Læsetid: 3 min.

ABC

24. september 1999

Moderne Kirkekunst
*Lisbeth Smedegaard Andersen har begået en indbydende og velskrevet bog om kirkekunsten fra 1945 og frem. Hun har tidligere skrevet om både kunst og teologi.
Bogen konstaterer, at selv om der i en menneskeskabt verden ikke er plads til dæmoner, så har de det med at dukke op i andre forklædninger. Vi får en minutiøs gennemgang af disse udsmykninger fra Færøerne og fra Danmark. Det bliver en guidet tur i moderne kirkekunst, som sættes i relation til den folkekirkelige situation og den alment kulturelle tilstand i perioden. Der er registerhenvisninger til såvel topos som opus.
Kunstnere som Peter Brandes, Arne Haugen Sørensen, Erik Heide, Sven Havsteen-Mikkelsen, Hein Heinsen m.m.fl. optræder i bogen, der er smukt illustreret. LB

Lisbeth Smedegaard Andersen: Mytens forladte huse. Dansk kirkekunst efter 1945. 348 s., farveill., indb. 388 kr. Samleren

God indsigt i faktionens væsen
*Stadig flere samtidskunstnere benytter sig af det fortællende element, af narrationen, i deres værker, hvad enten det handler om installation, video eller foto. Den unge akademielev og kunstformidler Mette Gamst har sat sig for at undersøge tre markante og internationalt kendte billedkunstnere, der på vidt forskellig vis gør brug af det narrative aspekt: Det er franskmanden Sophie Calle, belgieren Johan Grimonprez og amerikaneren Jason Rhoades, der alle benytter sig af reality fiction eller faktion, som vi kalder begrebet på dansk.
Sophie Calle vender i videoen Double Blind kameraet mod sig selv og sin kæreste i en romantisk, melodramatisk, pseudo-faktuel iscenesættelse.
Hun snyder betragteren til at tro, at det er en faktisk begivenhedsrække, hun formidler. I og med at snyderiet i den grad lykkes, synliggør hun selve fiktionens funktionsmåde og kortlægger betragterens identifikation med nogle helt stereotype billeder og fortælleformer, skriver Gamst.
Johan Grimonprez kommenterer i sin epokegørende video D-I-A-L H-I-S-T-O-R-Y flykapringens historie ved på en ironisk distanceret måde at sample allerede eksisterende katastrofebilleder, der ligger i folks visuelle hukommelseslager, med let, underholdende musik og voice-over. Han er på den ene side fascineret af den medierede virkelighed, og på den anden side forholder han sig kritisk til den ved netop at udlevere den som ren underholdning i stil med Golfkrigen.
Jason Rhoades' installationer er en tredimensional kommentart til alle de tegn og betydninger, der cirkulerer i det postindustrielle samfund. Det bliver et uoverskueligt puslespil, en overophobning eller - med Gamsts ord - en "kakoikonisk tilstand".
Rhoades yder dermed et pres på beskueren, der forgæves forsøger at danne sig et overblik i alle disse ophobede narrationer, skriver hun.
Gamsts lille bog formidler indsigtsfuldt og i et menneskeligt sprog (dog præget af mange hippe anglicismer) en række vigtige tendenser i samtidskunsten. LB

Mette Gamst: Reality Fiktions. 48 s. ill. 40 kr. Det kongelige Danske Kunstakademi

Forfriskende kønst-debat
*Nogle af de tunge kvinder i dansk samtidskunstforskning har nedsat sig som temaredaktion for Periskop, kunsthistorikernes fagtidsskrift, der udgives af Kunsthistorisk Institut ved Københavns Universitet. Det har resulteret i et forfriskende nummer med artikler, som spænder vidt.
De rider imidlertid ikke samme dag, som de sadler, og flere af artiklerne synes at have mistet noget ved lagringen.
Også her kan man læse om Sophie Calle. Det er Malene Vest Hansen, som analyserer hendes værk og konstaterer, at hun foretager "udgravninger i kulturelle mytologier, spiller på koder for kunst og videnskab, for forskellige 'sandheds'regimer."
Nummeret har en interessant debatdel, med bl.a. Elisabeth Toubros velkomsttale til de nye elever på Kunstakademiet i 1997. Hun råder de unge kunstnere in spe til at lave værker gjort på personlig erfaring, men de må ikke glemme kunstens formelle aspekter, og de skal forsøge at overhøre de endeløse forsøg på at aflive kunsten.
Kunstanmelder Peter Michael Hornung gør status over faget og konstaterer, at det er i krise, hvilket bl.a. kan aflæses i, at de mest succesrige kunstskribenter rekrutteres fra andre fag.
Rigtig mange ikke-kunsthistorikere, fortrinsvis litterater, har vovet sig ind på kunsthistoriens enemærker. Faget kunsthistorie lukker sig om sig selv, skriver han og kritiserer Periskop for ikke at være dagsordensættende uden for de snævre faggrænser.
Man skal samle sig om at formidle budskabet, skriver han og efterlyser flere missionærer til kunsthistoriefaget.LB

Periskop nr. 7. 172 s. 100 kr. Kan bestilles på tlf.: 35 32 81 95 eller på:
Periskop@coco.ihi.ku.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu