Læsetid: 2 min.

Vandmiljøplan II halter

11. august 1999

Stærkt stigende priser på landbrugsjord afholder landmænd fra at afgive arealer til våde enge - flere amter forudser problemer med at opfylde Vandmiljøplanen

Amterne kan få meget svært ved at få etableret de 16.000 hektar våde enge, som udgør en væsentlig del af den Vandmiljøplan II, et stort flertal i Folketinget vedtog sidste år.
"De stærkt stigende jordpriser kan gøre det meget vanskeligt for os at få tilstrækkeligt med landbrugsjord, som vi kan omlægge til vådområder," siger biolog Henning Hermansen, der har ansvaret for at få etableret våde enge i Århus Amt.
Amtet har blandt andet opgivet at inddrage et landbrugsområde ved Skanderborg, fordi de berørte landmænd kom med indsigelser over, at myndighedernes kompensation på gennemsnitlig 25.000 kroner per hektar ligger langt under jordens stærkt stigende handelsværdi. Den er i øjeblikket tre til fire gange højere for god landbrugsjord.
"Det skal nok lykkes amterne at få arealer for de 25.000 kr., men når de kommer til at skulle have den gode landbrugsjord, så rækker beløbet slet ikke," siger Landboforeningernes viceformand Hans Bang-Hansen.

Ikke kimet ned
Landbrugets top har selv anbefalet våde enge, som en løsning til at reducere landbrugenes udvaskning af kvælstof, og landbruget har samtidig lovet at spille aktivt med i at nå målet med 16.000 hektar vådområder inden år 2003. Ikke mindst fordi alternativet hedder afgifter på gødning.
Men det kniber med villigheden, når den enkelte landmand skal tage jord ud af sin egen drift, viser amternes foreløbige erfaringer.
Fagtidsskriftet Maskinbladet har foretaget en rundspørge til samtlige amter, og herfra lyder det næsten samstemmende, at de forudser problemer med at få landmænd til at sælge deres arealer.
Amterne har udpeget omkring 120.000 hektar egnede arealer til vådområder i deres regionplaner, og herfra skal kun de 16.000 hektar realiseres, gerne ved frivillig henvendelse fra landmændene selv.
"Men det er ikke sådan, at vi bliver kimet ned," som projektkoordinator i Ribe Amt, Jan Pedersen, siger til Maskinbladet.

Lille miljøeffekt
Landbrugsforsker, docent Johannes Michelsen fra Syddansk Universitet, forudser, at det i overvejende grad bliver græsmarker og andre mindre miljøbelastende arealer, som landmændene er villige til at afgive.
"Men derved opnås ikke den samme reduktion i kvælstofudledningen, som våde enge etableret i stedet for intensiv produktion kunne give," påpeger landbrugsforskeren over for Information. Han tvivler på, at højere kompensation til landmændene i sig selv kan skaffe flere arealer.
"De fleste landmænd afgiver nødigt jord næsten uanset prisen, og det vil desuden være en skrue uden ende at hæve priserne," mener Johannes Michelsen, der generelt finder ordningen med våde enge - som bare i administration sluger 20 mio. offentlige kroner årligt - meget dyr. Dertil kommer kompensationen til landmændene.
"Landbrugsorganisationerne bør nok i stedet gøre mere for at forklare de enkelte landmand, at hvis de ikke bidrager til at opfylde planen om våde enge, så er alternativet afgifter på gødning, som der står i Vandmiljøplanen," siger landbrugsforskeren.
Amterne kan i sidste ende ekspropriere landbrugsjord for at få egnede arealer.
"Men det er ikke en løsning som amtspolitikerne umiddelbart finder rigtig at gribe til," siger biolog Henning Hermansen fra Århus Amt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her