Læsetid: 4 min.

Årene med Ellington

29. september 1999

Udgivelserne af Duke Ellingtons musik i anledning af 100-årsdagen er en guldgrube, men alligevel kun en smagsprøve

Nye cd'er
Op til 100-årsdagen for Duke Ellingtons fødsel (den 29. april) gav jeg her i avisen et ret udførligt overblik over de talrige planlagte cd-udgivelser (RIFFS, den 26. april). Hovedparten af materialet er nu udkommet, og en vurdering kan være på sin plads.
Den uden sammenligning mest vægtige udgave (kvantitativt som kvalitativt) er RCA Victors Centennial Edition (09026-63386-2), som samler alt, hvad dette selskab råder over med Ellington fra 1927 til 73: ikke mindre end 24 cd'er anbragt i en luksuøs rød, shirtingsbetrukket kassette af format næsten som til store lp'er. Hertil en rigt illustreret bog på 124 sider i samme format med artikler om de forskellige perioder, som sættet dækker.

462 optagelser
Jeg fremhæver især Brian Priestleys om årene 1940-42, men der er også gode bidrag af Steven Lasker, Dan Morgenstern og Stanley Dance, og endnu bedre havde det selvfølgelig været, om man desuden havde mobiliseret kendere som Gunther Schuller og Mark Tucker.
Ambitionen har været at medtage alt tilgængeligt materiale, inklusive diverse alternative takes, og selv om fransk RCA's lp-serie Ellington Integrale fra 70'erne havde samme ambition, har den amerikanske udgave alligevel kunnet føje noget til. Af ialt 462 optagelser udgives 11 alternativer og 10 originaler for første gang.
Blandt de sidste er to versioner af "Christmas Surprise" med Lena Horne akkompagneret af Billy Strayhorn fra New York-opførelserne af den første Sacred Concert i december 1965.
Det er, indrømmet, kuriosa, men værd at høre. Fra selskabet Fantasy har man iøvrigt købt optagelserne af den anden Sacred Concert, så alle tre religiøse koncerter nu fås under ét.
Bortset fra kortere perioder, hvor Ellington indspillede for andre selskaber, dækker dette sæt hele hans løbebane og en række af hans bedste indspilninger, og som genudgivelse af jazzmusik savner det sin lige. Det eneste minus er, at alt er samlet under ét, så det kun er offentlige arkiver og velbeslåede samlere, der vil have råd til at anskaffe det.

Columbia-Sony
Det andet store amerikanske pladeselskab, Sony, der publicerer jazz på etiketten Columbia, råder over endnu mere Ellington-materiale. Bl.a. derfor har man valgt enkeltudgivelser og følger ikke nogen kronologisk plan. Til 100-året foreligger foreløbig fem cd'er med musik fra årene 1956-61, svarende til de oprindelige lp'er, men med ca. dobbelt så meget musik på hver.
Disse plader er redigerede af Phil Schaap, som har rullet hele sin ekspertise ud i minutiøs arkiv-research og sindrige stereo-rekonstruktioner af optagelser, som tidligere kun forelå i mono. Der suppleres også med alternative og samtidige optagelser, prøver og studiesnak.
Alene det gør tre af pladerne spændende: mødet med Mahalia Jackson i Black, Brown and Beige (CK 65566), filmmusikken til Otto Premingers Anatomy of a Murder (CK 65569) og mødet mellem to super-orkestre i Duke Ellington Meets Count Basie (CK 65571). Det er dog de to sidste plader, der er mest givende:
Ellington At Newport 1956 (C2K 64932) bringer, med 43 års forsinkelse, de berømte festival-optagelser, tilmed i stereo, og supplerer på dobbelt-cd'en med de studie-optagelser, der med falsk bifald oprindelig skulle gøre det ud for at være the real thing.
Også Shakespeare-suiten Such Sweet Thunder (CK 65568), et af Ellingtons (og Billy Strayhorns) mest vittige og iderige senere værker, findes nu omsider i stereo med vægtigt supplerende materiale.
Schaaps detektiviske udredninger af jagten på stereo-optagelser er fascinerende læsning, og man tilgiver ham gerne, at der er valgt en gal version af "Up and Down, Up and Down", så meget mere som den rigtige vil fremkomme som supplement i den kommende dobbelt-cd-udgave af A Drum Is a Woman.

Verve
Mere begrænset af omfang er Verve's Ellington-hyldest. Den består i samtidig udgivelse af flere Ellington-plader i genudgivelses-serien "Master Edition", og hvad angår Side By Side (521.405-2) fra 1958-59 med Ellington og Johnny Hodges i små grupper og Johnny Hodges with Billy Strayhorn and the Orchestra (557.543-2) fra 1961 er der ikke nyt materiale, men udvidet udstyr og forbedret digitalisering. Ellington selv er ikke med på den anden plade, og det gør en forskel, men ellingtonsk er musikken da.
Soul Call (539.785-2) fra 1966 er derimod en udvidelse til hen ved det dobbelte af lp'en med samme navn, med yderligere optagelser fra festivalen i Juan-les-Pins, hentet fra det tidligere udgivne 8-cd-sæt. Og den ny udgave af Ella Fitzgerald Sings the Duke Ellington Song Book (559.248-2) fra 1957 er stadig på 3 cd'er, men med mere plads på pladerne rummer den tredie cd nu også prøver på "Chelsea Bridge" og alternativer af "All Heart."

England og Sverige
Hertil er kommet et par interessante enkeltudgivelser. The British Connexion 1933-40 (Jazz Unlimited JUCD 2069) samler dels alle seks optagelser, som Ellington-orkestret gjorde under englandsbesøget i 1933, dels fire transatlantiske radioprogrammer fra BBC i 1938-40. Især transmissionen fra juni 1940 med Webster/Blanton-orkestret i bl.a. "Ko Ko", "Cotton Tail", "Concerto for Cootie" og "Jack the Bear" er et must.
Og endelig fastholdes Ellingtons sidste Skandinaviens-besøg på Duke Ellington In Sweden 1973 (Caprice CAP 21599), radio-optagelser fra Malmö Stadsteater den 25. oktober. Orkestret synger her på sit sidste vers, men der er stadig liv i spillet og i tilgift gode indsatser af svenskerne Alice Babs, Rolf Ericson og Åke Persson.
Endnu et eksempel fra Ellingtons skatkamre på musik som vi ikke har magen til i dag. Men som vi gudskelov har mulighed for at vende tilbage til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu