Læsetid: 11 min.

Tavshedens sammensværgelsei Pancevo

28. august 1999

18. april blev tre petrokemiske fabriksanlæg i den serbiske by Pancevo angrebet samtidig i, hvad der her kaldes NATO' kemiske krig. Ingen, og slet ikke styret i Beograd, tør sætte ord eller tal på følgerne. Så folk lever videre, fisker i floden og dyrker markerne

PANCEVO; SERBIEN - Klokken var ét om natten, og hvad Nenad Zivkovic så fra sin fjerdesals lejlighed var noget, han aldrig i sin vildeste fantasi ville have troet, han skulle se.
Nenad var som medstifter af Det Grønne Parti i Pancevo og journalist på den lokale ugeavis Pancevac mere end så mange andre i byen klar over, hvilken økologisk bombe, det petrokemiske kompleks fire kilometer uden for byen Pancevo udgjorde.
Han havde kæmpet sine kampe mod fabriksledelser og myndigheder om ulovlige udslip, forældede rensningsanlæg og manglende informationer og havde ofte, som så mange andre i byen, ønsket sig Tito-tiden planøkonomiske petro-helvede lagt øde.
Det var heller ikke første gang under NATO's luftkrig mod Serbien, at NATO-fly slog til mod mål i Pancevo, blandt andet var olieraffinaderiet fire kilometer uden for byen ramt flere gange.
Men denne nat, den 18. april, slog NATO til for alvor. Kl.01.00 ramte mindst seks raketter olieraffinaderiet, otte oliereservoirer blev ødelagt, 24.000 ton olie eller olieprodukter brændte, og 700 ton råolie løb ud.
Samtidig blev de nærliggende gødnings- og ammoniakfabrikker udbombede, og en række stærkt giftige substanser slap ud i luften og i Donau.
10 minutter efter lød et nyt kæmpe brag. Det var den petrokemiske fabrik, Hip, der blev ramt. En fuldtræffer ødelagde et reservoir med 1.200 ton af det stærkt giftige produkt VCM (Vinylklorid-monomer) og seks totankvogne med hver 30 ton VCM.
Vinden bar den nat ind over Pancevo, og i de næste fem dage var byen indhyllet i sort røg fra de brændende olietanke. Regnen, der kom ned fra himlen, efterlod et slimet sort lag på alle overflader.
Hvad ingen kunne mærke var, at det usynlige og lugtfrie, men stærkt giftige og kræftfremkaldende VCM var sluppet ud i luften over Pancevo i en koncentration, der angiveligt oversteg den tilladte jugoslaviske grænse 10.600 gange. (i Vesteuropa og USA er den tilladte mængde lig nul).
Myndighederne slog alarm, det blev forbudt at fiske i både Donau og bifloden Tamis, og folk blev advaret mod at spise den lokale produktion af salat, spinat, løg og tomater.
40.000 af Pancevos 100.000 indbyggere tog deres egen forholdsregel, de flygtede til slægtninge eller venner andetsteds i Serbien, og mange blev væk under hele krigen.
Men for Nemad forblev NATO-angrebet et stort mysterium. "Jeg har bekæmpet Milosevic, og hvad han står for hele mit voksne liv. Jeg kan forstå, at NATO retter angreb mod militære mål. Men at angribe tre gigantiske petrokemiske fabriksanlæg tæt på befolkede områder og tæt på millionbyen Beograd, det forstår jeg ikke, at nogen kan beslutte. Det er kemisk krigsførelse mod mennesker."

