Læsetid: 6 min.

Vejen frem for naturfag?

9. august 1999

IT baner vejen for nye og mere autentiske former for praktisk arbejde i folkeskolen. Solformørkelsen er temaet i et stort udviklingsprojekt inden for naturfagene

Solformørkelse
Rønne, onsdag den 11. august 1999 kl. 11.00. Der er hektisk aktivitet på en af byens fire skoler. Tre elever fra 5. klasse arbejder med prismekikkerten, der bruges til at projicere Solens billede op på en skærm, så formørkelsen observeres med den nødvendige præcision. To andre elever afprøver Internetforbindelsen på computeren placeret ved siden af kikkerten. En spændt, men også stresset lærer gennemgår de aftalte arbejdsopgaver med eleverne og kigger nervøst på uret - alt skal klappe i løbet af de få kritiske sekunder, hvor første kontakt mellem sol- og måneskiven skal observeres og indrapporteres. Kl. 11.10: Det er lykkedes at logge ind på SOS99-hjemmesiden, hvor skolernes observationer samles on-line. Spredte lammeskyer må gerne holde sig borte fra Solen de næste 20 minutter. Kl. 11.20: Skolerne i Lemvig og Esbjerg er dukket op på hjemmesidens opdaterede landkort med få sekunders mellemrum - skyggen er altså nået til Vestkysten. Nu dukker også Tønder og Thisted op på kortet - der er seks minutter endnu...

Et unikt projekt
I disse dage valfarter tusinder af danskere til et omtrent 100 km smalt bælte midt i Europa, hvorfra man på onsdag har chancen for at observere et af naturens mest storslåede fænomener - den totale solformørkelse. I et par minutter vil nymånen fuldstændig blokere for Solens lys, dag vil blive til nat, og den heldige valfarer vil omkring Månen kunne se et smukt lysende skær - Solens korona.
De færreste danske folkeskoler har ressourcer til at give deres elever muligheden for at opleve dette fantastiske skue, der med jævne mellemrum igennem årtusinder har fascineret mennesker, og som har fostret nysgerrighed om vores og klodens placering i det store kosmiske teater.
I forbindelse med den forestående solformørkelse har 200 danske folkeskoler til gengæld muligheden for - hjemme fra skolegården - at deltage i et stort landsdækkende observationsprojekt, der vil sætte eleverne på hver enkelt skole i en uvant situation. De kan i kraft af skolens deltagelse i SOS99 - Skolernes On-line observation af Solformørkelsen i 1999 - bidrage til gennemførslen af en unik live-observation af måneskyggens passage over Danmark. "Unik" fordi observationen ikke bliver lavet af andre på kloden, og fordi selv ikke en af Københavns Universitets astronomer ville kunne gennemføre observationen fra et professionelt observatorium.

Partiel solformørkelse
Månens skygge for Solen beskriver en kegle, hvis centrum under formørkelsen onsdag morgen kl. 9.30 GMT (Greenwich Mean Time) rammer Jorden 300 km syd for Nova Scotia. Skyggen bevæger sig siden - som et resultat af Månens bevægelse omkring Jorden og sidstnævntes rotation om egen akse - østpå med 2.500 km/t for at nå det sydlige England lidt over klokken 10.10 GMT. Det er kun i områder, hvor den ca. 100 km brede såkaldte kerneskygge rammer Jordens overflade, at man vil opleve Solen blive totalt formørket. En iagttager, der befinder sig i den enorme halvskygge - som midt på dagen strækker sig fra Nordpolen til Nigeria - vil derimod kun se solskiven delvist dækket.
I Danmark vil vi opleve halvskyggen komme ind over landet vestfra ca. kl. 11.20 DST (Dansk Sommer Tid) og vil således observere en partiel formørkelse af Solen, der set fra København maksimalt vil blive 80 pct. dækket. Iagttagere i for eksempel Esbjerg og Rønne vil begge efter første kontakt mellem Sol- og Måneskiven kunne opleve den tiltagende dækning af Solen. De vil imidlertid ikke have en fornemmelse af skyggens position over landet eller af, at det kun tager seks minutter for den at bevæge sig mellem de to byer.

