Læsetid: 3 min.

Vis håret eller drop eksamen

17. august 1999

I Tyrkiet er det forbudt at bære tørklæde i offentlige bygninger, og studerende med håret dækket til må forlade studiet. Tørklædet ses nemlig af magthaverne som et politisk kampmiddel for islamisterne

Islam i Vesten
Hun sneg sig ind ad bagindgangen og dukkede pludselig op i parlamentssalen. Fra venstrefløjen i den tyrkiske Nationalforsamling blev der hujet og skreget "Ud! Ud!" Højresiden reagerede med en akavet stilhed.
Merve Kavakci, parlamentsmedlem for det islamistiske 'Dydens Parti' (Fazilet), havde gjort dét, som ingen andre i det sekulære Tyrkiets 76-årige historie havde gjort. At iføre sig tørklæde. Hun måtte fortrække uden at kunne aflægge ed som medlem af Nationalforsamlingen, og to uger senere fik hun frataget sit tyrkiske statsborgerskab.
For i det overvejende muslimske Tyrkiet er det forbudt at bære tørklæde på hovedet i alle offentlige bygninger, herunder eksempelvis på universiteterne. Tyrkiets forfatning er strengt sekulær - det vil sige, at stat og religion holdes skarpt adskilt.
Sagen om Merve Kavakcis optræden i parlamentet skabte uroligheder i den østlige by Malatya.
Politiet opløste en demonstration mod behandlingen af det islamistiske parlamentsmedlem, og 210 af de protesterende - fortrinsvis unge, mandlige islamister - er anklaget for at have brudt loven om demonstrationer og marcher.
De unge, der blandt andet talte 30 teenage-drenge og 44 kvinder, demonstrerede også over, at lederen af det lokale universitet ikke havde tilladt kvindelige studerende, der havde gået med tørklæde, at gå til deres afsluttende eksaminer.

Overtalelsesrum
De kvindelige studerende havde simpelthen fået at vide, at de skulle vise deres hår eller droppe deres studier. Et mønster, der er det samme over hele landet, og har været det siden det tyrkiske militær for to år siden tvang Tyrkiets første islamist-ledede regering fra magten og samtidig fik indført en stramning af reglerne for brug af tørklæde. På det tidspunkt gik militæret, der ser sig selv som garanten for et sekulært Tyrkiet, i offensiven for at dæmme op for en "stigende islamisk aktivisme" i landet.
På mange universiteter har man nu oprettet såkaldte 'overtalelsesrum', hvor man har særlige rådgivere, som opmuntrer tørklædebeklædte unge til at genoverveje deres beslutning.
Tørklædeforbudet gælder også på statslige skoler, men ikke på private. Til gengæld er en undervisningsreform , der gør det sværere for de islamiske Imam Hatip-skoler at eksistere, blevet indført.
Den officielle linje, støttes af mange kvinder - især fra den ældre generation. De ser andre kvinders beslutning om at dække deres hår til, som personligt forræderi. De er i stedet stolte af, at netop kvinders rettigheder var en hjørnesten for Kemal Atatürk, da han stiftede Tyrkiet på ruinerne af det Osmanniske Rige i 1923. De ser Tyrkiet som placeret i Vesten, som en del af Europa, og at de kvinder, der ønsker at dække sig til, bare kan flytte til Iran. Islamisterne siger omvendt, at det blot er en personlig sag, der handler om at følge religionens regler.

Truende for staten
Militæret og de fleste politiske partier - selvsagt undtaget Dydens Parti - ser tørklædet som et politisk symbol. Et kampmiddel, som Dydens Parti har taget i anvendelse, fordi det ifølge militæret har planer om at indføre "et islamisk styre" i Tyrkiet, hvilket strider mod den forankring i Europa, som har været den officielle identitet for den tyrkiske stat i landets 76-årige historie.
Dette skræmmebillede var baggrunden for, at man slog ned på forgængeren til Dydens Parti, den tidligere ministerpræsident Necmettin Erbakans Velfærdsparti (Refah). Han blev tvunget til at træde tilbage, hvorefter Velfærdspartiet, der var Tyrkiets største med godt 21 procent af stemmerne ved valget i 1995, blev forbudt af forfatningsdomstolen. På ruinerne af Refah, opstod så Dydens Parti, som er mere moderat i sin fremtoning. Ved det seneste valg her i foråret fik partiet kun omkring 15 procent af stemmerne.
Dette synes imidlertid ikke at have dæmpet generalernes felttog mod islamisme. Statsanklager Vural Savas har lagt sag an mod Dydens Parti ved forfatningsdomstolen med krav om at partiet bliver forbudt. Han mener, at parlamentsmedlemmet Merve Kavacki og hendes tørklæde er et bevis på, at partiet udgør en trussel mod forfatningen.

Dette var den syvende artikel i serien om Islam i Vesten. De foregående blev bragt 10., 11., 12., 13., 14 og 16. august. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her