Et Bhopal ved Donau
Slobodan Krasulja, direktør for udvikling og investering på gødningfabrikskomplekset Azotara, takker sin skaber for, at han allerede, da NATO's flyangreb begyndte den 24. marts, fik den tanke, at gødningfabrikken kunne udgøre et mål.
Han traf derfor beslutning om, at fabriksanlæggets tank med 9.600 ton flydende ammoniak skulle tømmes og ammoniakken gemmes væk. Nu, flere måneder efter krigen, viser Krasulja, hvordan raketsplinter flere steder har slået hul i tanken.
"Det ville have skabt en Bhopal-katastrofe her ved Donau. Men de ville jo nok have kaldt det 'collateral damage'," siger direktøren galgenhumoristisk.
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro om de folk, der iværksatte dette her. Havde de ramt tanken med indhold i, sad vi ikke her og talte om 'konsekvenser for miljøet'. Alt ville være lagt øde."
- Det ville have været nødvendigt, at evakuere Pancevo?
Direktør Krasulja ser træt ud.
"Det ville formentligt have været nødvendigt at evakuere Beograd."

'Vi skyller æblerne'
Dengang i 1960'erne fik Jugoslaviens kommunistiske magthavere den idé at placere et petrokemisk industrikompleks, bestående af et olieraffinaderi, en petrokemisk industri til fremstilling af bl.a. plast og en gødningfabrik her fire kilometer uden for Pancevo - med let adgang for arbejdskraft og med tilsvarende let afløb til spildevand til den altfortærende Donau. Et kloster lå i vejen, og end ikke datidens ateistiske magthavere turde sætte sig op mod gejstligheden, så olieraffinaderiet blev simpelthen bygget uden om klosteret.
Heller ikke landsbyen Starcevo lod sig uden videre flytte - med det resultat, at landsbyens marker og huse nu ligger klods op af raffinaderiets industrikompleks.
Det var således fra første parket, at landsbykvinden Jasmina Djurisic overværede bombardementet af raffinaderiet - i øvrigt kun tre dage før, Milosevic skrev under på aftalen om Kosovo.
"Det var klokken 23, og min mand var gået i seng, da vi hørte flyene. De smed tre bomber, og hele huset rystede. Der var ikke tid til at løbe i dækning. I dagene derefter var alt dækket af røg. Der var sort sod på tomater og grøntsager, og det var ikke til at vaske af. Det varede syv dage, før røgskyen forsvandt."
Nu er alt tilsyneladende tilbage ved det normale - hvis man ser bort fra naboskabet med et bombet olieraffinaderi. Solen skinner, majsen står gul, snart parat til at blive høstet. Og høstet bliver der.
"Vi må leve af det, vi har. Det er svært nok at eksistere, som det er, og vi har ikke råd til at købe mad andre steder fra. Vi skyller æblerne og grøntsagerne ekstra grundigt," siger Jasmina Djurisic.
I øvrigt har Jasmina Djurisic vænnet sig til, at olieraffinaderiet ligger, hvor det gør, og familien har ikke tænkt på at flytte. "Og desuden arbejder min mand der."

Bedste råd: Forlad byen!
"Helt ærligt: Vi kender ikke konsekvenserne af NATO's ødelæggelser."
Det 'helt ærlige' svar kommer fra Pancevo's viceborgmester, Vojislav Tomic.
"Det er vel første gang i krigshistorien, at et stort kemisk industrikompleks tæt på beboede områder direkte er målet for et militært angreb. Vi havde ikke forestillet os noget sådant. Og da vi ikke forestillede os, at det kunne ske, tog vi heller ingen forholdsregler."
Der er laboratorier i Beograd, der får målinger af udslip direkte fra virksomhederne selv, men siden de første dages advarsler, har Pancevos administration intet hørt.
"Værdierne ligger inden for det acceptable, er det eneste vi får at vide. Ingen detaljer," siger viceborgmesteren, hvis kommunale administration ikke selv råder over hverken måleudstyr eller fagfolk til at foretage de nødvendige løbende målinger.
Tomic er stærkt kritisk både overfor Milosevics regering og over for Vesten. Pancevo er en oppositionsby - en af de eneste byer i landet, hvor de to konkurrerende oppositionspartier Vuk Draskovic's 'Bevægelsen for Serbisk Fornyelse' og Zoran Djindjic's demokratiske parti arbejder sammen. Han mener, at Beograd med vilje tilbageholder oplysninger til oppositionsbyerne.
Af mangel på konkret viden har byrådet heller intet grundlag for at udstede advarsler og påbud til folk om, hvad man skal spise, og hvor man ikke skal bade eller fiske.
"Som vores borgmester plejer at sige: Den bedste forholdsregel er at forlade byen. Men hvor skal vi tage hen? Til København?"