Nye tider
En kortlægning af skyggepassagen kunne foretages med en dertil egnet satellit. Den kan imidlertid også gennemføres med et fintmasket observationsnetværk, hvor elever på folkeskoler landet over bidrager med deres egne observationer af første kontakt og dermed til at lokalisere halvskyggekantens øjeblikkelige placering.
Den tænkte situation fra skolen i Rønne vil onsdag med små variationer udspille sig på en lang række skoler landet over. Skolerne har i løbet af foråret tilmeldt sig SOS99-projektet og forberedt sig på on-line observationen af solformørkelsen. Straks efter observation af første kontakt vil hver enkelt skole indrapportere formørkelsestidspunktet på projektets hjemmeside, der også viser et Danmarkskort med markeringer for hver af de deltagende skoler. Landkortet opdateres hvert sekund på baggrund af elevernes observationer. På denne måde transmitteres måneskyggens bevægelse hen over landet - live via Internettet og udelukkende baseret på elevernes observationer!
Flere elementer i SOS99-eksperiment er nye eller i det mindste usædvanlige i folkeskolesammenhæng. Dette gælder de deltagende læreres kommunikation med den koordinerende projektgruppe og indbyrdes. Samarbejdet foregår udelukkende over Internettet. Den anvendte informationsteknologi er også af uhørt karakter i forbindelse med folkeskolens undervisning. Ekspertise vedrørende helt nye typer programmeringssprog, internetprotokoller og netværksfaciliteter er helt nødvendig for at udvikle det system, der kan varetage live-transmissionen af skyggens bevægelse. Denne ekspertise findes ikke inden for folkeskolen, og kun i kraft af tre større IT-firmaers engagement i projektet har denne udvikling været mulig. Det er stadig et usædvanligt forhold, når et IT-firma ser et ikke-profitgivende undervisningsprojekt som en mulighed for at udvikle deres egne kompetencer og nye avancerede teknologier. Forhåbentlig bliver denne type samarbejde langsomt et naturligt element i hele undervisningssystemet.

Ny undervisning
I forhold til undervisningen i naturfagene er SOS99-projektet imidlertid først og fremmest interessant, fordi det repræsenterer en nødvendig og igangværende udvikling af det eksperimentelle arbejde.
For 20 år siden var fysikundervisningen i folkeskolen præget af veltilrettelagte forsøg. Eksempelvis det med slædevognen, der kørte gnidningsfrit ned af en skråtstillet luftpudebænk, og hvor eleverne skulle måle den tilbagelagte afstand per tidsenhed. Muligvis en udmærket beskæftigelse, hvis formålet var at få kendskab til specifikt laboratorieudstyr og til definitionen af en bestemt fysisk størrelse. Men var det en meningsfyldt aktivitet for eleverne? Og reflekterede forsøget i rimelig grad den måde, hvorpå ny viden tilvejebringes inden for naturvidenskaben? Næppe.
SOS99-projektet repræsenterer et distribueret eksperiment, hvor den enkelte elev oplever at være en lille, men betydningsfuld del af en stor landsdækkende observation. Eleven opnår oven i købet at publicere det fælles resultat til det meste af klodens befolkning.
Dette er en god baggrund for at give eleven en opfattelse af undervisningen som værende meningsfyldt, hvilket unægtelig er en god forudsætning for at lære. Elevernes arbejde minder også på visse områder om metoderne inden for den naturvidenskabelige verden; eksempelvis i kraft af brugen af avanceret teknologi og den nødvendige kommunikation med andre deltagere i eksperimentet. Hertil kommer ikke mindst det forhold, at objektet for undersøgelsen i SOS99-projektet er et "ægte" naturfænomen snarere end en kunstigt fremstillet situation, der i bedste fald kun har relevans i klasselokalet og indtil næste frikvarter.
Elevernes opfattelse af undervisningen som virkelighedsfjern og ikke relevant har gennem en årrække været naturfagenes akilleshæl. De senere år har folkeskolens naturfagsundervisning imidlertid oplevet en udvikling i retning af mere autentiske aktiviteter som bærende elementer i det praktiske arbejde. Informationsteknologien og herunder især Internettet giver hidtil usete muligheder for at sætte skub i denne omdannelsesproces af den praktiske naturfagsundervisning.

Esbjerg, kl. 11.35
Observationerne fra skolen i Rønne er for få minutter siden dukket op på skærmen - forkanten af Månens skygge har altså nu passeret landet. Knap 100 andre skolers observationer bliver et godt udgangspunkt for at diskutere Solens, Jordens og Månens indbyrdes bevægelse i geografitimen i morgen. Hvad bliver det næste? Et on-line vejrkort med hidtil uset præcision baseret på de lidt over 2000 danske grundskoler?

*SOS99 står for Skolernes On-line observation af Solformørkelsen i 1999 og gennemføres i samarbejde mellem Tycho Brahe Planetarium, Danmarks Lærerhøjskole, UNI-C, Delta - Dansk Elektronik, Lys og Akustik, Sun-Microsystems og Undervisningsministeriet. I skrivende stund er ca. 100 skoler tilmeldt projektet, der har en maksimal kapacitet på 200 deltagere. Tilmelding er gratis og foretages direkte på projektets hjemmeside: www.sos99.dk.

*Henrik Busch er ph.d. i fysik og ansat som forskningsadjunkt ved Danmarks Lærerhøjskole

Advarsel!
*Det er ekstremt farligt at kigge direkte i solen under en delvis solformørkelse. Ingen smerte betyder ikke ingen skade. Kigger man direkte i en delvist dækket sol, vil man få en brandskade på nethinden, uden at man mærker noget. Først flere timer efter - når det er for sent - kan skaden mærkes.
Billedet t.v. viser en ung mands øje ("glaslegemet"), efter han havde kigget på en delvist solformørkelse. De bueformede, mørke ar er typiske tegn på en skade fra solen. Manden blev blind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu