Læsetid: 2 min.

Vælgerne ligeglade med K-krisen

5. august 1999

Vælgerne er ligeglade med personkrigen hos de konservative,
men mediernes dramatisering fjerner interessen fra det politiske indhold

Når Bendt Bendtsen i dag indtager den konservative tronstol, vil vælgernes blikke være rettet mod hans person frem for på, hvilken politik han vil føre. Mediernes dramatisering af den seneste persondyst i det konfliktramte parti har totalt manglet politisk indhold, vurderer valgforsker, lektor Johannes Andersen, Aalborg Universitet.
Han vurderer, at politik er blevet perifert for vælgerne, og at mediernes fokusering på personer bærer en del af ansvaret.
"Bendt Bendtsen er ikke nogen fremtrædende politisk personlighed. Der er næppe nogen, der drømmer om, at han bliver statsminister," siger Johannes Andersen til Information. Han mener, at vælgerne blot tager udskiftningen i den konservative ledelse til efterretning.
"I stedet for at blive frustrerede over personstridighederne tænker vælgerne snarere 'lad dem dog,'" siger Johannes Andersen.
De interne kampe - først i Socialdemokratiet og senest hos de konservative - har betydet, at vælgerne har mistet autoritetstroen over for politikerne, mener han.
Den folkelige politiske aktivitet har skrantet længe, og ifølge Johannes Andersen er der generelt en faldende interesse for politik i befolkningen. Engagementet i politik og samfundsdiskussioner er - ligesom forventningerne til politikerne - ikke så store, som de har været.
Med en vælgertilslutning, der ved det seneste valg i 1998 var nede på 8,5 procent mod 24,8 procent i partiets storhedstid i midten af firserne, er det relativt få mennesker, der føler sig direkte berørt af den aktuelle konflikt i Det Konservative Folkeparti. Det er derfor ikke kun den konservative krigsførelse, der er årsag til den dalende politiske interesse, men det har næppe været stimulerende for engagementet, understreger Johannes Andersen.
Han tillægger medierne en væsentlig del af skylden for den politiske afmatning i befolkningen og mener, at de seneste dages massive dækning af de konservative intriger er et godt eksempel.
"Medierne identificerer i stigende grad politik med personer, og den form for mediedækning er med til at få interessen for politik til at dale," siger Johannes Andersen.

Ren underholdning
Journalist og kommunikationsekspert Michael Kristiansen er enig.
"Læserne opfatter det som ren underholdning, og det er også den måde, det bliver præsenteret på i pressen. Berlingske Tidende undgik nærmest at skrive noget om den konservative krise i 70'erne, fordi de ikke ville puste til ilden. I dag er de førende i dækningen af et rent personopgør. Det er i bund og grund en uinteressant konflikt, som man gør til et drama. Der er ingen politik i den konflikt".
Ifølge Michael Kristiansen er den politiske journalistik ikke fulgt med den politiske udvikling. Han mener ikke, at det er så interessant at have en masse journalister siddende på Christiansborg, fordi meget politik i dag foregår uden for murene.
"Politikere og journalister har buret sig inde på 'Borgen', hvor de taler et bestemt sprog, som den almindelige læser ikke forstår."
Et andet problem er den nye journalistiske disciplin - den såkaldte rundringning. Som et eksempel nævner Michael Kristiansen, at Berlingske Tidende forleden havde ringet rundt til 21 konservative kredsformænd for at høre, om der stadig var opbakning til Poul Andreassen.
"Det er umuligt for læserne at vurdere pålideligheden af den slags. De kan ikke se, hvad de skal bruge det til," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her