Kæmper mod tavshed
I Beograd, 20 kilometer fra Pancevo, kæmper folk som Dusan Vasiljevic, formand for miljøorganisationen Det Grønne Bord for at prøve at samle et billede af, hvilke konsekvenser NATO's luftkrig har haft - og navnlig vil få - for befolkningen i Serbien.
Det er ikke let. Vasiljevic føler, at han er oppe mod to mægtige modstandere.
"Der er, efter de oplysninger vi har kunnet samle, spredt ca. 135.000 ton kemiske substanser over hele Jugoslavien under den to en halv måned lange krig. FN sender et hold bestående af 13 eksperter hertil, som ved hjælp af to mobile laboratorier skal afdække problemerne i løbet af 10 dage. Enhver kan sige sig selv, at det ikke er sket."
Vasiljevic mener, at FN's undersøgelse, der konkluderede, at "der var særligt udsatte steder, men ingen økologisk katastrofe", bevidst har undgået spørgsmål, der "kan få fingeren til at pege anklagende på NATO." Blandt andet spørgsmålet om radioaktiv forurening fra NATO's uran-bestykkede granater.
På den anden side kæmper Vasiljevic og hans folk mod det serbiske regime, som ikke offentliggør resultatet af de målinger, der rent faktisk foretages.
"Det er der to årsager til - ud over den simple, at regeringen, i dette tilfælde som i alle andre, er ligeglade med, hvordan folk har det."
"Hvis regeringen sagde sandheden - f.eks. at jorden omkring Pancevo slet ikke burde dyrkes - så var den forpligtet til også at anvise løsninger på det problem. Det vil koste enorme summer, som den ikke har."
"Desuden passer det ikke ind i den officielle ideologi: At det er Serbien, der kom sejrrigt ud af Kosovo-krigen, hvis man samtidig indrømmer, at landet er forgiftet."
Den viden, Det Grønne Bord samler, får man fra internationale kilder, fra de oplysninger som de serbiske myndigheder har frigivet samt uofficielt fra en række af de forskere, som arbejder med målingerne og mener, at oplysningerne skal frem.

Alfa-stråling
Dusan Vasiljevic kan diske op med en lang række af miljøkonsekvenser fra NATO's 35.219 flytogter over Jugoslavien.
Men blandt de mange bekymringsværdige fakta er der én forureningskilde, han mener bør have større international opmærksomhed: Den radioaktive forurening, som NATO's brug af 'forarmet uran' i granater og raketter har givet.
Den forarmede uran bruges for at give granaterne større massefylde og dermed bedre gennemtrængningskraft. Men når granaten eksploderer, forstøves uran til en radioaktiv tåge, som kan spredes over 10 kilometer fra nedslaget. Radioaktiviteten består bl.a. af såkaldte alfa-partikler, der er særdeles giftige overfor levende væv og kan indtages ved vejrtrækning, ved at spise forurenet mad eller drikke forurenet vand.
Vasiljevic frygter, at Jugoslavien vil opleve en stærk stigning i antallet af kræfttilfælde og genetiske deformationer i de næste år. Der er - ifølge hans overbevisninger - smidt ca. 15.000 ton bomber over Jugoslavien, hvilket betyder, at der er spredt fra 30-40 ton forarmet uran.
Dusan Vasiljevic har en opfordring til de i det internationale samfund, der vil støtte den almindelige serber:
"Enhver støtte til regimet er spild af penge, men send mobile laboratorier og måleudstyr til de 40 lokale administrationer i Serbien, der ikke er på regimets hænder. Vi har eksperterne, men vi mangler udstyr. Det må være rimeligt at bede om, at I hjælper os med at få klarhed over, hvad NATO har påført os."

