Læsetid: 4 min.

'Det blev undersøgt til bunds'

24. august 1999

Frank Poulsen, tidligere leder af kommissions-domstolen i Hetler-sagen, mener ikke, at han var for lidt vedholdende i 1977-78

Den militære anklager, vicegeneralauditør Niels Christiansen, har i 1998-99 haft lettere ved at få sandheden frem, end daværende landsdommer Frank Poulsen havde, da han i 1977-78 var leder af kommissionsdomstolen i Hetler-sagen.
"Ingen, der var med dengang, er i klemme i dag," forklarer Frank Poulsen. Han har på Informations opfordring stiftet bekendtskab med den auditørrapport, der blev offentliggjort for en uge siden. Rapporten sammenfatter auditørens undersøgelse af den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Erik Fournais' "tjenstligt ukorrekte" udlevering af personlige oplysninger om bestyrelsesmedlemmer i Militærnægterforeningen til den konservative politiker Knud Østergaard.
1970'ernes Hetler-sag handlede om FE's brug af højreekstremisten Hans Hetler i tjenestens overvågning af den danske venstrefløj. Frank Poulsens undersøgelse i 1977-78 og Niels Christiansens i 1998-99 beskæftiger sig i høj grad med de samme begivenheder, men når til forskellige konklusioner.

Vidnet Ulrik Schmidt
Et hovedvidne i Hetler-sagen var den tidligere kaptajnløjtnant Ulrik Schmidt, der i begyndelsen af 1970'erne var FE's sagsbehandler på området "nedbrydende virksomhed". Ved kommissionsdomstolens undersøgelse i 1977 fortalte Ulrik Schmidt, at det var nødvendigt for FE at aflytte Militærnægterforeningens generalforsamling i september 1970, fordi foreningen skulle diskutere en ny strategi. Den gik angiveligt ud på, at værnepligtige skulle gå ind i militæret som "politiske soldater" og forsøge at nedbryde forsvaret indefra. Forsynet med disse oplysninger fandt Frank Poulsen i 1977 "ikke fornødent grundlag for at anfægte det skøn, der er udøvet af FE", da det blev besluttet at aflytte militærnægterne med Hans Hetlers hjælp.
Men auditøren er nu - blandt andet ved afhøring af tidligere militærnægtere - nået frem til, at tanken om "politiske soldater" slet ikke var på dagsordenen i Militærnægterforeningen i 1970. Auditøren konstaterer, at Ulrik Schmidts vidneudsagn var "objektivt set ikke korrekt".
Dermed forsvinder grundlaget for Frank Poulsens accept af aflytningsoperationen.

Ikke et hovedpunkt
Men Frank Poulsen mener i dag ikke, at han burde have afhørt nogle af de tidligere militærnægtere for på den måde at kunne konstatere, at Ulrik Schmidt ikke talte sandt:
"For det første var det ikke et hovedpunkt i min undersøgelse, og for det andet afhørte jeg embedsmændene under vidnepligt, og man måtte formode, at de sagde sandheden. Og det har Ulrik Schmidt så ikke gjort på det punkt," siger Frank Poulsen.
- Vurderede du dengang Ulrik Schmidt som et troværdigt vidne?
"Jeg har ikke vurderet ham som utroværdig. Det havde jeg ikke grund til."
- Men det, at han entrerer med en person som Hans Hetler, kunne vel sætte spørgsmålstegn ved hans dømmekraft?
"Jeg havde en negativ vurdering af det. Og jeg havde måske også en negativ vurdering af hans dømmekraft. Men det betyder ikke, at jeg havde en negativ vurdering af hans troværdighed."
- Det faktum, at FE vælger at aflytte et møde i Militærnægterforeningen, er vel tæt på kerneområdet af det, du skulle undersøge i 1977-78?
"Undersøgelsen drejede sig om registrering - ikke om metoder til rumaflytning og sådan noget. Men det er da klart, at det spillede ind. Ellers havde jeg jo ikke overhovedet været inde på det. Det blev da også undersøgt. Og jeg mener, det blev undersøgt til bunds, men så blev der altså givet en fejlagtig forklaring."

Prekær sag
- Man kan vel ikke sige, at det blev "undersøgt til bunds", hvis du ikke også afhørte militærnægterne?
"Det kan du sige, men du kan også sige, at netop i en så prekær sag afhører man måske ikke lige dem, det drejer sig om," siger Frank Poulsen.
Han peger på, at en afhøring af militærnægterne kunne have skabt unødig opmærksomhed om sagen, men understreger, at han ikke i dag husker sine konkrete overvejelser.
Et vigtigt punkt i undersøgelsen i 1977-78 var FE's brug af den såkaldte E 1013-blanket, der blev brugt til at notere oplysninger om organisationer, der som Militærnægterforeningen blev mistænkt for at stå bag "nedbrydende virksomhed".
Frank Poulsen konkluderede i 1977, at det ikke kunne "anses for godtgjort", at FE-chef Erik Fournais kendte til E 1013-blanketten. Men vicegeneralauditør Niels Christiansen konkluderer i sin rapport, at det er "sandsynligt", at de oplysninger, som Erik Fournais videregav til Knud Østergaard, kom fra E 1013-blanketterne.
Samtidig har en række tidligere FE-medarbejdere - blandt andet Ulrik Schmidt - sagt, at de ikke har haft noget at gøre med Fournais' brev til Knud Østergaard.
"Det kunne tyde på, at Fournais kendte E 1013-blanketterne," siger Frank Poulsen.
- Kunne du være gået hårdere til vidnerne og dermed have fået flere oplysninger frem?
"Man kan vist om enhver sag sige, at hvis man var strengere, fik man muligvis mere frem. Hvis man brugte tortur, hvad man gør i visse lande, får man muligvis mere frem end ved ikke at bruge tortur. Det er et skøn, og jeg brugte ikke tortur."
- Nu er der vel ingen grund til at tro, at auditøren har brugt tortur?
"Nejda. Men man kan roligt sige, at der er sket noget i mellemtiden. Det er nemmere at få sandheden frem nu. Selvfølgelig er det sværere, fordi der er gået længere tid. Men det er blevet nemmere, fordi ingen, der var med dengang, er i klemme i dag. Fournais er ved at at være 80 år og kan være bedøvende ligeglad. Og det kan alle vi andre også."
- Kan man ikke sige, at auditøren har været mere ihærdig end du?
"Det mener jeg jo ikke. Jeg mener faktisk, at vi var ihærdige," siger Frank Poulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu