Læsetid: 3 min.

Svenske nazister optrapper

6. august 1999

Det svenske politi er under stigende pres for at gøre noget ved nazismen, der er blevet så voldelig i sit udtryk, at det har ændret debat-klimaet i Sverige

Desperation
Omkring klokken 10 mandag den 28. juni begynder journalisten Peter Karlsson og hans søn at pakke bilen, der holder lige over for sygehuset i Nacka ved Stockholm. De skal ud at bade. Kort efter, kl. 10.33, hører Karlssons samlever, Katarina Larsson, en voldsom eksplosion - en bombe er blevet udløst, da startnøglen blev drejet om.
Hun løber barfodet hen over glassplinterne på parkeringspladsen. Eksplosionen har blæst flere vinduer ud i ejendommen. Manden og sønnen er havnet på hver sin side af bilen. Hun skærer sig i fødderne, da hun løber frem og tilbage mellem dem.
Peter Karlsson bløder kraftigt, og også drengen har blod over hele ansigtet. Folk fra kvarteret strømmer til. Personale fra sygehuset tager sig af de kvæstede, og efter et stykke tid kommer en ambulancehelikopter. Manden føres til Karolinska Sjukhuset i Stockholm, sønnen til Astrid Lindgrens børnehos-pital. Moderen er stærkt chokeret.
Nærmere undersøgelser viser, at der formentlig har været placeret en bilbombe under parrets røde Renault. Politiet mener, at hensigten har været at dræbe. Forskellige vidneudssagn tyder på, at bilens døre kan have været åbne, og at det har været redningen.

Kortlagde nazisme
Journalisterne Peter Karlsson og Katarina Larsson har op gennem 1990'erne arbejdet på at kortlægge den svenske nazisme. Politiet undersøger alle muligheder, men mistanken rettes straks mod nazistiske grupper. Efter flere trusler var de to blevet udstyret med en af politiets såkaldte alarmpakker.
Både Karlsson og hans søn overlever og vil ifølge lægerne ikke få varige fysiske men. Ingen har påtaget sig ansvaret for attentatet, og ingen er endnu blevet anholdt i sagen.
Ovenstående bombeattentat var den anden forbrydelse på fire uger, der er blevet kædet sammen med nynazisme. I slutningen af maj blev to politimænd skudt ned og dræbt, da de standsede en bil nær Kisa, syd for Stockholm, efter et bankrøveri. To af de tre mænd, som blev tiltalt for mordet, havde forbindelser til landets største nynazistiske gruppe Nationalsocialistisk Front. Tre dage efter bomben i Nacka mod journalisten, eksploderede endnu en bombe under en bil og sårede to politibetjente i Malmø. Denne bombe blev i første omgang også sat i forbindelse med nazister, men nu skal gerningsmændene snarere findes i rockerkredse, vurderer politiet i Malmö.
Under alle omstændigheder har vold fra højreekstremistiske grupper taget en drejning fra de sædvanlige angreb på udlændinge på gaden til at være rettet mod systemet.
"Man betegner Sverige som et sikkert land, og vi har aldrig haft med bilbomber at gøre før," sagde vicedirektøren for det svenske sikkerhedspoliti, Margareta Linderoth efter angrebet.
"Tidligere har den ekstremistiske vold udspillet sig på gadeplan og været rettet mod udlændinge eller bøsser, ikke mod repræsentanter for 'systemet'."

Kræver handling
Det nye udtryk i nazisternes vold har fået flere aviser til at kræve, at den svenske tradition for at bekæmpe nazisme gennem modargumenter og debat må tages op til revision.
"Nazisterne forsøger at bringe deres fjender til tavshed. Det er vigtigt at slå igen," skrev tabloidavisen Expressen i en leder.
"Med politimordene og bomben mod journalisten og hans familie, er nazi-volden blevet optrappet fra et niveau, hvor det var rettet mod enkeltpersoner, til at være et angreb på samfundet og demokratiet. Nazi-truslen må tages seriøst," skrev Aftonbladet i sin leder.

Modsætninger
En lektor i politisk kultur på Stockholms universitet, der ønsker at være anonym, siger til den britiske avis The Guardian:
"Som land har vi været ekstreme i vort forsvar af både ytringsfriheden og beskyttelsen af minoriteter. Det har skabt nogle modsætninger. Man kan blive arresteret for at sige 'Sieg Heil', men ikke for på skrift at forsvare nazistiske ideer."
Lektoren hentyder til, at der i den svenske højesteret i 1996 faldt dom for, at brug af nazistiske slagord og symboler var en overtrædelse af racismeparagrafferne i Sverige, fordi der var en sammenhæng mellem at ytre nazistiske sympatier og en række over-greb på minoriteter. Det svenske politi begyndte derefter at fortolke reglerne benhårdt. Efter den svenske dom og politiets vilje til at håndhæve den, blev tilværelsen så be-sværlig for de omkring 1.500 svenske nazister, at de nu foretrækker at tage til Danmark for at marchere, sådan som man har tænkt sig at gøre igen i år, den 14. august.

Forrige artikler i serien om had og vold i det moderne samfund blev bragt 14., 15., 21., 23. og 29. juli samt 5. august. Hermed er serien slut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her