Stemplet i Pancevo
Tilbage i Pancevo: Nadja, en ca. 35-årig kvinde, der tidligere ernærede sig ved at give private engelsk-kurser, men nu har mistet sit levebrød, fordi ingen længere ønsker at lære engelsk, fortæller, at familien ønsker at emigrere til Canada.
"Her i Pancevo lever vi alle, som om intet var sket. Vi bader i floden, selv om vi ved, at der er sluppet otte ton bly ud i den. Vi spiser fisk hentet direkte fra floden. Vi gør alt det, vi plejer at gøre. Men ind imellem slår bevidstheden til, og vi bliver hysteriske over ingenting."
"Forleden sad jeg og talte med min mand om at slippe væk herfra - til et sted, hvor ingen kender os. Vi talte om vores døtre på otte og fem år - har de nogensinde en chance for at blive gift her? Hvem vil gifte sig med en fra Pancevo?"

Fakta - Industrielle mål i Jugoslavien før 5. juni 1999
1. Gødningfabrik (Kvælstof-forarbejdningsanlæg),
Pancevo
2. 'Zastava' bilfabrik i Kragujevac
3. Petrokemisk industri, 'DP HIP PETROHEMIJA ',
Pancevo
4. Olieraffinaderi i Pancevo
5. Olieraffinaderi i Novi Sad
6. 'Krusik', virksomhed i Valjevo
7. Brændstofdepot i Lipovica, som forårsagede
kæmpe skovbrand i Lipovica
8. 'Beopetrol' brændstofdepot i Beograd
9. 'Beopetrol' brændstofdepot i Bogutovac
10. Brændstofdepot for centralvarmeanlæg i Novi
Beograd
11. Kemisk industrianlæg 'Pra Iskra' i Baric
12. 'Sartid' destilleri, Smederevo
13. Brændstofdepot i Prahovo
14. RTB, Mine- og jernværkskompleks
15. 'Jugopetrol' depot i Smederevo
16. Termoelektrisk kraftværk/forarbejdnings-
anlæg i Novi Sad
17. 'Jugopetrol' depot i Sombor
18. Brændstofdepot 'Nallagas promet', 10 km fra
Sombor
19. 'Naftagas' brændstofdepot mellem Conoplja
og Kljaicevo
20. 'Beopetrol'brændstofdepot i Pristina
21. 'Jugopetrol' brændstofdepot i Pristina
22. 'Jugopetrol' benzinstation i Pristina
23. Brændstofdepot i Gruza næt Kragujevac
24. PIK 'Kopaonik' i Kursumlija - agroindustrielt
kompleks
25. PIK 'Mladost' i Gnjilane - agroindustrielt
kompleks
26. Landbrugskompleks 'Malizgan' i Dolac
27. Landbrugskompleks 'Djuro' i Kula
28. Landbrugs- og fødevarebearbejdningsanlæg
og et kvægbrug med 220 malkekøer, 'Pester' i
Sjenica
29. Elforsyningsnet i Kolubara
30. Elforsyningsnet i Kostolac
31. Elforsyningsnet TENT-Obrenovac
32. Vandforsyningsrør (Novi Sad, Zemun etc.)
33. 'Zdravlje' medicinalvareindustri i Leskovac
34. Medicinalvarefirma 'Velafarm' i Nis
35. 'Sloboda' produktion af husholdnings-
maskiner, Cacak
36. 'Din' tobaksindustri i Nis
37. 'Div' Cigaretfabrik i Vranje
38. Produktionslinje på tobakfabrikken i Nis
39. 'Elektrotehna' lager i Nis
40. Fødevareopbevaringsfaciliteter 'Fidelinka' i
