten) alt, hvad færdselsreglerne og småvejene kunne trække, godt 450 km nordpå i ét stræk. Alle de kilometer, bare fordi vi ikke ville dele.
Nogen havde nemlig fortalt os, at der i det sydlige Irland, navnlig langs den smukke kyst, er rigtig, rigtig mange turister om sommeren. Det skal nok passe. Men her bagefter, når jeg ser på Irlandskortet, forekommer vores eksklusive holdning mig noget latterlig. Mon ikke der havde været rigelig plads - også til os? Men bortset fra det noget ødsle kilometerforbrug er der nu ikke basis for fortrydelser af nogen art, for det var i alle henseener en dejlig tur.

Tilbage til den famøse omvej. Fluepapiregn eller ej, et ophold på Ballymaloe House i Shanagarry i County Cork måtte prøves, når nu vi var i landet. Stedet har i flere år stået højt på min ønskeseddel, det er en legende i irsk - og europæisk for den sags skyld - culinaria.
En velrenommeret restaurant i forbindelse med et yderst komfortablet hotel, eller omvendt, om man vil, indrettet i et gammelt herresæ-
de med passende park og påfugle. The Ballymaloe House drives af en familien Allen. Oprindelig med Mrs. Myrtel Allen på køkken-kommandobroen. Hun har imidlertid nu trukket sig tilbage og overladt roret til sin svigerdatter, Darina Allen.
Alle råvarer i restauranten kommer fra stedets store køkkenhave, det tilhørende landbrug og de nærliggende fiskerlejer. Alt i alt et driftigt familieforetagende, der emmer af entusiame og lyst til at beværte og bevæge.
Foretagenet omfatter også en kogeskole med en endnu større køkkenhave og en imponerende staude- og skærehave til. Skolen ligger syv minutters cykletur ad markveje fra hovedhuset.
I tidens tema-ånd holdes der her kurser i alt fra at gå på svampejagt og selv at dyrke krydderurter, til "Planlægningen af Det Perfekte Årtusindskifte-party" og "Det Brilliante Bryllup"(!!).
Der er megen perfekt og køn country living over hele menagen, men der er frem for alt betagende smukt, meget hyggeligt og forbavsende ægte.
Det er i sig selv en fornøjelse at bo og spise på et sted, hvor møblerne ikke er grimme, og der er ordentlig kunst på væggene. Familien Allens samling omfatter mange gode irske malere fra dette århundrede, bl.a Jack B. Yeats (ham med den berømte digterbror).
Vores ophold var kort, men koncentreret. Sidst på eftermiddagen - efter forgæves at have gennemkørt alle små mark- og biveje i nærheden - fandt vi stedet . Værelserne viste sig at ligge i den tidligere vognport - nydeligt og nænsomt istandsat. Når man har snuset til badesæben, åbnet det lille sysæt og prøveligget de store senge et øjeblik, gør koldt øl i gården sig godt. Især når det serveres under roser, jasmin og avet forfald. Guinness til nogle, og lager til de mere sarte af os. Et smukt og frønnet gammelt marmorbord og på fliserne under og omkring det lå resterne af de hestebønner til aftenmenu, som husets sønner netop havde bælget og pillet. Ferie og landliv serveret på et sølvfad.
Middagen indfriede forventningerne. Navnlig forretterne og desserterne, hvor den nærliggende køkkenhave spillede hovedrollen, står stærkt i errindringen.
Næste gang følger opskriften på en af måltidets perler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her