Nis
41. '14 Oktobar' maskinfabrik i Krusevac
42. Metalfabrik 'Metalac' i Kursumlija
43. 'Ciklonizacija' i Novi Sad
44. 'Technogas' I Novi Sad - produktion af tekniske
gasarter
45. 'Novograp' i Novi Sad, byggefirma
46. 'Gumins' i Novi Sad
47. 'Albus' i Novi Sad - kemisk anlæg
48. 'Petar Drapsin' i Novi Sad
49. 'Motins' i Novi Sad
50. 'Izolacija' I Novi Sad - ingeniørselskab
51. 'Novokabel' i Novi Sad - kabelfabrik
52. 'Istra' beslagfabrik i Kula
53. Flodhavnen i Rogojevo
54. 'Nova Jugoslavija' kopimaskiner i Vranje
55. 'Simpo' Møbelfabrik i Vranje
56. Tekstilindustri 'Jumko' i Vranje
57. Træforarbejdningsfabrik '27. November' i Raska
58. Plasttubefabrik i Urosevac
59. 'Milan Blagojevic' kemisk anlæg i Lucani
60. Plastikfabrik i Pristina
61. Støddæmperfabrik i Pristina
62. Bomuldsgarnsfabrik i Pristina
63. Overfladekulmine i'Belacevac'
64. 'Binacka Morava' hydrokonstruktionsfirma i
Gnjilane
65. Cigaretfabrik i Gnjilane
66. Batterifabrik i Gnjilane
67. Industrielt kompleks 'Industrija Motora
Rakovica' i Rakovica
68. 'Dijana' skofabrik i Sremska Mitrovica
69. Maskinfabrik i Rakovica
70. Fabrikken 'Jugostroj' i Rakovica - industrikøle
skabe
71. Fabrikken 'Frigostroj' i Rakovica - industrikøle
skabe
72. 'Lola Utva' landbrugsflyfabrik i Pancevo
73. 'Elektronska industrija' fabrik i Nis
74. 'Jastrebac' maskinindustri i Nis
75. Jernbanefaciliteter i Nis
76. Depot for byggemateriale 'Ogrev Invest' i Nis
77. Varelager 'Kopaonik' i Nis
78. Industrifaciliteter i Vrbas
79. Maskinindustri i Nis
80. Kontorbygninger i firmaet 'So Produkt' i Nis
81. Fabrik for indfarvning og lakering 'Pomoravlje' i
Nis
82. Fabrik for indfarvning og lakering 'Limit Duga' i
Prizren
83. Lagerbygning 'Energogas' i Nis
84. Kraftværk, 'Naftagas' i Cacak
85. 'Energogas' kraftværk ved Jagodina
86. Brændstofdepot i Gruza ved Kragujevac
87. Landbrugskompleks 'Majevica' ved Sombor
88. Landbrugskompleks 'Progres' i Prizren
89. Plantage 'Voenjac plataza' i Urosevac
90. Teknisk værksted i Cacak
91. Fabrik for termoteknisk udstyr 'Cep' i Cacak
92. Fabrik 'Radioton' i Lipljan
93. Gummiindustri 'Rekord' i Beograd
94. 'Zastava'-gruppen i Kragujevac
95. Værktøjsfabrik i Cacak
96. Tekstilfabrik 'Kosovka' Kosovo Polje
97. Tekstilfabrik 'Titeks' i Murino
98. Tekstilfabrik 'Trikortaza' i Raska
99. Metalarbejde 'Feronikl' i Glogovac
100. Virksomhed 'Trajal' i Krusevac
101. Firma 'Betonjerka' i Nis
102. Fabrik 'Jugotchnika' i Nis
103. Kødindustri 'Juhor' i Jagodina
104. Sektion af 'Hidrotechnika' virksomhed i Cacak
105. 'Ramiz Sadikn' firma i Prizren

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu